What makes my summer beautiful.-1D

Blair og Spencer har endelig fået sommerferie, og det betyder hygge for de to bedste veninder. Blair har efter uendelige overbevisende samtaler fået Spencer og begge deres mødre, overbevist om at de to 17 årige piger må tage næsten alene, kun med Blairs 20 årige kusine, til London hele sommeren. Det kan kun blive fedt. Eller kan det? For Blair er kæmpe fan af 1D og det er Spencer ikke ligefrem. Hvad sker der når Blair efterlader Spencer alene med de kedligste mennesker på jord i en park, for at tage til koncert, som de ikke havde aftalt at tage til? Og når Spencer møder drengene fra 1D og får lavet et mærkeligt førsteindtryk, men holder det hemmeligt for Blair, bare som en slags hævn? Og hvad når sommerfølelserne blomstre og sommer så er slut?

Denne er med i 1D sommer konkurrencen, så det ville betyde så meget for mig hvis I ville støtte op om den.....

11Likes
97Kommentarer
2844Visninger
AA

4. -3-

 Spencers POV

”Drenge….” blev der sagt henne fra døren af og kort efter stod de alle foran mig. Hele One Direction.

”Hey…. Hvem har vi her?” sagde ham med krøllerne. Det var ham med selerne der havde opdaget mig.

”Jeg hedder Spencer.” Min stemme var lysere end normalt og mine hænder rystede.

”Okkaayyy, og hvad laver du så her, Spencer?” Det var ham med det sorte hår der talte. Men de lod mig ikke svare.

”Drenge har I fået noget af vide om at der skulle komme fanbesøg i dag?” Det var krøltoppen igen.

Hvorfor havde jeg ikke hørt efter da Blair prøvede at lære mig navnene?

De stemte sammen i et kor af ’næææ’ og ’nej’ som svar på krøltoppens spørgsmål.

”Tag det roligt jeg er ikke fan,” sagde jeg da de havde været stille i et stykke tid. ”Langt fra,” hviskede jeg mest til mig selv, men de hørte det nok alligevel.

Ham den blonde skulle lige til at sige noget, da Paul kom til syne bag drengene.

”Spencer hvad laver du her omme? Jeg sagde jo at du skulle blive der ude. Og hvorfor fanden i en vis ting har I ikke fået skiftet tøj? I er på om 30 sekunder.”

Drengene sprang forbi mig og hen til tøjstativerne, hvor de hurtigt begyndte at skifte tøj. Jeg humpede hurtigt ud til Paul, og han gav mig plasteret på.

”Er du kørt her hen?” Jeg rystede bare på hovedet.

”Så se tv indtil koncerten er slut, så skal jeg nok køre dig hjem, for du kan jo ikke gå sådan der.” Jeg nikkede bare igen og han løftede mig hen i sofaen.

”Drenge I er på NUU!” Pauls høje stemme fyldte min øregang og i samme sekund kom fem nydeligt klædte unge mænd løbende ud af det andet rum og videre ud af den dør der stod ’scene’ på. De var kun lige forsvundet da krøltoppen stak sit hoved ind i rummet igen.

”Hey, Spencer! Du bliver her indtil efter koncerten, ikk? Vi vil gerne vide hvad du laver i vores omklædnings rum?” Jeg nikkede bare og sank længere ned i sofaen.

”Super,” sagde han og blinkede til mig, oldschool-scoretrick, men okay. Han var væk lige så hurtigt som han var kommet, jeg kunne lige nå at høre musikken starte før døren smækkede.

Nu var jeg alene.

Mutters alene.

 

 

Der var ikke gået mere en ti minutter før drengene kom stormende ind i rummet, og smed sig hulter til bulter i de forskellige sofaer, lænestole og sækkepuder. Efter dem kom Paul, som hurtigt rettede blikket mod mig.

”Hvad så skal jeg ikke se og køre dig hjem før jeg skal følge drengene videre?” Jeg nikkede og prøvede at komme op af sofaen, men Hr. krøltop stoppede mig.

”Nej Paul, hun har nemlig lovet mig at hun ville blive og fortælle hvad hun laver her,” sagde han og satte sig ved siden af mig i sofaen. Jeg nikkede bare til Paul og han forsvandt ud i et rum der kunne være et køkken, fra hvad jeg kunne se.

De kiggede forventnings fuldt på mig, og efter lidt tid fortalte jeg dem det med at Paul havde givet mig et chok og så videre.

”Ja, okay, men hvad lavede du overhovedet der ved hegnet? Du har jo selv lige sagt at du ikke er fan.” Det var blondinen der talte og han var også rykket tætter på med sin sækkepude. 

Jeg fortalte dem det med parken og hvordan de bare forlod mig.

”Sikke nogle venner!?” sagde krøltoppen og før han kunne sige mere afbrød jeg ham.

”Nu er I seriøst nød til at fortælle mig jeres navne, det driver mig til vanvid.” De kiggede bare overrasket på mig, de var nærmest i chok.

”Øhhmm, jeg er Harry,” stammede Hr. Krøltop eller Harry, never mind. Han pegede en efter en på de andre.

”Det er Louis, Niall, Zayn, og Liam.”

”Godt at vide.” Var det eneste jeg kunne sige, for allerede nu havde jeg glemt hvem der var hvem. Jeg drejede hovedet mod, ham der vist nok var Zayn, men da vi fik øjenkontakt kiggede jeg hurtigt væk. Mit blik landede ved et tilfælde på det store ur, der hang på væggen.

Shit, Blair og Venessa ville snart være hjemme, og jeg sad stadig her.

”Paul kan jeg ikke blive kørt hjem nu?” råbte jeg, og jeg hørte ham mumle en slags ja, inden fra det andet rum.

”Hvorfor skal du dog hjem nu?” sagde du alle næsten i kor.

”Blair bliver bare bekymret og jeg kan ikke sige at jeg har siddet her hele tiden, for så går der totalt fangirl i den.” 

”Du kan jo også bare bliver lidt og lade dem smage deres egen medicin, du behøves jo ikke sige hvor du har været,” sagde Harry, i en lumsk toneleje.

Seledrengen, hvis nok Louis, jo helt bestemt Louis, tog et spil ovre fra hylden under tvet, hvor X boxen også lå.

Gud hvor jeg elskede Xbox jeg havde spillet det helt vildt meget med min bror før han flyttede. Louis må have set mine øjne gløde over spillet, det nyeste Mario cart ever, for han rakte det til mig med ordene.

”Du ved du gerne vil.” Jeg tog spillet og den kontroller han smed hen til mig bagefter. Zayn tog spillet fra mig og satte det i.

”Okay en time med hævnmedicin kan de nok godt klare, for det er jo ikke hver dag, man får chancen for at tæske fem verdens berømte freaks,” Min stemme lød selvsikker og jeg elskede det.

”Tæske os, HA du kan tro nej,” lød det fra Niall og så var spillet i gang.

_____________________________________________________________________________________________

Hey. Hvad med at give mig en lille fødselsdags gave? Ja jeg fylder år i dag. 14 år baby!!! Kan jeg ikke få et par likes i gave måske eller hjælp med at "reklamerer" for min novelle? Anyway, håber I kunne lide kapitlet, og jeg er allerede i gang med det næste, så hvis I giver mig nok godt fødselsdags humør, så kan det jo være at det allerede kommer ud i dag!! Hvad siger I til det?

Nyd nu sommeren!!! xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...