The truth, the lies and the love - One Direction

Nu når jeg ligger i Niall's arme begynder det at gå op for mig hvor dum jeg har været.. Hvorfor kunne jeg ikke bare ha' elsket ham med det samme? Alt det han har gjort for mig, bestyder ubeskreveligt meget. Men der vel ingen der er perfekte, isært ikke når man flytter fra London til L.A. Men der her er hvertfald en sommer jeg aldrig glemmer.

18Likes
12Kommentarer
1923Visninger
AA

3. SMS'en

 

Jeg stod foran hoveddøren. De havde været en dejlig aften. De var rigtig søde, altså de der ’one direction’ fyre. De kom faktisk fra England og Irland. Jeg ved ikke hvorfor det ikke havde faldet mig ind med det samme, for deres accenter var ret kraftig, ligesom min. Det måtte vel være fordi jeg er så vant til at alle taler Britisk…. Eller Niall gjorder selvfølgelig ikke da han kommer fra Irland. Det var også ham jeg først lagde mærke  til ikke snakkede amerikansk. De var virkelig søde, og havde næsten fået mig til at føle mig helt hjemme. De havde en da sagt jeg bare kunne smutte forbi deres studie vis jeg fik lyst, de var her nemlig for at indspille deres nye album.

Så nu stod jeg her med en lap papir med en adresse og et smil på læberne. Jeg låst forsigtigt døren op, for klokken var efter hånden tolv og jeg ville helst ikke vække nogen. Jeg åbnede døren ind til den dunkle hall og listede forsigtig op ad trappen. Da jeg kom til anden etage blev alt lyset pludselig tændt på gang. Jeg fik et kæmpe chok og stivnede helt af forskrækkelse. ”Hvor har du dog været!” hørte jeg min mors skringere stemme sige. Jeg blev blændet af lyset fordi jeg havde vendt med til mørket. ”Jeg var bare nede på stranden, du ved” sagde jeg undskyldende og kunne nu se at min mor stod lidt længere ned af gangen, i sin morgenkåbe. ”Men uden at af sagt det til os, OG uden din mobil!” sagde min mor og gik et par skridt hen mod mig. ”Undskyld undskyld, men er det virkelig nødvendigt? Jeg er sytten!” sagde jeg nu lidt mere selvsikkert. ”Ja det er det i aller højeste grad! Især når vi nu lige er flyttet. Du ved vel godt at det ikke er alle som bare ser dig som en sytten årig pige! Hvad vis nogen viste at du var min datter og prøvede på at bruge dig til at komme ind i huset? Det er ikke alle her i LA som er rige, husk det!” sagde hun vredt. Typisk hende at få det til at handle om alt andet end mig. Et lille stik at irritation kunne jeg mærke. Jeg rullede med øjnene og kiggede opgivende på hende. ”Helt ærligt mor! Jeg kan sgu da godt slå fra mig vis det skulle være, og helt ærligt at det en ret langt ude scenarie.” sagde jeg og vendt mig for at gå videre op af trappen. ”Vi skulle jo nødigt ha’ et indbrud ” sagde hun bare og traskede tilbage til Hende og James soveværelse.

Det var altid alt andet end mig det i virkeligheden handlede om. Første havde jeg faktisk troede at hun var bekymret for MIG, men nej, hun ville bare ikke ha’ at nogen skulle få adgang til huset.  Jeg kunne mærke en ufrivillig vred vælde op i mig, imens jeg gik op ad trappen. Og det var ikke bare nu, det var hele tiden altid at jeg bare var ligegyldig eller i vejen. Da jeg nødede døren åbnede jeg den og smækkede den lidt hårdere end meningen bag mig. Jeg lod mig dumpe ned på mig seng. Jeg kiggede op i det hvide loft og tænkte på alle de gange jeg var blevet over set af min mor. Jeg kunne mærke at tårerne sved i øjne krogende, men jeg var ikke ked af det, jeg var bare sur. Jeg tørrede dem hurtigt væk og satte mig op. Nu var jeg for alvor sur. Jeg rakte ud efter den nærmeste pude og kylede den hårdt ned i gulvet. Jeg havde ikke tændt noget lys, så jeg rejst med hurtig og tændte for min store lampe. Efter det gik jeg hurtigt hen til vinduet og kiggede ud over vandet. Jeg havde slet ikke overskyd til at tænke aftenen igennem. Jeg havde lyst til at slå et eller anden, eller se noget gå i stykker. Jeg gik over til mit skriv bord og tog et tilfældig nips ting. Det var en flad glas ting at en slags, den lå godt i hånden. Jeg kylede den ind i væggen og nød at se den gå i stykker. Det var første lidt efter det gik op for mig at det havde været en gave fra Kathy. Hendes far er gals puster og derfor kan hun også puste glas. Hun havde lavet den lille glas ting specielt til mig, og nu lå den på den anden side at rummet og var bare værdiløse glasskår. Jeg fik dårlig samvittighed. ”Undskyld.” hviskede jeg stille. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for min jeg havde ligesom bare brug for at sige det. Jeg gik og til sengen og krummede mig sammen i forster stilling. Jeg kom pludselig til at savne Kathy så meget. Jeg kunne nu igen mærke en varm strøm af tårer men denne gang var jeg ked af det. Bedst som jeg lå det og græd, tiggede en sms ind på min mobil. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde givet ham mit nummer. Men jeg smilede dog da jeg så vad der stod i sms’en.  I Sms stod der:

”Hej Alice J det var rigtig hyggeligt at møde dig i dag. Skal vi finde en dag? Xx Nialler.”

 

Jeg stod foran hoveddøren. De havde været en dejlig aften. De var rigtig søde, altså de der ’one direction’ fyre. De kom faktisk fra England og Irland. Jeg ved ikke hvorfor det ikke havde faldet mig ind med det samme, for deres accenter var ret kraftig, ligesom min. Det måtte vel være fordi jeg er så vant til at alle taler Britisk…. Eller Niall gjorder selvfølgelig ikke da han kommer fra Irland. Det var også ham jeg først lagde mærke  til ikke snakkede amerikansk. De var virkelig søde, og havde næsten fået mig til at føle mig helt hjemme. De havde en da sagt jeg bare kunne smutte forbi deres studie vis jeg fik lyst, de var her nemlig for at indspille deres nye album.

Så nu stod jeg her med en lap papir med en adresse og et smil på læberne. Jeg låst forsigtigt døren op, for klokken var efter hånden tolv og jeg ville helst ikke vække nogen. Jeg åbnede døren ind til den dunkle hall og listede forsigtig op ad trappen. Da jeg kom til anden etage blev alt lyset pludselig tændt på gang. Jeg fik et kæmpe chok og stivnede helt af forskrækkelse. ”Hvor har du dog været!” hørte jeg min mors skringere stemme sige. Jeg blev blændet af lyset fordi jeg havde vendt med til mørket. ”Jeg var bare nede på stranden, du ved” sagde jeg undskyldende og kunne nu se at min mor stod lidt længere ned af gangen, i sin morgenkåbe. ”Men uden at af sagt det til os, OG uden din mobil!” sagde min mor og gik et par skridt hen mod mig. ”Undskyld undskyld, men er det virkelig nødvendigt? Jeg er sytten!” sagde jeg nu lidt mere selvsikkert. ”Ja det er det i aller højeste grad! Især når vi nu lige er flyttet. Du ved vel godt at det ikke er alle som bare ser dig som en sytten årig pige! Hvad vis nogen viste at du var min datter og prøvede på at bruge dig til at komme ind i huset? Det er ikke alle her i LA som er rige, husk det!” sagde hun vredt. Typisk hende at få det til at handle om alt andet end mig. Et lille stik at irritation kunne jeg mærke. Jeg rullede med øjnene og kiggede opgivende på hende. ”Helt ærligt mor! Jeg kan sgu da godt slå fra mig vis det skulle være, og helt ærligt at det en ret langt ude scenarie.” sagde jeg og vendt mig for at gå videre op af trappen. ”Vi skulle jo nødigt ha’ et indbrud ” sagde hun bare og traskede tilbage til Hende og James soveværelse.

Det var altid alt andet end mig det i virkeligheden handlede om. Første havde jeg faktisk troede at hun var bekymret for MIG, men nej, hun ville bare ikke ha’ at nogen skulle få adgang til huset.  Jeg kunne mærke en ufrivillig vred vælde op i mig, imens jeg gik op ad trappen. Og det var ikke bare nu, det var hele tiden altid at jeg bare var ligegyldig eller i vejen. Da jeg nødede døren åbnede jeg den og smækkede den lidt hårdere end meningen bag mig. Jeg lod mig dumpe ned på mig seng. Jeg kiggede op i det hvide loft og tænkte på alle de gange jeg var blevet over set af min mor. Jeg kunne mærke at tårerne sved i øjne krogende, men jeg var ikke ked af det, jeg var bare sur. Jeg tørrede dem hurtigt væk og satte mig op. Nu var jeg for alvor sur. Jeg rakte ud efter den nærmeste pude og kylede den hårdt ned i gulvet. Jeg havde ikke tændt noget lys, så jeg rejst med hurtig og tændte for min store lampe. Efter det gik jeg hurtigt hen til vinduet og kiggede ud over vandet. Jeg havde slet ikke overskyd til at tænke aftenen igennem. Jeg havde lyst til at slå et eller anden, eller se noget gå i stykker. Jeg gik over til mit skriv bord og tog et tilfældig nips ting. Det var en flad glas ting at en slags, den lå godt i hånden. Jeg kylede den ind i væggen og nød at se den gå i stykker. Det var første lidt efter det gik op for mig at det havde været en gave fra Kathy. Hendes far er gals puster og derfor kan hun også puste glas. Hun havde lavet den lille glas ting specielt til mig, og nu lå den på den anden side at rummet og var bare værdiløse glasskår. Jeg fik dårlig samvittighed. ”Undskyld.” hviskede jeg stille. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for min jeg havde ligesom bare brug for at sige det. Jeg gik og til sengen og krummede mig sammen i forster stilling. Jeg kom pludselig til at savne Kathy så meget. Jeg kunne nu igen mærke en varm strøm af tårer men denne gang var jeg ked af det. Bedst som jeg lå det og græd, tiggede en sms ind på min mobil. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde givet ham mit nummer. Men jeg smilede dog da jeg så vad der stod i sms’en.  I Sms stod der:

”Hej Alice J det var rigtig hyggeligt at møde dig i dag. Skal vi finde en dag? Xx Nialler.”

 

Jeg stod foran hoveddøren. De havde været en dejlig aften. De var rigtig søde, altså de der ’one direction’ fyre. De kom faktisk fra England og Irland. Jeg ved ikke hvorfor det ikke havde faldet mig ind med det samme, for deres accenter var ret kraftig, ligesom min. Det måtte vel være fordi jeg er så vant til at alle taler Britisk…. Eller Niall gjorder selvfølgelig ikke da han kommer fra Irland. Det var også ham jeg først lagde mærke  til ikke snakkede amerikansk. De var virkelig søde, og havde næsten fået mig til at føle mig helt hjemme. De havde en da sagt jeg bare kunne smutte forbi deres studie vis jeg fik lyst, de var her nemlig for at indspille deres nye album.

Så nu stod jeg her med en lap papir med en adresse og et smil på læberne. Jeg låst forsigtigt døren op, for klokken var efter hånden tolv og jeg ville helst ikke vække nogen. Jeg åbnede døren ind til den dunkle hall og listede forsigtig op ad trappen. Da jeg kom til anden etage blev alt lyset pludselig tændt på gang. Jeg fik et kæmpe chok og stivnede helt af forskrækkelse. ”Hvor har du dog været!” hørte jeg min mors skringere stemme sige. Jeg blev blændet af lyset fordi jeg havde vendt med til mørket. ”Jeg var bare nede på stranden, du ved” sagde jeg undskyldende og kunne nu se at min mor stod lidt længere ned af gangen, i sin morgenkåbe. ”Men uden at af sagt det til os, OG uden din mobil!” sagde min mor og gik et par skridt hen mod mig. ”Undskyld undskyld, men er det virkelig nødvendigt? Jeg er sytten!” sagde jeg nu lidt mere selvsikkert. ”Ja det er det i aller højeste grad! Især når vi nu lige er flyttet. Du ved vel godt at det ikke er alle som bare ser dig som en sytten årig pige! Hvad vis nogen viste at du var min datter og prøvede på at bruge dig til at komme ind i huset? Det er ikke alle her i LA som er rige, husk det!” sagde hun vredt. Typisk hende at få det til at handle om alt andet end mig. Et lille stik at irritation kunne jeg mærke. Jeg rullede med øjnene og kiggede opgivende på hende. ”Helt ærligt mor! Jeg kan sgu da godt slå fra mig vis det skulle være, og helt ærligt at det en ret langt ude scenarie.” sagde jeg og vendt mig for at gå videre op af trappen. ”Vi skulle jo nødigt ha’ et indbrud ” sagde hun bare og traskede tilbage til Hende og James soveværelse.

Det var altid alt andet end mig det i virkeligheden handlede om. Første havde jeg faktisk troede at hun var bekymret for MIG, men nej, hun ville bare ikke ha’ at nogen skulle få adgang til huset.  Jeg kunne mærke en ufrivillig vred vælde op i mig, imens jeg gik op ad trappen. Og det var ikke bare nu, det var hele tiden altid at jeg bare var ligegyldig eller i vejen. Da jeg nødede døren åbnede jeg den og smækkede den lidt hårdere end meningen bag mig. Jeg lod mig dumpe ned på mig seng. Jeg kiggede op i det hvide loft og tænkte på alle de gange jeg var blevet over set af min mor. Jeg kunne mærke at tårerne sved i øjne krogende, men jeg var ikke ked af det, jeg var bare sur. Jeg tørrede dem hurtigt væk og satte mig op. Nu var jeg for alvor sur. Jeg rakte ud efter den nærmeste pude og kylede den hårdt ned i gulvet. Jeg havde ikke tændt noget lys, så jeg rejst med hurtig og tændte for min store lampe. Efter det gik jeg hurtigt hen til vinduet og kiggede ud over vandet. Jeg havde slet ikke overskyd til at tænke aftenen igennem. Jeg havde lyst til at slå et eller anden, eller se noget gå i stykker. Jeg gik over til mit skriv bord og tog et tilfældig nips ting. Det var en flad glas ting at en slags, den lå godt i hånden. Jeg kylede den ind i væggen og nød at se den gå i stykker. Det var første lidt efter det gik op for mig at det havde været en gave fra Kathy. Hendes far er gals puster og derfor kan hun også puste glas. Hun havde lavet den lille glas ting specielt til mig, og nu lå den på den anden side at rummet og var bare værdiløse glasskår. Jeg fik dårlig samvittighed. ”Undskyld.” hviskede jeg stille. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for min jeg havde ligesom bare brug for at sige det. Jeg gik og til sengen og krummede mig sammen i forster stilling. Jeg kom pludselig til at savne Kathy så meget. Jeg kunne nu igen mærke en varm strøm af tårer men denne gang var jeg ked af det. Bedst som jeg lå det og græd, tiggede en sms ind på min mobil. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde givet ham mit nummer. Men jeg smilede dog da jeg så vad der stod i sms’en.  I Sms stod der:

”Hej Alice J det var rigtig hyggeligt at møde dig i dag. Skal vi finde en dag? Xx Nialler.”

 

Jeg stod foran hoveddøren. De havde været en dejlig aften. De var rigtig søde, altså de der ’one direction’ fyre. De kom faktisk fra England og Irland. Jeg ved ikke hvorfor det ikke havde faldet mig ind med det samme, for deres accenter var ret kraftig, ligesom min. Det måtte vel være fordi jeg er så vant til at alle taler Britisk…. Eller Niall gjorder selvfølgelig ikke da han kommer fra Irland. Det var også ham jeg først lagde mærke  til ikke snakkede amerikansk. De var virkelig søde, og havde næsten fået mig til at føle mig helt hjemme. De havde en da sagt jeg bare kunne smutte forbi deres studie vis jeg fik lyst, de var her nemlig for at indspille deres nye album.

Så nu stod jeg her med en lap papir med en adresse og et smil på læberne. Jeg låst forsigtigt døren op, for klokken var efter hånden tolv og jeg ville helst ikke vække nogen. Jeg åbnede døren ind til den dunkle hall og listede forsigtig op ad trappen. Da jeg kom til anden etage blev alt lyset pludselig tændt på gang. Jeg fik et kæmpe chok og stivnede helt af forskrækkelse. ”Hvor har du dog været!” hørte jeg min mors skringere stemme sige. Jeg blev blændet af lyset fordi jeg havde vendt med til mørket. ”Jeg var bare nede på stranden, du ved” sagde jeg undskyldende og kunne nu se at min mor stod lidt længere ned af gangen, i sin morgenkåbe. ”Men uden at af sagt det til os, OG uden din mobil!” sagde min mor og gik et par skridt hen mod mig. ”Undskyld undskyld, men er det virkelig nødvendigt? Jeg er sytten!” sagde jeg nu lidt mere selvsikkert. ”Ja det er det i aller højeste grad! Især når vi nu lige er flyttet. Du ved vel godt at det ikke er alle som bare ser dig som en sytten årig pige! Hvad vis nogen viste at du var min datter og prøvede på at bruge dig til at komme ind i huset? Det er ikke alle her i LA som er rige, husk det!” sagde hun vredt. Typisk hende at få det til at handle om alt andet end mig. Et lille stik at irritation kunne jeg mærke. Jeg rullede med øjnene og kiggede opgivende på hende. ”Helt ærligt mor! Jeg kan sgu da godt slå fra mig vis det skulle være, og helt ærligt at det en ret langt ude scenarie.” sagde jeg og vendt mig for at gå videre op af trappen. ”Vi skulle jo nødigt ha’ et indbrud ” sagde hun bare og traskede tilbage til Hende og James soveværelse.

Det var altid alt andet end mig det i virkeligheden handlede om. Første havde jeg faktisk troede at hun var bekymret for MIG, men nej, hun ville bare ikke ha’ at nogen skulle få adgang til huset.  Jeg kunne mærke en ufrivillig vred vælde op i mig, imens jeg gik op ad trappen. Og det var ikke bare nu, det var hele tiden altid at jeg bare var ligegyldig eller i vejen. Da jeg nødede døren åbnede jeg den og smækkede den lidt hårdere end meningen bag mig. Jeg lod mig dumpe ned på mig seng. Jeg kiggede op i det hvide loft og tænkte på alle de gange jeg var blevet over set af min mor. Jeg kunne mærke at tårerne sved i øjne krogende, men jeg var ikke ked af det, jeg var bare sur. Jeg tørrede dem hurtigt væk og satte mig op. Nu var jeg for alvor sur. Jeg rakte ud efter den nærmeste pude og kylede den hårdt ned i gulvet. Jeg havde ikke tændt noget lys, så jeg rejst med hurtig og tændte for min store lampe. Efter det gik jeg hurtigt hen til vinduet og kiggede ud over vandet. Jeg havde slet ikke overskyd til at tænke aftenen igennem. Jeg havde lyst til at slå et eller anden, eller se noget gå i stykker. Jeg gik over til mit skriv bord og tog et tilfældig nips ting. Det var en flad glas ting at en slags, den lå godt i hånden. Jeg kylede den ind i væggen og nød at se den gå i stykker. Det var første lidt efter det gik op for mig at det havde været en gave fra Kathy. Hendes far er gals puster og derfor kan hun også puste glas. Hun havde lavet den lille glas ting specielt til mig, og nu lå den på den anden side at rummet og var bare værdiløse glasskår. Jeg fik dårlig samvittighed. ”Undskyld.” hviskede jeg stille. Jeg ved ikke hvad det skulle gøre godt for min jeg havde ligesom bare brug for at sige det. Jeg gik og til sengen og krummede mig sammen i forster stilling. Jeg kom pludselig til at savne Kathy så meget. Jeg kunne nu igen mærke en varm strøm af tårer men denne gang var jeg ked af det. Bedst som jeg lå det og græd, tiggede en sms ind på min mobil. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde givet ham mit nummer. Men jeg smilede dog da jeg så vad der stod i sms’en.  I Sms stod der:

”Hej Alice J det var rigtig hyggeligt at møde dig i dag. Skal vi finde en dag? Xx Nialler.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...