What makes my summer beautiful.-1D

Blair og Spencer har endelig fået sommerferie, og det betyder hygge for de to bedste veninder. Blair har efter uendelige overbevisende samtaler fået Spencer og begge deres mødre, overbevist om at de to 17 årige piger må tage næsten alene, kun med Blairs 20 årige kusine, til London hele sommeren. Det kan kun blive fedt. Eller kan det? For Blair er kæmpe fan af 1D og det er Spencer ikke ligefrem. Hvad sker der når Blair efterlader Spencer alene med de kedligste mennesker på jord i en park, for at tage til koncert, som de ikke havde aftalt at tage til? Og når Spencer møder drengene fra 1D og får lavet et mærkeligt førsteindtryk, men holder det hemmeligt for Blair, bare som en slags hævn? Og hvad når sommerfølelserne blomstre og sommer så er slut?

Denne er med i 1D sommer konkurrencen, så det ville betyde så meget for mig hvis I ville støtte op om den.....

11Likes
97Kommentarer
2822Visninger
AA

12. -11-

Blairs POV.

Jeg var lige færdig med at shoppe, ja jeg shoppede alene i dag da Venessa var blevet syg, da jeg besluttede mig for at gå forbi den bladkiosk jeg havde set den første dag, efter et blad til Venessas sygdag. Jeg skimmede bare titler og pludselig var der noget interessant.

'Harry Style spottet kysse med ukendt brunette på stranden. Er det her den nye 1D flamme?'

Jeg greb hurtigt bladet, betalte og løb så, med mine to shopping poser, mod hotellet.

 

”Venessa du er NØD til at se det her!!!” min stemme rungede gennem suiten og jeg fløj ind i stuen, hvor jeg smed mine poser på gulvet og smed mig i sofaen.

”Få så din fede syge røv her ind!!!!” jeg bar ligeglad med at hun var syg i dette øjeblik, hun skulle se det her. Jeg havde kun lige slået op på siden i bladet da jeg træt Venessa i joggingbukser og hyggesokker, med uglet hår og sorte render under øjnene, kom ind i stuen og slog sig ned i sofaen ved siden af mig.

”Hvad er det?” spurgte hun halvt mugnet og tog bladet ud af mine hænder. Jeg trak det hurtigt tilbage og slog igen op på siden.

"Harry Style har fået en ny flamme.!!!!" Råbte jeg mens jeg næsten panisk prøvede på at finde siden.

"Og så? Det gør han jo hele tiden."

"Ja men den her gang har han kysset med hende offentlig." hun nikkede træt og endelig fandt jeg siden.

 

En overskrift.

En kort beskrivelse.

En historie som sikkert var løgn og så......

"What?!" skreg vi på samme tid og mine øjnene flakkede rundt på de forskellige billeder.

Hendes brune hår ned af hendes ryg.

Den sorte bikini som jeg havde givet hende efter at hun havde ønsket sig den i like forever og de shorts hun købte sidste sommer.

Og hendes læber mod Harrys.

Kunne det være muligt.

Jeg havde ikke set min bedsteveninde som jeg savnede helt utroligt meget i over en uge fordi hun undgik mig og nu delte hun mundvand med mit største idol. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Bladet oplyste at det var billeder fra i går. Hvilket gav perfekt mening da hun ikke var i suiten i går eller i nat. Var hun stadig sammen med ham? Med dem?

"Tror du...." var det eneste jeg fik sagt før døren gik op og en solbrun Spencer iført hendes shorts og en ukendt oversize T-shirt. Og med det første ægte smil jeg havde set siden hendes forældre blev skilt på læben. Det var på en måde rart at se hende sådan men jeg kunne stadig ikke bære tanken om hende og Harry. Spencer snurrede rundt og afslørede mobilen der var presset mod hendes øre.

"Selv tak søde. Ses vi i morgen? Super, glæder mig! Klokken 12? Okay vi mødes ved hjørnet." afsluttede hun sin samtale efterfølget af en kysse lyd. Hun smed skoene og men stoppede brat hendes glade gang da hun kom ind i stuen.

"Hej." sagde jeg stille og havde helt glemt Nessa som stadig var ved siden af mig.

"Få det nu ud af verden som de voksne kvinder i vil have jeres mødre til at tro i er." med de ord var hun oppe af sofaen og ude af stuen.

"Hej." kom Spencers sene respons. Venessa havde ret. Vi var nød til at fikse det. Vi havde trods alt stadig næsten 20 dage i London.

"Jeg er ked af det." startede jeg men hun forblev stille.

"Det var fejt. Jeg var fej. Jeg var selvisk. Dum. Barnlig. Snoppet. Uretfærdig. Bare stop mig når du vil!" jeg kiggede undskyldende på hende med hendes ansigt forblev koldt.

"Du ser godt ud. Ny kulør? Nyt humør?" jeg prøvede på at bryde isen og jeg var naiv nok til at tro det virkede.

"Ja det er jo klart. Jeg skulle jo få tiden til at gå med noget." svarede hun bare og gik forbi mig og ud i køkkenet. Jeg hoppede op og sprang efter hende.

"Snak nu til mig. Jeg er virkelig virkelig virkelig og tusinde gange mere ked af det. Jeg skulle have fortalt dig om koncerten." jeg var næsten på mine knæ fir tilgivelse og det var ikke tit jeg var det. Det var cirka ALDRIG.

"Det er jo klart du siger det når du har hørt hvad jeg har gået og lavet den sidste uge." sagde hun og forlod igen køkkenet. Jeg fandt hende i sofaen med mit blad i gang med at læse om hende og Harry.

"Det er ikke derfor..." forsikrede jeg hende i håb om hendes forståelse.

"Du er tilgivet." sagde hun koldt.

"Hvad?" jeg fattede nul og niks og jeg lignede sikkert også et stort spørgsmålstegn.

"Havde du ikke disset mig. Havde jeg ikke gået ud for at lede efter dig. Så havde jeg ikke mødt Paul eller drengene!"

"Mener du det?" hun nikkede og sprang op af sofaen og ind i mine arme.

"Jeg er træt af at skændes." mumlede hun og lagde sit hoved på min skulder.

"Samme her..... Undskyld men nu ...... Fortæl mig det hele.!!" Næsten skreg jeg og trak hende ned i sofaen. 

"Okay men jeg er mega træt og har en aftale i morgen så ikke så sent!" jeg nikkede og sætte mig til rette.

 

Hun fortalt i lang til og jeg var konstant mundlam, men ikke fordi hun havde mødt mine idoler eller åbenbart haft det så helt vildt fedt uden mig.

Nej fordi hun endelig havde snakket med en om hendes far. Det havde hun aldrig gjort før.

”Altså vær nu ikke så overrasket! Harry er sød, han forstår, og han er godt til at lytte. Og så har jeg jo heller ikke fortalt ham det hele. Jeg har jo kun kendt ham i en uge!” jeg nikkede selvom at jeg kunne se sandheden i hendes øjne. Hun var totalt solgt. Hun lavede et stort gab og rejste sig så fra sofaen.

”Jeg er nød til at gå i seng nu!” sagde hun og trak mig ind i et kram.

”Date i morgen?” mumlede jeg spørgende. Hun rystede på hovedet.

”Koncert forberedelser.” grinte hun og tilføjede så hviskende i mit øre.

”Og jeg skal nok prøve at få jer med.” Jeg grinte glad og gik så selv i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...