The truth, the lies and the love - One Direction

Nu når jeg ligger i Niall's arme begynder det at gå op for mig hvor dum jeg har været.. Hvorfor kunne jeg ikke bare ha' elsket ham med det samme? Alt det han har gjort for mig, bestyder ubeskreveligt meget. Men der vel ingen der er perfekte, isært ikke når man flytter fra London til L.A. Men der her er hvertfald en sommer jeg aldrig glemmer.

18Likes
12Kommentarer
1949Visninger
AA

2. L.A.

Jeg var træt efter den 12 timers lange flyve tur og havde en del jetlag. Min mor skyndte sig at komme ud af flyvet. Lillie og jeg fulgte med så godt vi kunne. Hvordan kunne hun være så frisk? "Nej, hvor jeg glæder mig til at se James" sagde hun glad. James er hendes mand, og han er vel også vores stedfar, selvom jeg ikke ser ham som en del af familien. Han er mere bare grunden til at jeg skulle forlade der hele. Han er en flot man, det skal jeg ikke benægte, men jeg kan stadig ikke lide ham. Han virker så selvglad, men på den anden side er mor også meget selvglad.

James stod og ventede på os da vi kommer ud af 'ankomst'. "Hej, honey." sagde han og kysser min mor. "Hej." sagde hun og smilede. "Hej Lillie." sagde han og smilede. Jeg tror han bedste kunne lide Lillie. Alle kan bedste lide Lillie, det er sikkert fordi hun ser så uskyldig ud, med hendes store øjne og fine lyse hår der hænger ned af hendes ryg. Der er sjovt at alle bedste kan lide Lillie, for vi ligner hinanden rigtig meget, så jeg forstår ikke hvad der gør forskellen. "Hej Alice." sagde han med med et lidt mindre smil. Mor og James begyndte at snakke om alt muligt, mens Lillie og jeg bare fulgte efter dem. 

"Sæt jeg ind." sagde James og åbnede døren til en stor BMW. Jeg satte mig ind, og måtte indrømme at det var noget at en bil. Vi kørte i omkring to timer for vi var fremme i Santa Monica. Vi skulle bo i en stor ville tæt på vandet. 

James standsede bilen i en stor indkørelse. Huset var kæmpe. Det var sand farvet med tre etager og udsigt til vandet. I indkørelsen var der grus og lidt hække for at markere hvor grundene startede. Vi gik op af den enorme trappe der førte og til hoveddøren. James tog nøglen frem og løse langsomt døren op som om det skulle være meget spændene. Da han endelig var færdig med at virke dramatisk, gik vi ind i husets kæmpe hall. Der var 'marmor' gulv i hall'en og et bord med nogle blomstere på. Til højre for hoved døren var der en stor trappe op til næste etage. Vi havde været i huset for, og jeg ville bare gerne have noget søvn, så uden at sige noget vidre gik jeg op af trappen for at finde mit værelse.

Jeg fandt mit værelse på tredje etage. Det var mærkeligt at alle mine ting fra London nu stod her inde. Jeg følte mig pludselig hjemme, men et sted jeg ikke ville føle mig hjemme. Det føltes nu alligevel rat at mit værelse duftede af 'hjemme'. Jeg hængte min taske på en knagerække på døren, gik hen og lagde på sengen og faldt i søvn.

Jeg vågnede igen om aften. Jeg åbnede træt øjene og tog min mobil fra det lille senge bord. klokken var 19:12. Jeg rejste mig for sengen og gik ind i det lille walk-in-closet som der var på mit værelse. Måske var der nogen fordele ved at flytte her til. Jeg friskede min make up op, og så skiftede skiftede fra min jeans til nogen short, og skiftede hættetrøjen ud med en tanktop. På min tanktop stod der 'Hipsta please' på. Jeg havde købt den i min ynglings butik i London der hedder 'Kids not mind'. Hver gang jeg har den på er der altid nogen der sprøg hvor jeg har købte den. Det er åbenbart fordi at en vis Harry Styles fra One Direction har en t-shirt hvor der står det samme på. One Direction, alle elsker dem, jeg synes de virker lidt uintelligente. Som om de ikke rigtig ved hvad det er de laver, for de blev jo bare smidt sammen i X-factor. Men det kunne også være lige meget, Jeg kunne godt lide min tanktop og der er vel det vigtigste.

Jeg gik ud på stranden der lå 200 meter væk fra huset. Det var stadig meget varmt, så dt var ret ayt komme ud til vandet hvor det luftede lidt mere. Jeg gik lidt ned af stranden, men satte mig ned for at se solned gangen, selv om der var ret lang tid til. Det var vel bare en dårlig undskyldning for at kigge på den gruppe drenge der sad længere ned af stranden. De sad om kring 20 meter væk fra mig.De var vel en fem stykker. Fem af dem virkede mærkeligt bekendte men jeg kunne slet ikke kende de andre tre. De grinede højt. En af dem var blondt, han så sød ud. Han sad med sin guitar og spillede en fin lille melodi. Han nynnede også noget, jeg kunne bare ikke høre det så godt. Lidt efter begyndte en med lysebrunt hår at synge med stille. De sang 'I'm yours'. Den var et ret stort hit et par år tilbage. Jeg havde nok kiggede lidt for længe på dem, for en med lidt langt krøllet hår vendte hovedt og fik øje på mig. Det var ret pinligt for jeg tror godt han vidste at jeg havde siddet og kiggede på dem i ret lang tid. Han puffede til ham der sad ved siden af ham, en fyr med sort hår. Han sad med ryggen til mig så jeg kunne ikke se hans ansigt. Lidt efter kiggede de begge på mig. Jeg lod som om jeg kiggede dem og kiggede bare ud over vandet. Jeg kunne se ud af min øjnkrog at de nu alle sammen kiggede på mig. De snakkede og fnisede. Til min radsel rejste de sig op og gik over mod mig.

"Hej" sagde de da de var nået hen til mig. "Øh, hej" sagde jeg lidt overrasket og rejste mig. "hey, den trøje har jeg også." sagde han og pegede på min trøje. "Sejt." sagde jeg og smilede skævt. "Når jo, jeg hedder Harry." sagde han og smilede. "Jeg hedder Zayn" sagde ham med det mørke har. Han havde meget pæne øjne. "Jeg hedder Louis" sagde en fyr med mellem brunt hår og meget blå øjne. "Jeg hedder Liam." sagde ham der havde synget før. "Og jeg er Niall." sagde den blondte med guitaren. Vi havde lige øjn kontakt et sekundt for længe. Han var virkelig nuttet, ham Niall. "Jeg hedder Alice." sagde jeg. "Du lyder da ikke som om du kommer her fra." sagde Louis. "Nej, det er jeg heller ikke, jeg er faktisk frs London." sagde jeg og smilede ned i jorden. "Hvad laver du så her?" sprugte Liam. "Min mor har giftede sig med James Kutcher, hvis ived hvem det er?" sagde jeg. "Er det ikke ham manageren?" spurgte Zayn. "Jo nemlig, og derfor er vi flyttet her til, idag faktisk." sagde jeg og lod min fingre løbe igennem mit løse hår. "Når okay." sagde Harry forbavset og satte sig ned. Alle os andre satte os også ned. "Undskyld, jeg spørger, men i virker bekendte, kender vi hinanden?" sagde jeg. De grinede alle sammen mildt. "Vi er One Direction." sagde Niall og smilede sødt. Igen havde vi øjnkontakt lidt for længe. Ham kunne jeg godt tænke mig at lære bedre at kende.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...