The Best Summer [1D]

18 årig Callie er taget til Italien på sommerferie, ingen mobil, ingen computer. Kun hendes forældre og en tegneblok. En dag går Callie ud på sin terrasse for at tegne, hun kigger rundt for at finde inspiration da hun får øje på en dreng. Brunt krøllet hår, Ray Ban solbriller og sixpack. Men hvad sker der når drengen finder hendes tegning? Hvad sker der når han begynder at snakke med Callie?
Den bedste sommer.

Denne her movella er mit indslag til One Direction sommerkonkurrencen ;)

29Likes
39Kommentarer
4813Visninger
AA

2. Mødet med Harry

 

Jeg havde mareridt. Jeg blev hjemsøgt. Jeg blev hjemsøgt af hans øjne. Harry's øjne. Den grønne farve varmede mig, selvom det allerede var varmt. Deres glød skabte en bobbel i min hjerne. Det var det eneste jeg kunne se. Harry's øjne.

Jeg var mega spændt. Hvorfor havde han fulgt efter mig? Hvorfor ville han mødes med mig? Jeg stod tidligt op, både på grund af drømmen og på grund af at jeg skulle gøre mig klar. Jeg tændte for vandet og ventede på at det skulle fylde det store, trange badekar op. Jeg greb ud efter min badeshampoo. Jeg elsker min badeshampoo, den dufter af jordbær og bliver til lyserøde bobler i badet. Jeg åbnede flasken, vendte den på hovedet og pressede. Da jeg syntes at der var nok lukkede jeg den igen. Jeg satte mig på knæ og bøjede mig ned over badekarret. Jeg indåndede den søde jordbærduft, imens at jeg så på shampooen som strømmede lodret ned mod karrets bund. Jeg smilte lidt for mig selv, det mindede om minderne i Dumbledore's mindekar i Harry Potter. Pånær at det her var lyserødt. Imens vandet løb gik jeg ud og fandt tøj. Jeg fandt et par denim shorts med sorte hotfix rhinsten, en sød grå tank top der sagde I <3 London, og et par sorte vans. Så fandt jeg min sorte bikini frem, som undertøj, og gik ud på badeværelset igen. Jeg lagde det ved siden af håndvasken sammen med en Nivea roll-on deodorant og en hårbørste. Karret var ikke helt fyldt endnu så jeg satte mig på det lukkede toilet, og kiggede rundt. Det varme gulv var gråmaleret, det samme med væggene og ligeså med siden af badekarret. Selve badekarret var hvidt og lignede et hver andet normalt badekar. Der hang hvide, rene håndklæder i håndklæderinge på væggen, og der hang spejle på en træplade, der var nøddebrun. Det eneste der sådan egentlig gav farve var en stor, grøn plante  der stod på gulvet. Jeg skimtede karret for gud ved hvilken gang, og så at vandet næsten var oppe over kanten. EJ helt ærligt! Jeg rejste mig og stoppede for vandet. Jeg åbnede for den der sugedims der sad i bunden og lod vandet løbe ud. Jeg gik ind på værelset og kiggede rundt. Solstrålerne ramte mine fødder, og jeg gik automatisk hen mod terrassedøren. Jeg låste op og åbnede. Jeg tog med åbne arme imod solens lys ,og lod varmen brænde min hud. Jeg drejede hovedet til venstre og kiggede hen på Harry's altan. Døren var lukket, ærgerligt. Jeg gik tilbage og låste efter mig. Jeg gik med hurtige skridt ud på badeværelset, og nåede lige at lukke for dimsen, før at der var løbet for meget vand ud. Jeg tog mit undertøj af og smed det hen i hjørnet. Jeg lod mig glide ned i det lunkne vand, og lod vandet få mig til at slappe af.

 

    * * *

 

Jeg havde sat mit hår op i en fletning der hang løs ned ad den ene side, og lagt en smule make-up, da jeg ikke er typen der duller mig helt op, og nu stod jeg ude på gangen med min mobil. 10:25 stod der på skærmen. Jeg låste af og tog trapperne ned. Jeg kunne mærke at jeg snart skulle have noget at spise da jeg ikke havde fået morgenmad, men nu skulle jeg altså snakke med ham. Med Harry. Jeg gav et lille smil fra mig ved tanken om at jeg skulle snakke med ham. Jeg fortsatte ned til receptionen og satte mig i en stor, blød lænestol i gul.

"Hej," lød en stemme bag mig. Jeg gav et lille skrig fra mig på grund af chokket han gav mig. Jeg holdte mig hurtigt for munden og kunne mærke at jeg begyndte at rødme. Jeg vendte mit hoved op imod ham og smilte "Hej Harry." Jeg rejste mig og gik hen til ham og gav ham hånden. Jeg så ind i hans øjne og kunne se at de var spørgende. "Nårrh øhm.. Jeg er Callie." Sagde jeg lidt dumt. Han smilte bare "Callie er et flot navn," sagde han og blinkede med det ene øje. "Tak og i lige måde. Eller jeg mener ehmm.. Harry er et pænt navn." Jeg kunne mærke nervøsiteten stige op i mig. "Tak." Fik han sagt på en nogenlunde selvsikker måde. Jeg begyndte at gå, men jeg vidste ikke hvorhen. "Callie, vil du joine mig til morgenmad?" Spurgte han. Hmm.. Altså mine forældre var her ikke til at brokke sig, sige at det var forkert at være sammen med en fremmed. Uvoksent. Hvilket jo gav mig endnu mere lyst at gøre det. Harry så ud til at være en flink fyr, så hvorfor ikke? "Jo, hvis du altså ikke ikke skal noget andet?" Jeg bed mig nervøst i læben. "Nej, idag er en afslapningsdag og de andre sover alligevel." Han smilte, med det søde smilehul i venstre side. De andre? Hans familie eller hvad? Venner? Det måtte jeg finde ud. Jeg smilte lidt ved tanken om at jeg nu skulle spise morgenmad med ham. Vi gik ind i spisesalen og fandt et ledigt bor. Godt nok var der tre stole men det gjorde ikke noget. Han tilbød at blive ved bordet og holde øje med at det ikke blev taget, mens jeg gik op og hentede mad. Der var en masse lækkert mad, pandekager, pizza, boller, melon, æg, pølser, donuts, kager og alt sådan noget. Jeg var mega sulten så den stod på æg, pandekager, noget frugt og til sidst en lille kage. Og så et glas appelsinjuice. Jeg gik ned og satte mig ved bordet. Harry løftede et øjenbryn og jeg sendte ham et spørgende blik. "Det ser ud til at du har en god appetit." Sagde han forklarende og smilte. Jeg nikkede, og så gik han op. Jeg besluttede mig for at være høflig og vente med at spise til at han kom tilbage. Gan vide om han havde gjort det samme? Da han kom ned nikkede han på en respekterende måde. Jeg kunne se at han havde nogenlunde det samme som mig, men lidt mere kød end det jeg havde. "Så Callie hvor gammel er du egentlig?" Spurgte han og begyndte at tage noget af hans spejlæg. Jeg tyggede noget af min pandekage færdig "18 og dig?" Han løftede igen et øjenbryn som om at det var mærkeligt at jeg spurgte. "Samme her." Svarede han stolt.

Vi var ved at lære hinanden godt at kende, og havde endda været oppe at tage mad flere gange. Da jeg sad og spiste noget af min melon var jeg ved at kløjes, da en lyshåret dreng på cirka min alder sagde lidt strengt "Hey Harry, hvorfor sagde du ikke at der var mad?!". Harry kiggede undskyldende på mig, og kiggede så op på drengen og sagde " Altså i sov alle sammen Niall, og jeg skulle mødes med Callie her og-" han fik ikke lov til at afslutte sætningen da tre andre drenge kom hen imod os. Hvad foregik der?! Hvorfor kom der så mange? Hvorfor kiggede adskillelige mennesker på os? Og midt i alt det kaos som det eneste ord jeg underligt nok tænkte var:

Niall 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...