The Best Summer [1D]

18 årig Callie er taget til Italien på sommerferie, ingen mobil, ingen computer. Kun hendes forældre og en tegneblok. En dag går Callie ud på sin terrasse for at tegne, hun kigger rundt for at finde inspiration da hun får øje på en dreng. Brunt krøllet hår, Ray Ban solbriller og sixpack. Men hvad sker der når drengen finder hendes tegning? Hvad sker der når han begynder at snakke med Callie?
Den bedste sommer.

Denne her movella er mit indslag til One Direction sommerkonkurrencen ;)

29Likes
39Kommentarer
4831Visninger
AA

8. En chance til og en åbenbaring

"Hey guys!" Sagde Harry glad og smed sig ned i sengen. "Hey.."  Svarede Niall stille. Og så slog det mig. Selfølgelig havde Louis sagt det til de andre, men hvornår? Jeg havde været der hele tiden. Så så jeg Zayn sidde med sin iPhone, sig hvor mange telefoner havde han lige? "Zayn må jeg godt tegne dig?" Zayn løftede et øjenbryn "Hvis jeg må tegne dig," sagde han med selvtillid. Kunne Zayn tegne? Callie, du kender ikke engang drengene ordenligt. "Deal!" Sagde jeg smilende. Jeg slog op op siden ved siden af Niall. Jeg kunne se at han også havde skrevet sin autograph på den. "Tak Niall!" Sagde jeg glad. "No problem," sagde han og blinkede med det ene øje. Jeg fnes. Jeg strammede grebet om blyanten og begyndte at tegne Zayn, jeg kiggede på ham et par gange for lige at se detaljer. Da jeg kom til håret, lagde jeg mærke til at Zayn's hår var sat ualmindeligt højt op med voks. Jeg løftede det ene bryn "Hvor højt skal dit hår være Zayn?". Alle drengene flækkede af grin, selv Zayn. Liam var kommet tilbage og han lagde det næste øjeblik nede på gulvet med Niall. "Ehmm.. Prøv med 5 centimeter" sagde Louis grinene "Okay-" Niall's grin udviklede sig til en sjov lyd, så sjov at jeg flækkede af grin. Jeg gav slip på min tegnebog og gled ned på gulvet, til Liam og Niall. Louis tog min tegnebog og han så imponeret ud "Helle for at være den næste du tegner!" Råbte han smilende. Jeg nikkede og prøvede at få vejret igen, det lykkedes heldigvis "Det er en aftale," sagde jeg hurtigt og begyndte at tegne Zayn's hår. Det blev en nogenlunde kopiering af hans hår. Jeg vendte den om så han kunne godkende den "Perfekt." Han signerede den og lagde den på sengen. "Hey er der ikke nogen af jer der er sultne?" Spurgte Niall om. Jeg havde allerede lært at Niall elskede mad og at han altid kunne proppe noget ned. Drengene nikkede ivrigt og kiggede afventende på mig. "Jo lad os," sagde jeg og rejste mig.

 

Jeg var kommet ned på 3. Sal. Drengene havde taget elevatoren, imens havde jeg været sund og havde valgt trapperne. Jeg skulle til at fortsætte ned da en stemme lød bag mig "Callie?" Jeg vendte mig om og så Kevin stå og vendte på elevatoren. "Kevin! Hvad så?" Spurgte jeg smilende. "Fint og dig?" Han spurgte mig, selvom jeg havde været nød til at gå da Harry kom. "Yes, undskyld det før men jeg ved altså ikke hvad der gik af Harry." Han nikkede "Var det egentlig ikke Harry Styles, fra One Direction?" Jeg nikkede "Ja, det er ham." "Det så ud til at han havde noget imod mig," sagde han og kiggede uforstående på mig "Nej, det tror jeg ikke! Men han har opført sig mærkeligt her på det seneste." Jeg kløede mig i nakken. Han smilte stort "Han kan nok godt lide dig" ej ikke også ham. "Tror du?" Han nikkede "Hvorfor ikke? Du er da sød," jeg kunne mærke mine kinder rødme "Ehm tak." Før han kunne nå at svare åbnede elevatordørene og fem overraskede ansigter kiggede på os. "Hej Callie!" Sagde Liam glad, jeg kiggede på Kevin og derefter drengene. Akavet.. "Hej Liam," sagde jeg smilende og kørte mit blik over på Harry. Han kiggede ned i gulvet som om at han prøvede at skjule noget. Men så fangede han mit blik og hans øjne sendte forførrende glimt. Jeg kunne mærke noget bevæge sig i maven, noget som helt sikkert ikke skulle bevæge sig. "Nå, men jeg må hellere videre," sagde Kevin og gik uventet ned ad trapperne. "Skal du ikke med ind?" Åhh fedt, nu troede de at det var mig der havde trykket på knappen. Egentlig ikke at der var noget galt i det, men jae. Jeg var forvirret. Jeg nikkede og gik derind. De fem fyldte til sammen hele elevatorens areal, så jeg måtte stå klemt helt op af Harry. "Hvordan går det?" Hans stemme lød forførende, og en smule sexet. To ting den ikke burde lyde som. Jeg vendte mig om mod ham, så at mine bryster var presset op mod hans brystkasse "Jeg venter på at elevatoren er kommet ned til receptionen." Sagde jeg en smule irriteret. Og mit held var tydeligvis ikke med mig, da elevatoren stoppede og tre andre mennesker kom ind i elevatoren. Et nybagt ægtepar som væltede ind i elevatoren, snavende og en gammel mand. Jeg blev nød til at gøre plads til de andre, hvilket resulterede til at jeg blev presset mere op ad Harry. Jeg kunne mærke noget mellem mine ben og sank en klump. Det var vel ikke? Jeg kiggede ned og blev lettet da det bare var Harry's ene ben. Han lagde armene om mig og pressede mig ind til sig "Sådan, så burde der være plads," sagde han med et tilfredst smil.

 

Harry's synsvinkel

 

Nu burde hun da snart gøre modstand eller et eller andet. Men nej, hun stod bare op ad mig og gjorde intet. Jeg kunne høre hendes tunge åndedræt mod min hals og jeg kunne mærke min mave snørre sig sammen. Hun havde en mærkelig indflydelse på mig, ja jeg var vild med hende, det havde jeg opdaget og vist gjort tydeligt. Jeg kiggede hurtigt over på drengene og så at de alle stod og gloede på det snavende ægtepar. Niall stod med åben mund og Zayn's øjne var mere åbne end hvad de plejede at være. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg prikkede til Callie og hun kiggede en smule irriteret på mig, men jeg nikkede hen mod drengene og hun så ud til at fange hentydningen. Da hun vendte hovedet op mod mig smilte hun stort og hendes blågrønne øjne lyste et øjeblik af glæde. Jeg kunne ikke lade være med at nyde øjeblikket, Callie i mine arme, smilende. Men så stoppede elevatoren ved receptionen. Da de tre mennesker fra før steg ud, trådte Callie et skridt bagud og øjeblikket blev ødelagt.

 

Callie's synsvinkel

 

Hvad går der af mig? Det ene øjeblik er jeg irriteret på Harry så det næsten er løgn, det andet øjeblik nyder jeg at stå i hans arme. Callie, styr dig! Men jo, jeg havde nydt det, men det kunne jeg jo nok ikke indrømme til nogen. Jeg gik hen mod spisesalen, jeg bed mig i underlæben imens jeg gik foran drengene. Jeg måtte se at styre mig. Hvis jeg begyndte at få de følelser nu for Harry- hvilket jeg helt klart ikke var! Men hvis.. Noget sagde mig at vores venskab ville blive ødelagt hvis jeg ikke sagde det til ham hurtigst muligt. 

 

   *  *  *

 

Det var blevet sent og jeg var gået ned i baren for at få noget at drikke. Jeg sad og skimtede 'menukortet' igennem, da en stemme jeg straks kunne genkende sagde "2 stks. Orgasm." Af hvad?! Ej der var vel ikke nem drink der hed det. Jeg sank en klump og så over på et par grønne øjne der fik min mave til at bevæge sig uroligt. "Hej Harry, hvad laver du her?" Spurgte jeg, måske en smule nysgerrig "Jeg kunne spørge om det samme, Callie." Han smilede til mig og tog imod drinksene, som kom ret så hurtigt. Harry lagde nogle drikkepenge til ham og gav mig en såkaldt Orgasm. Jeg løftede et øjenbryn "Hvad er du ude på?" Spurgte jeg imens jeg allerede vidste hvad svaret var. Han lavede et flick med sit mørkebrune hår og pegede med en finger over på to solsenge "Kom," han gik derover og jeg fulgte med, når han nu alligevel havde været så venlig at købe noget at drikke til mig. Vi satte os ned og Harry tog en slurk af sin pinke drink og kiggede afventende på mig. Jeg tog også en slurk og kunne mærke den stærke hindbær smag køre ned igennem mit spiserør. Det fik mine kinder til at blusse og Harry smilede stort "Den der date der?" Årh havde han ikke droppet det? Jeg nikkede svagt og tog en slurk mere "Kunne du ikke gi' den en chance?" Han lavede store øjne og hans underlæbe stak ud. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Så kom jeg i tanke om første gang jeg så ham. Jeg kunne tydeligt huske hvor lækker han var, med sixpack og solbriller og hvordan vores øjne havde mødt hinanden. Vores første knus. Hvad var der egentlig ikke at kunne lide? Der skete vel ikke noget ved at give ham en ekstra chance. "Jo, jo det kunne jeg," han smilte stort. Hvad kunne der gå galt? Udover at blive set med en verdenskendt stjerne, der blev spredt rygter og jeg fik garanteret sendt dødstrusler. Altså det var sket for Selena og Justin og adskillelige andre. Jae udover det? Kun godt forhåbentlig. Men selvom det garanteret aldrig kom så vidt, så var jeg villig til at tage chancen. Efter det i går, vidste jeg ikke hvor lang tid jeg havde til at leve livet. Harry gav mig et stort kram og tog en skurk af sin drink.

 

Det gik op for mig at jeg havde lyst til at gøre noget ekstremt. Altså jeg var atten, bundet til mine forældre og strandet på et hotel. Jeg burde tage til Australien og dykke, hoppe ud fra et fly med faldskærm, bungeejumpe, cliffjumping, klatre. Alt stod foran mine fødder, hvis bare jeg var villig til at tage skridtet. Jeg bundede drinken og blev enig med mig selv om at daten med Harry skulle være det første skridt i den rette retning. Jeg smilede for mig selv. One Direction. Måske var det skæbnen at jeg skulle møde dem? Så jeg endelig ville kunne tage springet og blive fri. Starte mit eget liv. "Tak Harry, tak til jer alle." Sagde jeg smilende. Han så forvirret ud. "For hvad?" Jeg rejste mig "For at åbne mine øjne og vise mig den rigtige retning." Han så ud til at fuldstændig at have tabt sutten. Men jeg var ligeglad. De havde fået mig til at indse at jeg godt kunne gøre det her.

Klare mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...