What makes my summer beautiful.-1D

Blair og Spencer har endelig fået sommerferie, og det betyder hygge for de to bedste veninder. Blair har efter uendelige overbevisende samtaler fået Spencer og begge deres mødre, overbevist om at de to 17 årige piger må tage næsten alene, kun med Blairs 20 årige kusine, til London hele sommeren. Det kan kun blive fedt. Eller kan det? For Blair er kæmpe fan af 1D og det er Spencer ikke ligefrem. Hvad sker der når Blair efterlader Spencer alene med de kedligste mennesker på jord i en park, for at tage til koncert, som de ikke havde aftalt at tage til? Og når Spencer møder drengene fra 1D og får lavet et mærkeligt førsteindtryk, men holder det hemmeligt for Blair, bare som en slags hævn? Og hvad når sommerfølelserne blomstre og sommer så er slut?

Denne er med i 1D sommer konkurrencen, så det ville betyde så meget for mig hvis I ville støtte op om den.....

11Likes
97Kommentarer
2844Visninger
AA

2. -1-

Spencers POV.

 

"Mor tag det nu roligt. Vi skal nok klare os, vi har jo Venessa. Og jaer hun er kun 20, med hun er altså ansvarlig nok," forsikrede jeg min mor, for hvad føltes som tiende gang inden for det sidste minut.

"Det ved jeg godt skat, men man ved aldrig med Blairs familie," stammede min mor og tog mine hænder.

"Mor Venessa er slet ikke som resten af Blairs familie, hun er den ansvarlige kusine," forklarede jeg igen og vred mig ud af min mors arme.

"Jeg ringer når vi lander. Elsker dig," med de ord kyssede jeg min mor på kinden, hvor efter jeg satte mig ind til Blair, som sad i Venessas bil. Klar til at køre os alle tre til lufthavnen. Til London.

                                                                                           ***

 "Mind mig lige om igen hvorfor jeg skulle slæbes med på så lang en flyvetur, som det første i min sommerferie?!" klagede Venessa, da vi kom ud af flyet.

"Fordi vores mødre ikke ville lade os tage alene til London, og du er så meget sejere end de to kedelige overbeskyttende oldinge," svarede Blair med en stemme der var tyk af sarkasme. Hun kunne ikke så godt lide Venessa mens jeg syntes at hun var cool nok.

"Ihhhh tak hvor sødt jeg er bedre en to kedelige oldinge. Stop Blair jeg rødmer over dine smukke komplimenter." Og det var så der fra Blair havde lært at finde den sarkastiske tone frem, fra.

"Lad os nu bare finde vores hotel. Jeg er pisse træt," afbrød jeg dem og de sukkede i kor. Blair havde været så mærkelig hele turen, som om hun holdt noget hemmeligt. Men jeg var altså for træt til at finde ud af det.

                                                                                       ***

 Vi fandt hurtigt hotellet, tjekkede ind, og fik vores bagage op til vores suite. Jeg satte mit bagage ind på det vi havde besluttet skulle være mit den næste måned. Jeg havde kun lige smidt mig i min seng, da Blair og Venessa kom ind.

 "Du kan da ikke gå i seng nu Spenc...... Det er jo kun godt og vel middags tid," gentog Venessa og prøvede at trække mig ud af døren.

"Hvis hun er træt må hun da gerne blive hjemme," gentog Blair.

"Nej hvis vi skal ud så skal hun også...." Efter det hviskede Venessa noget til Blair som hun vist ikke var så glad for.

"Okay jeg går med," overgav jeg mig og tog hurtigt mine blå allstars sko på. Ingen jakke det var det for varmt til.

 

Vi endte nede i en park ikke langt fra hotellet og aldrig havde jeg troet at en storby kunne være så kedelig. Vi var hurtigt kommet i snak med nogle piger cirka på vores alder, som så rigtigt søde ud...... Altså indtil de åbnede deres mund.

"Og du kan så se forskel på den blågrønne art og den grøn-blå art ved at den der har grøn først ha........" og der røg min interesse. Blair og Venessa blev bare ved med at tjekke deres mobil, altså hvert 2 sekund, og jeg hang derfor på at svare de to tøsede sommerfugle tøzer.

"Det lyder virkelig interessant og jeg ville elske at høre mere om det, men jeg...... vi er altså nød til at gå," prøvede jeg men i samme sekund livede Blair op fra hendes mobil nedstirrings konkurrence.

"Nej da Spencer bare bliv her og snak med dem så længe du vil, mig og Venessa henter lige noget og drikke.....øhm jaer hvis vi ikke kommer tilbage, så er vi bare faret vildt men så mødes vi bare på hotellet....jaa okay. Hej hyg jer," og med de ord var Blair og Venessa væk.

Første dag af sommerferien.

Første dag i London.

Første dag af vores længeventede ferie.

Og så forlader de mig. Sikke nogle venner. Jeg vende mig opgivende mod pigen som vist nok hed Sarah, som hurtigt fangede mit signal om at jeg lyttede og så gik der sommerfuglefreaken i luften.

Hvordan kunne Blair gøre det her mod mig? Hub ved jeg jeg er for sød til at fortælle piger som Sarah og hendes lige så skøre veninde, at deres sommerfuglefreakshow rager mig en skid.

Det her skulle hun få betalt....

 

Blairs POV

”Jeg kan virkelig ikke tro mine egne øjne,” startede Venessa, mens jeg trak hende videre hen mod den store bygning, ”jeg kan virkelig ikke tro at min kusine kunne være så ond. Hvordan kunne du gøre det mod din bedste veninde?”

”Nessa, stop nu, det er jo ikke fordi jeg slog hendes kæledyr ihjel, jeg lader bare hende være alene et par timer eller 4. Hun overlever nok,” svarede jeg og trak vores billetter op af min taske.

”Ja det ved jeg, men det var sgu da ondt,” gentog hun. Hun var på vej til at sige mere men jeg afbrød hende.

”Nessa, du ville jo også gerne til koncerten, og du ved lige så godt som mig at hun ikke ville lade os tage af sted hvis vi havde spurgt hende.” Jeg prøvede på at lyde overbevisende, men jeg kunne godt se hvor dumt det var.

”Ja det VILLE jeg men nu hvor jeg ved hvordan du ville slippe af sted med det, så vil jeg ikke så gerne længere. Hun kommer til at hade os begge, og tror du virkelig at din bedste veninde ville blive sur på dig, hvis du sagde sandheden?”

”Hold nu mund!!!”

Kort efter nåede vi til hovedindgangen.

Pigeskrigende var ved at springe mine trommehinder, men jeg var ligeglad, min længeventede koncert med verdens største boyband, var på vej til at begynde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...