The Forgotten {1D} pause.

Tay, eller rettere sagt Taylor er en helt normal pige, eller det er ihvertfald hvad hun tror, hun er 18 år nu, men for 2 år siden var hun med i en forfærdelig bilulykke hvilket gav hende hukommelseskab, hendes læger sagde de skulle flytte tilbage til hendes hjemby i Danmark, da alt her i England ville forvirre hende, hvorfor ville det forvirre hende? hun var nemlig kærester med en af de kendte One Direction drenge, men da de bliver nød til at flytte væk fra alting, fortæller hendes forældre ham at Taylor døde i denne bilulykke.

Pause midlertidigt

27Likes
48Kommentarer
3417Visninger
AA

4. Strange fast plan

 

Lydias Synsvinkel.

..

Nu var jeg seriøst på røven, Harry, Taylors ekskæreste kommer om meget kort tid, jeg har måske 3 timer til at få Taylors røv væk derhjemmefra, gøre rent, gøre alting klar! Men hvor skulle Taylor tage hen, vidste jeg dog ikke.

 

Jeg havde set Taylor være sammen med en dreng, en dreng som alle kendte, en som alle pigerne på hendes skole ville være sammen med, en som Taylor aldrig ville vælge, da hun var bange, jeg kendte hende for godt, hun ville ikke være sammen med hvem som helst. Sådan var det også med Harry, dengang de var begyndt at se hinanden, men han var så desperat, han kunne virkelig godt lide Taylor, og Taylor kunne lide ham, men hun ville ikke vise det da hun ikke følte sig tryk, fordi han er kendt, men så skete der den ulykke, fordi Taylor og James havde et skænderi. De uventede skete, og de var virkelig heldige, et biluheld man ikke ville kunne overleve, men de overlevede begge, det var dog tæt på at det gik galt, lastbilen havde kørt utrolig hurtigt, og var smadret lige op i deres bagagerum, så de kørte lige op i bilen forfra og deres bil drejede ud på modsatte kørebane, og en bil kørte lige ind i Taylors side.

Jeg havde fortalt Harry at det var en spirituskørsel, en mand der havde drukket for meget, og havde kørt i den modsatte side, så han var en spøgelsesbilist, men det var løgn, alting var løgn, alt hvad jeg havde fortalt ham.

 

Selv opkaldet kan jeg huske, opkaldet der ændrede alting, det der fik mig til at tage de valg jeg tog, jeg gjorde det for Taylor, for hende, men hvis hun fik det fortalt i dag, ville hun hade mig, jeg hader selv de valg jeg tog i dag men jeg var desperat, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vidste ikke hvordan kunne ville tage det at møde sin såkaldte ’kæreste’ som hun intet kendte til, men det opkald..

 

Jeg gik rundt og var ret sur, Taylor var taget til festen, jeg havde sagt ja, men jeg havde glemt at vi skulle til hendes Farfars fødselsdag i morgen, så glemsom jeg er.

 

Der var gået 1 en halv time siden han kørte, min mand, James, men han var ikke kommet hjem endnu, han sagde han hentede Taylor i vrede, han var virkelig sur på mig, det var også min sky…

Mine tanker blev afbrudt af vores hjemmetelefons ringen, jeg gik hen og tog røret op til mit øre ”Ja det er hos Familien Pearl, du snakker med Lydia” jeg stod og sagde det, Pearl efternavnet kom fra James, mit rigtige efternavn er Jensen, et helt normalt Dansk efternavn, men James er fra Manchester, ”Det er London Bridge Hospital, der er sket et uheld med din mand og datter” jeg gispede og var næsten ved at tabe telefonen ”Jeg.kommer.nu” fik jeg sagt.

 

Jeg kom derhen, jeg blev vist til 2 værelse som lå lige op af hinanden, først så jeg min mands værelse, han lå og sov, de sagde at han ikke havde taget skade som min datter, hvilket virkelig var hårdt at hører, da jeg kom til min datters værelse, jeg gispede og tog mine hænder op til mig mund, tårnene løb ned af mine kinder, hun lå der med respirator, og var helt hjælpeløs, jeg fandt hurtigt en stol og fik sat mig ved hendes side, og tog forsigtigt hendes hånd og lagde den i mine hænder, jeg kyssede den blidt, og hviskede ”jeg elsker dig min skat” jeg blev afbrudt af en læge der kom ind på værelset, han stod i døråbningen og kiggede på mig, ”din mand dog ikke meget skade, men din datter skal vi lige have tjekket på, hun var døden nær”.

 

 

Heldigvis overlevede hun, hun vågnede 12 dage efter ulykken, og kunne intet huske, hun kunne ikke engang huske mig eller James, eller for den sags skyld, hendes store kærlighed Harry Styles.

 

Taylors synsvinkel.

..

Vores kys var magisk, hans læber var så bløde, det var ret utroligt at jeg ikke ville have kysset ham før, men det var selvfølgelig også fordi jeg var så nervøs men jeg havde intet at frygte, heldigvis. Han fik os vendt rundt så jeg lå ovenpå ham, og han lå nederst, vi havde ikke afbrudt kysset en eneste gang og jeg kunne godt lide han var lige så ivrig efter mine læber som jeg var efter hans, vores kys blev forstyrret at vi mobil der begyndte at ringe, jeg skulle til at trække mig fra kysset men Jake rystede på hovedet, men alligevel trak jeg mig væk, og rullede mig væk fra ham og satte mig op og tog min mobil i min lomme, på displayet var der et billede af min mor, jeg sukkede hvad ville hun nu, jeg trykkede på den grønne knap og tog den op til øret, jeg nåede ikke engang at sige det var mig for hun begyndte at snakke på livet løs, ”Hej skat, kan du ikke tage hjem til en eller andet her de næste 4 til 5 dage, da jeg skal have nogle veninder fra England på besøg” jeg åbnede mine øjne lidt mere, nu måtte jeg heller ikke være hjemme i mit eget hus, hvor fedt.. jeg tænkte lidt over hvem jeg skulle tage hjem til, jeg havde ingen ide udover.. Jake.. ”mor vent lige lidt” jeg tog mobil lidt væk og lagde en hånd blidt på den, så hun ikke kunne høre hvad jeg sagde, ”Jake, kan jeg overnatte hjemme hos dig de næste par dage, det er hel” han tyssede på mig og fniste så ”selvfølgelig må du det babe” sagde han og vendte sig mod mig, og lagde blidt en hånd på mit lår hvilket fik mig til at stivne, ”jo mor” jeg smilte da jeg sagde det, nu skulle jeg være sammen med Jake, den fantastiske kysser og dreng, ”kan du være ude af huset, om sådan cirka en time” what.. wow wow, hun havde travlt hvad skete der lige, ”øh jo mor, jeg begynder at pakke nu..” da jeg lige havde sagt det, havde hun lagt på.. jeg lagde min mobil i min lomme endnu engang, og vendte mit hoved imod Jake og smilte.

 

***

 

Jeg havde fået pakket mine ting og var på vej ud af døren med Jake, jeg åbnede døren og nåede lige at komme ud, da min mor kom hurtigt gående fra sin bil, ”Hey skat, og undskyld” sagde hun da hun var nået op til mig, hun gav mig et hurtigt kram, og gik ind i huset, hun sagde ikke engang hej til Jake, hvilket irriterede mig en del, jeg tog blidt fat i hans hånd og klemte den.

 

Nu gik turen hjem til en sød dreng, jeg kom i tanke om jeg har aldrig mødt han forældre før…. Åh nej.

 

 

Håber i kan lide det nye kapitel, husk at like. LTVsmile :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...