What makes my summer beautiful.-1D

Blair og Spencer har endelig fået sommerferie, og det betyder hygge for de to bedste veninder. Blair har efter uendelige overbevisende samtaler fået Spencer og begge deres mødre, overbevist om at de to 17 årige piger må tage næsten alene, kun med Blairs 20 årige kusine, til London hele sommeren. Det kan kun blive fedt. Eller kan det? For Blair er kæmpe fan af 1D og det er Spencer ikke ligefrem. Hvad sker der når Blair efterlader Spencer alene med de kedligste mennesker på jord i en park, for at tage til koncert, som de ikke havde aftalt at tage til? Og når Spencer møder drengene fra 1D og får lavet et mærkeligt førsteindtryk, men holder det hemmeligt for Blair, bare som en slags hævn? Og hvad når sommerfølelserne blomstre og sommer så er slut?

Denne er med i 1D sommer konkurrencen, så det ville betyde så meget for mig hvis I ville støtte op om den.....

11Likes
97Kommentarer
2818Visninger
AA

9. -8-

Spencers POV.

Badet havde frisket mig godt op.

Det varme vand der langsomt løsnede hver eneste spændte muskel og sene, som det gled forbi, og den velduftende lavendel shampoo som fik hver eneste hjerne celle til at slappe af, mens jeg langsom nussede min hovedbund.

Jeg trak forhænget fra og tog hurtigt et håndklæde om mig, og det samme med håret. Mit blik landede et split sekund på det lille ur der stod ved siden af håndvasken.

Klokken var allerede blevet kvart over 4, hvilket ville sige at jeg havde en time og et kvarter for jeg skulle mødes med Harry.  Hvilke igen ville sige at jeg havde en time før jeg skulle gå. Det tog kun 5 minutter at gå ned til hjørnet, men med mit stadig omme knæ og stilletter, kunne der nok godt gå lidt ekstra. Jeg begyndte hurtigt at tørre mit hår så det kom til at hænge i naturlige slangekrøller. Så tørrede jeg min krop og tog undertøj på. Selvfølgelig havde jeg været så besat på Venessa, at jeg havde glemt mit tøj inde på mit værelse. Jeg listede hurtigt igennem stuen, uden at se hverken Nessa eller Blair. Underligt.

Hurtigt hoppede jeg i tøjet og tog med besvær mine stilletter på. Gid Harry havde været her til at hjælpe mig med dem den her gang! Jeg fandt min make-up taske frem og lagde en enkel make-up. Okay måske ikke såå enkel. Bare mascara, eyeliner, en lille smule sølv/grå øjenskygge og bare for en sikkerheds skyld, hvis nu Louis havde ret, lidt lipgloss. Jeg hadede følelsen af den mod mine læber, men man måtte jo lide for skønheden. Ikke? Lige da jeg var i gang med at sætte mine runde sølv øreringe i, bippede min iPhone. Hemmeligt nummer.

Mon det var Harry?

 

Hemmeligt nummer skrev: #Hey smukke er du klar til vores date? –Harry;-)#

 

Okay det var Harry.                                                                        

       

Du skrev: #Hey gentleman. Ja det er jeg. Øhmm hvorfor er dit nummer hemmeligt?:-)#

 

Harry skrev: #Ups undskyld glemte at slå det fra. Det er på grund af fans. Jeg tror snart at jeg har skiftet nummer 20 gange;-P#

 

Jeg kiggede på uret. 10 over 5. 5 min til at jeg skulle gå, det passede perfekt.

 

Du skrev:#Kay Kay, men vi ses om tyve minutter!;-)#

 

Harry skrev:#Super ses:-)#

 

Jeg skyndte mig at sætte den anden ørering i, og smed så en lang halskæde og et par armbånd på. Snuppede mig taske, med iPhone, lipgloss, og hævekort i.   

Blairs stemme var det første der mødte mig da jeg kom ud i stuen. Hvornår var hun lige kommet hjem?

”Hvor skal du så hen?” hendes stemme var ikke lige til at tyde, så jeg lod det passere.

”Ud,” svarede jeg bare koldt og gik hen mod døren.

”Spenc stop nu. Okay okay jeg er ked af det!” sagde hun bag mig og jeg var lige ved at kaste op over falskheden i hendes stemme.

”Gem den tanke til jeg kommer hjem igen og så kan du måske sige det igen. Denne gang som om du mener det!” men de ord smækkede jeg døren op og lige så hurtigt i igen.

Hurtigt endte jeg i elevatoren hvor jeg endelig kunne slappe af.

                                                                      ***

”Bord til to. Harry Style.” Hans selvsikre stemme viste tydligt at han havde sagt den sætning mange gange før, eller også var han bare utroligt godt tilpas i andres selvskab.

”Denne vej, Hr. Style.” sagde tjeneren og viste vej om til en mere hyggelig og lukket del af restauranten. Den var letter hævet over resten af stedet, så hvis man ville kunne man se ud over alle de andre gæster. Men skulle bare kigge igennem en tynd sort flet væg, der var sat op for privathedens skyld. Harry sagde noget til tjeneren lige da han skulle til at trække min stol ud. Tjeneren gik og Harry tog stoletjansen. Han satte sig hurtigt hen overfor mig, og fandt menu kortet frem. Uden meget snak fandt vi det vi ville have og Harry gav det videre til tjeneren.

”Jeg må godt nok sige at du er utroligt smuk i aften,” hans ord fik varmen til at stige op i mine kinder og det gjorde det ikke ligefrem bedre at han lagde sine hænder oven på mine og på bordet.

”Tak, du ser da heller ikke helt ringe ud,” fik jeg skubbet ud over mine læber. Men kun lige med nød og næppe.

 

Kort efter kom maden og snakken gik lystigt hen over både forret og hovedret. Lige da tallerknerne fra hovedretten var blevet taget væk, blev den stille melodi som spillede i baggrunden, udskiftet med en rigtig sang, altså en med tekst.

Det var ’Hurt’ med Christina Aguilera. Hvorfor skulle de også lige spille den?

Før jeg vidste af det løb en salt tåre med af min kind, men Harry var hurtig og tog den med sin tommelfinger før den ramte min hage.

”Hvad er der Spenc?” hans stemme lød bekymret, hvilket ikke gjorde det hele bedre. Det bragte bare flere minder tilbage. Jeg overvejede kort om jeg skulle fortælle ham om det, eller om det var for tidligt. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg lige så godt kunne sige det nu, for ellers skulle jeg jo til at lyve.

”Det er bare at det der var min fars yndlings sang at spille på klaveret! Og den bringer minder fordi jeg savner ham så meget.” snøftede jeg og fik øjenkontakt med Harrys smukke øjne.

”Når ja du sagde noget om at dine forældre var skilt.” Han forstod vist ikke.

”Har du da ikke set han siden skilsmissen?” spurgte han stille, som om han ikke ville snakke for højt da det kunne få mig til at græde mere.

Mit hjerte bankede hurtigt og tårende gjorde mit syn sløret. Jeg lagde min hånd på hans og kiggede så ned i bordet.

”Du forstår vist ikke,” han afbrød mig ved at lægge to fingre under min hage og løftede mit hoved op, så vi igen fik øjenkontakt.

”Hvad er det jeg ikke forstår?” han lagde begge sine bløde varme hænder om mine kinder. Jeg tog fat i hans håndled og fjernede hans hænder fra mit ansigt.

Med rystende stemme fik jeg presset det sidste af min planlagte sætning ud.

”Harry, min fa-rr….. Er …-dø-d.”

___________________

Please skriv hvad i synes!! Den sidste del af det her kap, var lidt svært for mig at skrive, da sangen også betyder meget for mig, så jeg vil virkelig gerne vide hvad I synes!! Undskyld at det ikke blev så langt, men nu har de andre jo været ektra lange så det gør vel?

Igen Please skriv hvad I synes.

Tak!! Elsker jer. xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...