The Best Summer [1D]

18 årig Callie er taget til Italien på sommerferie, ingen mobil, ingen computer. Kun hendes forældre og en tegneblok. En dag går Callie ud på sin terrasse for at tegne, hun kigger rundt for at finde inspiration da hun får øje på en dreng. Brunt krøllet hår, Ray Ban solbriller og sixpack. Men hvad sker der når drengen finder hendes tegning? Hvad sker der når han begynder at snakke med Callie?
Den bedste sommer.

Denne her movella er mit indslag til One Direction sommerkonkurrencen ;)

29Likes
39Kommentarer
4824Visninger
AA

12. Tilgiv mig?

"Ej hvor romantisk." Jeg nikkede bekræftende.

"Så du er ikke sulten, gætter jeg på." Jeg rystede på hovedet.

"Men jeg kan stadig godt gå med dig derned." Hun kiggede lettet på mig. 

"Ej gider du, tak." Jeg gav en latter fra mig og Eleanor grinte med.

 

* * *

 

Eleanor og jeg var på vej op, da et fjernsyn i lobbyen tiltrak sig vores opmærksomhed. "Harry Styles blev tidligere set med en ung kvinde idag, i Milano. De to unge blev spottet på en restaurent og derefter kyssende på stranden." Eleanor stod og lavede en 'nurrrh' lyd, da et billede af Harry og jeg kom frem. Et billede af vores første kys. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile. 

"Vi må nok hellere se at komme op. Før de ligger mærke til at det er dig." Jeg nikkede hurtigt og trak Eleanor med op.

"Skal vi ikke gå ind til drengene?" Hendes ansigt lyste op. 

"Jeg ved ikke rigtigt, Niall er nok stadig vred på mig." 

"Men Harry sagde-" Jeg afbrød hende.

"Jeg ved hvad Harry sagde, men hvis Niall virkelig ikke er sur på mig mere, så kan han vel selv sige det." Jeg kiggede ned i gulvet og kunne mærke hvor meget jeg egentlig savnede ham og de andre.

"Det kan du ha' ret i," hun sendte mig et smil og gik over mod døren.

"Vi ses, ikke?" Jeg nikkede og hun gik ud. Jeg smed mig på sengen og lukkede øjnene. Han havde ikke engang ladet mig snakke ud. Var det virkelig kun det han var sur over? Jeg prøvede at tænke på noget andet. Harry. Hans bløde,  fugtige læber, der smeltede sammen i ét. Det bevægede sig straks nede i min mave. Jeg satte mig op, med et stort smil. 

 

Harry's synsvinkel

 

Jeg smilede for mig selv imens drengene dansede og skrålede til Lady Gaga hittet 'Pokerface'. Jeg blev ved med at tænke Callie. Hun var mere end en tourflirt. Når hun smilede kom jeg til at smile. Når hun græd havde jeg lyst til at holde hende i mine arme i hundrede år og hviske at det nok skulle gå. Da vi kyssede på stranden følte jeg mig som den heldigste mand i verdenen.

"Hvad smiler du ad?" Spurgte Niall nysgerrigt.

"Har du slet ikke set nyhederne?" Sagde Liam med et stort smil og puffede til Niall. Han kiggede bare uforstående på os.

"Hazza var på date idag!" Sagde Louis glad. Zayn holdte sin telefon op foran Niall og viste ham billedet af vores første kys. Mit smil blev større og sommerfuglene stormede alle vejne nede i maven. 

"Er det Callie?" Spurgte Niall og sank en klump. Mit smil falmede og jeg fik øjenkontakt med ham. Intet, ikke engang glæde.

"Ja, hvorfor?" Spurgte jeg seriøst. Niall blev underlig hver eneste gang Callie og jeg blev nævnt.

"Ikke for noget. Jeg smutter lige, okay guys?" Før vi kunne nå at svare ham var han ude af døren. Mærkeligt.

 

Niall's synsvinkel

 

'Paint splattered to teardrops on my shirt, told you I would let them go..' 

Ed Sheeran's tekster kørte ustoppeligt rundt i mit hoved. Jeg gik tøvende hen ad de lange gange og hen mod Callie's værelse. Jeg havde brug for at se hende. For at sige undskyld. Jeg havde været en idiot! Eleanor var kommet, og havde fortalt os hvordan hun havde fundet Callie. Nej jeg havde ikke set nyhederne, for hele dagen havde jeg siddet og tænkt på Callie. 

 

Jeg drejede ned ad den gang Callie boede på. Da jeg kom til hendes dør stoppede jeg op. Hun var ikke alene.

"Hvem er ham der var i nyhederne?" Der blev ikke svaret.

"Callie svar din mor når hun snakker til dig!" Mor? Var Callie's forældre her?

"Ha..Harry Sty..Styless." Græd hun? Hvorfor havde de slået hende?

"Jeg vil ikke have at du ser ham mere!" Råbte en mandestemme pludselig. En tanke slog mig og min krop frøs til is. Måtte hun ikke se os mere? Hvorfor ikke? Havde vi gjort noget galt?

"Hvorfor?" Jeg kunne næsten ikke høre det, men det gik dog op for mig at Callie hviskede. 

"Fordi at han er verdensberømt og vi vil ikke have at du skal-" Begyndte de. Døren blev åbnet og Callie trådte ud med sorte tårer ned ad kinderne.

"Niall?" Gispede hun. Jeg nikkede og trak hende med hen mod elevatoren. Hun kiggede forvirrende på mig, men jeg forstod hende og trak hende bare med ind i elevatoren. Jeg trykkede på knappen der førte til femte etage og trak hende ind i et kram.

"Hvor skal vi hen?" Spurgte hun stille om. Jeg kyssede hende i håret og knugede hende tættere på mig.

"Op til de andre. Undskyld Callie, undskyld at jeg var sådan en nar. Jeg gav dig slet ikke en chance for at tale ud." Jeg blev stille. Det havde været så flovt da Eleanor havde fortalt os om auktionen og Callie. 

"Græder du?" Hun vendte hovedet op mod mit og kiggede mig i øjnene. Hun kørte en finger hen af min kind, og viste mig en dråbe som lige havde lagt på min kind. Jeg trak en smule på smilebåndet og skuldrene.

"Åbenbart, jeg kan bare ikke klare når folk er kede af det." Hun smilede og lagde hovedet på min brystkasse.

"Niall jeg kan umulig være sur på dig, du har reddet mit liv husker du nok." Sagde hun ind mod min trøje.

"Kan du tilgive mig?" Jeg ville ikke kunne klare hvis hun ikke gjorde. Hun var anderledes. Vi havde aldrig haft en ven som Callie. Hvis vi ikke havde set hende i fem timer, var der altid en af drengene der nævnte hende. Hvad skulle vi gøre når vi kom tilbage til England? Eleanor havde sagt at hun ville flytte til London, så vi kunne vel mødes der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...