The Best Summer [1D]

18 årig Callie er taget til Italien på sommerferie, ingen mobil, ingen computer. Kun hendes forældre og en tegneblok. En dag går Callie ud på sin terrasse for at tegne, hun kigger rundt for at finde inspiration da hun får øje på en dreng. Brunt krøllet hår, Ray Ban solbriller og sixpack. Men hvad sker der når drengen finder hendes tegning? Hvad sker der når han begynder at snakke med Callie?
Den bedste sommer.

Denne her movella er mit indslag til One Direction sommerkonkurrencen ;)

29Likes
39Kommentarer
4814Visninger
AA

4. Niall, en helt <3

Vi skulle gå ned til stranden, så der blev masser af tid til at snakke. "Hvad laver du hernede?" Spurgte Louis venligt. Jeg smilte en anelse tilbage "Mine forældre er arkæologer og de er til en udgravning hernede, så imens skal jeg bare sidde og kede mig på hotellet."  Jeg kiggede hurtigt på Harry, men i den tid jeg kiggede på ham, nåede han lige at kigge på mig og blinke med det ene øje. Hvad skulle det betyde? Vi var ikke så langt fra stranden nu og jeg var kommet godt i snak med alle drengene. Ja, jeg følte mig så velkommen at jeg endda fyrede jokes af, hvilket var sjældent jeg gjorde sådan noget. "Hvorfor gik øllen på baren?" Det var en vits jeg engang havde læst i et blad, som jeg lige ville afprøve. Drengene kiggede undrende på mig, men så svarede Liam "For at blive drukket?" Jeg fnes  "Neaj! For at drikke sig fuld!". Niall begyndte straks at grine. Det var så højtlydt og det lød så sjovt at jeg ikke kunne lade være med at grine. De andre drenge begyndte også at grine. Vi var kommet ned til stranden og havde fundet et godt sted at ligge, da der kom nogle skrigene piger løbende hen mod os. Zayn kiggede undskyldende på mig, men jeg smilte bare som for at sige 'det er okay'.

 

Efter at de havde fået taget billeder og givet autografer, kom de tilbage. Jeg havde imellem tiden taget mine shorts og min hvide top af, og lagde nu med bare bikini. Så piftede Zayn og jeg kiggede over på dem "Du ser godt ud " Sagde han grinende. Jeg kiggede også på dem. De havde alle taget deres tshirts af og gik nu kun med badeshorts. "Jeg kan da kun sige i lige måde til jer alle," jeg smilte stort. "Tak!" Sagde de alle i kor, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Harry smed sig ved siden af mig ,og lagde armene under hovedet. Så kiggede han på mig med et sært udtryk i øjnene. Jeg løftede mit ene øjenbryn "Hvad?" Han trak på skuldrene "Ik' noget" mumlede han. Liam rejste sig "Hey Callie! Vil du med ned i vandet?" Han smilte så meget at hans øjne næsten blev til små streger. "Det vil være mig en ære!" Sagde jeg for sjovt og nejede. "Du minder mig faktisk lidt om min kæreste Danielle." Sagde han smilede. Jeg løftede igen et af mine øjenbryn "Så du har en kæreste?" Han løftede øjenbrynene som at sige 'er der noget galt idet?' Jeg løftede mine hænder i en overgivelses position "Relax! Selfølgelig har du en kæreste," sagde jeg smilende. "Hvad mener du med selvfølgelig?" Han kløede sig i nakken. Jeg havde fundet ud af at Liam er en sød,høflig, venlig og ansvarsfuld dreng med et godt udseende og som kan synge. "Liam! Du er en dreng der er sød, venlig og ansvarsfuld og meget mere! Plus du har et godt udseende." Jeg stod med begge hænder i siden. "Så siger vi det," sagde han grinende. Vi var nu så tæt på vandet at jeg stod med fødderne i det. Liam stod med hånden ved panden som en eller anden kaptajn, jeg formede mine hænder i en skål og fyldte den med vand, og kastede det på ham. "Hey! Hvorfor gjorde du det?!" Sagde han med en forvrænget stemme. Jeg kunne ikke lade være med at grine "J-jeg m-m-mener de-et!" Jeg blev nød til at tage mig til maven for at få vejret. Jeg ved ikke om Liam grinte af mig, men han grinte ihvertfald. Sådan stod vi i noget tid da en stemme bag mig lød "Hvad griner i af?" Jeg vendte mig rundt og så Harry lige ind i øjnene. Jeg prøvede at få vejret, men det lykkedes ikke rigtigt. Harry smilede bare. Så løb han ud i vandet efterfulgt af Liam. Jeg stod og mærkede sandet på mine nøgne fødder, hvorfor havde jeg ikke taget mine standsko med? Sandet brandte huden på mine fødder!  Jeg løb ud i vandet og prøvede at finde Harry eller Liam, men blev afbrudt af vandet. En eller anden holdte mig nede, hvem?! Jeg sparkede og slog fra mig for at komme løs, hvad sker der?! Saltvandet sveg i mine øjne og jeg kunne mærke den bitre smag i min mund. Mit syn forsvandt langsomt og min mave føltes helt fyldt med vand. Og så blev det helt sort.

 

Niall's synsvinkel

 

Jeg kunne mærke solens varme stråler, varme min blege mave. "Hey drenge kan i se Liam og Harry?" spurgte jeg om da det var mange mennesker hernede, og jeg ikke kunne se dem. "Jep de er derude til venstre," sagde Louis fornøjet. Jeg kiggede derover imod men mine øjne fokuserede på en masse piger. En masse vand sprøjtede i midten af deres cirkel. Jeg kunne mærke nysgerrigheden stige til vejrs. Jeg rejste mig og gik hen imod dem. Vandet sprøjtede svagere og svagere og kunne se en brun krop med en sort bikini ligge i vandet. Kroppen bevægede sig kun svagt. Det brune hår svejede rundt om hendes hoved under vandet, og jo tættere jeg kom på pigerne kunne jeg se pigens ansigt. Jeg sank forfærdet en klump. Callie.

 

Jeg løb hen og skubbede pigerne væk, med en så stor styrke at den overraskede mig. "Flyt jer! Hvad f#nden har i gang i?!" Råbte jeg til dem. Jeg trak Callie op og fik hende op i mine arme. Jeg spænede over til et håndklæde og lagde hende på det, da sandet ville skolde hendes ryg. Hun vendte det hvide ud af øjnene og der sad sand klistret fast til hendes krop. Hendes hår sad filtret sammen og gik til den højre side og der røg vanddråber ud af hendes mund. Jeg satte øret ned til hendes bryst og lyttede efter en hjertebanken. Men der var intet. Shit! "Hjælp! En eller anden!!" Råbte jeg mega højt. Jeg samlede mine hænder og gik i gang med førstehjælp. En, to, tre, fire, fem, seks- sådan blev jeg ved til tredive. Jeg klemte hendes næse sammen med den en hånd og åbnede hendes mund med den anden. Stakkels Callie! Jeg førte min mund ned til hendes og kunne mærke hendes bløde læber mod mine. Jeg pustede. Og så begyndte jeg at presse igen. ..syv, otte og- så kom vandet og Callie's øjne åbnede sig så hurtigt som lynet slår, hjemme i Irland. Hun gispede efter vejret, og kiggede forskrækket på mig. Jeg tog hende op i min favn og hviskede at det nok skulle gå. Jeg kunne se at en masse mennesker var samlet rundt om os, forfærdede. Jeg kunne se pigeflokken gå op mod en taxa. "Jeg kommer tilbage om lidt," hviskede jeg til hende. Så spurtede jeg ellers op til pigerne. De var ved at sætte sig ind i taxaen da jeg tog fat i en af dem, hårdt. Og til min forfærdelse så jeg at det var de piger som havde fået en autograf af os, tidligere. "Hvordan kan i kalde jer fans og så prøve at drukne en pige, som vi er sammen med?!" Råbte jeg højt. De kiggede bare på mig, men så en af dem en lille blondine, i en leopardbikini  åbnede munden "Hvem er hun? Hvorfor er hun så speciel at hun er sammen med jer?" Sagde hun på en snoppet måde. Hun fik nok lige en nerve til at knække "Hun er vores ven i forhold til visse andre!" Snerrede jeg højt og gik. Jeg løb over mod Callie og så drengene og nogle livreddere stå over hende. "Callie, nu er jeg her igen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...