4 Friends - 1 Friendship

Caroline, Maria, Amanda og Fie er som søstre. De deler alt, fra tøj til hemmeligheder. Da en ukendt mand en dag begynder at forfølge veninderne enkeltvis, finder de alle fire ud af én stor hemmelighed. Vil de lade den hemmelighed komme i vejen for venskabet? Eller vil de holde sammen som de har gjort i de 16 år de har kendt hinanden? Find ud af det hele i: 4 Friends - 1 Friendship.

5Likes
10Kommentarer
1121Visninger
AA

4. Marias Synsvinkel.

Jeg bor tyve minutter væk fra Fie og ud mod landet. Jeg skulle gå 10 minutter for at  være ved et busstoppested.

Jeg gik og var vildt frisk, men begyndte stille og roligt at sænke smilet,stemmen og farten.

Det var mørkt, alle lys i husene var slukkede og gade lygterne begyndte at slukke, en efter en på den store vej i Roskilde.

klokken var omkring 20:17 og jeg var snart ved busstoppestedet

Jeg gik og lyste med i Iphone da jeg ligepludselig fik øje på noget lys, det var fra det store festlokale på vejen.

Jeg begyndte at kunne høre den høje musik og de råbende stemmer fra lokalet.

Rundt om lokalet var der et hegn med en låge på højre side af huset. 

Jeg kunne se noget ild, og fandt så ud af det var ilden fra tre cigaretter.

Gadelygterne var endnu ikke slukket længere fremme, så lidt kunne jeg se.

Jeg stoppede op og satte min Iphone på vibration og lod så som om jeg snakkede i telefon.

Jeg kunne se på de tre mennesker at de stod og kiggede på mig som om det var første gang de havde set et menneske.

Ligepludselig kunne jeg høre noget jern blevet fjernet fra hinanden, det var lågen der blev åbnet og lukket igen.

Det var en mand der havde helt sort tøj på. 

Han gik længere hen imod og og stillede sig op foran lokalet og sagde "Hvad laver en smuk ung pige herude så sent en fredag aften?" spurgte han mig og lød virkelig fuld.

"Hvad laver jeg ikke her?" svarede jeg meget bestemt.

"Så så så unge dame, kan vi få snakke pænt, eller skal jeg komme efter dig."

Han smed sin cigaret ned på jorden og trampede på den, han gik tættere og tættere på mig og jeg begyndte at føle mig utryg.

Han var på vej til han tage min hånd med hans klamme cigaret hånd "Lad mig være!" råbte jeg selv om han ikke engang var tre meter væk fra mig

"Bare rolig min pige, det hele skal nok gå." svarede han

"Du kan lige våge på på røre mig." svarede jeg meget sur.

Jeg satte min Iphone på fuld lydstyrke og satte gang i benene "Nu skal der bare løbes, løb Maria, løb nu inden det er forsent. Selv om du bliver forpustet skal du bare løbe, bussen er der om præcis om to minutter"

Jeg begyndte at trække mig væk fra ham, de andre og festlokalet, og så løb jeg bare alt hvad jeg kunne.

Jeg nåede lige bussen, hvilket jeg er meget taknemlig for den dag idag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...