The Best Summer [1D]

18 årig Callie er taget til Italien på sommerferie, ingen mobil, ingen computer. Kun hendes forældre og en tegneblok. En dag går Callie ud på sin terrasse for at tegne, hun kigger rundt for at finde inspiration da hun får øje på en dreng. Brunt krøllet hår, Ray Ban solbriller og sixpack. Men hvad sker der når drengen finder hendes tegning? Hvad sker der når han begynder at snakke med Callie?
Den bedste sommer.

Denne her movella er mit indslag til One Direction sommerkonkurrencen ;)

29Likes
39Kommentarer
4892Visninger
AA

10. Eleanor

Niall's synsvinkel

 

Jeg var stået tidligt op, både fordi at jeg var sulten, og så også fordi at jeg ville sige tak til Callie. Jeg ved godt at det måske er lidt overdrevet, men at give en is, eller i det hele taget mad til mig, betyder altså noget. Jeg drejede hen mod hendes opgang og kiggede op på de blankpolerede tal der hang på dørene. Jeg genkendte straks Callie's da jeg havde været med til det med isen. Jeg bankede på og stod og ventede. Jeg kunne høre trin. Min mave hungrede og lavede lyde. Den nærmest skreg mad. Mad!.. Mad! Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, men de åbnede hurtigt ved at døren blev åbnet.

 

Callie stod og kiggede på mig med hendes store blågrønne øjne. Et øjeblik kom jeg i tanke om den dag jeg reddede hende, hvordan hun havde kigget mig i øjnene. Forvirret.  "Niall?" Spurgte hun overrasket. Jeg smilte stort til hende "Jamen godmorgen til dig også Callie," jeg klukkede lidt og lod så mærke til at Callie rent faktisk var klædt på, så tidligt. "Sorry Niall, god morgen." Hun gned lidt i sit ene øje imens hun smilte. Jeg nikkede og kunne mærke min mave rumle. Okay jeg skulle seriøst have noget at spise. "Jeg ville bare lige sige tak for isen og tegningen." Jeg sendte hende et kort smil før jeg drejede rundt og begyndte at gå.

 

Callie's synsvinkel 

 

Rent instinktivt åbnede jeg munden og blev selv lidt overrasket over sætningen "Vil du joine mig til morgenmad?" Jeg kiggede hurtigt tilbage for at tjekke om alt var nogenlunde pænt, og gik ud af døren. Imens jeg låste den svarede Niall, selv ret forvirret "Tjooe, hvorfor ikke?" Jeg vendte mig om og smilte stort til ham. "Fedt!" Vi gik hen mod trapperne, lidt morgenmotion skader vel ikke. "Såe i skal ikke noget idag?" Spurgte jeg en smule morgentræt. Niall rystede på hovedet "Nope vi har fridag, hvad med dig?" Jeg stak hænderne i mine shortslommer og nikkede "Jeg skal ned på et kunstmuseum og aflevere nogle tegninger." Niall kløede sig i nakken "Aflevere?" Jeg fnes. "Jeg skal holde en auktion om et par dage, jeg skal jo snart flytte hjemmefra og jeg har ingen penge," jeg kiggede Niall dybt ind i øjnene og jeg blev næsten helt væk. Så blå øjne...

 

* * *

 

Niall og jeg var på vej op igen, efter et stort morgenmåltid med meget snak og jeg måtte da også indrømme at vi havde grinet en del. Niall var ved at blive en rigtig god ven. Han kunne virkelig få mit humør op! "Så ehmm.. Jeg gætter på at du skal ind her," Niall var stoppet op foran mit hotelværelse og kiggede på mig med et lidt underligt blik. Jeg havde tænkt så meget på vores samtale at jeg ikke havde lagt mærke til omgivelserne. Pinligt... "Årrh jo, sorry Niall, jeg var lige lost et øjeblik." Jeg gik over mod døren og fik låst den op. "Vil du med ind?", "Men skulle du ikke noget?" Niall lød en smule træt. "Senere, men vil du ikke med ind og have en cola? Du ser træt ud." Niall løftede et øjenbryn og smilte stort "Jo tak." Han gik med mig ind af døren.

 

Jeg gik hen til det lille køleskab der stod henne ved komoden. Jeg blev nød til at lægge en smule kræfter i, da den var lidt svær at åbne. Den gav sig og et par colaer kom til syne. Jeg greb ud efter to, uhmm.. Dejlig koldt. Jeg vendte mig om og stoppede straks. Min krop frøs fast. Hvad havde han gang i? Nej det havde han bare ikke gjort. Niall kiggede op fra min tegneblok "Er det det her du har tænkt dig at sælge?!" Hans ord var kolde og hans ansigt lyste af vrede. "Niall, jeg forstår ik-" "Vi signerede de her tegninger for at gøre dig glad, og så vil du bare sælge dem? Som om vi bare er dukker? Hold kæft hvor er du bare tarvelig!" Og med de ord, smed han min bog ned i sengen og løb ud af døren. Hvad troede han? At hvad- Nej da ikke. Nej jeg ville da aldrig! Jeg kunne smage noget vådt på mine læber. Saltvand. Så lagde jeg mærke til at jeg græd. Jeg kunne ikke klare tanken om at Niall var sur på mig. Jeg måtte se fuldkommen latterlig ud. Jeg stod midt i et hotelværelse, garanteret med mascara randene ned ad kinderne og to colaer i hænderne. Dumme colaer, de var skyld i det her! Jeg gav slip og de faldt til jorden. Jeg kollapsede lige efter.

 

Jeg vågnede på grund af hænder. Kvindelige hænder. "Hallo? Er du okay?" Den melodiske, britiske, stemme fik mig til at spærre øjnene op. Et par bekymrede brune øjne kiggede ind i mine, desperate efter at få mine til at reagere. Jeg studerede hurtigt hendes ansigt, og gav samtidig tegn til at jeg var okay. Hun havde langt, brunt, bølgende hår. Hun havde runde kinder der var børstet kinderrødt på. Hendes lyserøde læber havde et strejf af lipgloss og hendes tænder helt hvide. Hendes lange øjenvipper blinkede et par gange og faldt så til ro. Hun var virkelig pæn. Altså sådan modelpæn. Jeg satte mig op "Ja jeg er okay, nu," jeg smilte kort til hende og hun nikkede. "Jeg kom forbi derude på gangen, og så så jeg at du lagde der på gulvet. Kan jeg hjælpe med noget?" Hun fik mig op at stå og hen til sengen. "Ehmm, nej det tror jeg ikke. Men tak." Hun sendte mig et smil og vendte sig om for at gå, da hun så min tegneblok. "Åhh nej, ehmm-" Mere fik jeg ikke sagt før at hun havde taget den op og så på et af billederne. "Wow har du tegnet det?" Jeg nikkede og kørte en finger hen over kinden. Sort. "Undskyld mig," jeg rejste mig og gik over mod toilettet. Jeg nåede lige at se hende nikke forstående før jeg gik ind ad døren og lukkede den.

 

Jeg fandt min makeup fjerner og begyndte at tøre mascaraen af. Det var slemt. Havde jeg virkelig grædt så meget? Ej hvor pinligt. Gan vide hvad hun nu tænkte om mig? Da jeg havde fået alt det sorte, indtørrede saltvand af fandt jeg min mascara frem, og begyndte at ligge nyt på. Der blev banket på døren. "Er du okay?" Jeg smilte lidt for mig selv, over hvor bekymret hun var for mig. "Ja, jeg ligner bare lort," jeg fik lagt det sidste på og tjekkede mig selv en sidste gang. Man kunne næsten ikke se at jeg havde grædt mere. Jeg tørrede min kind en sidste gang og åbnede døren. "Har du mødt ham her?" Spurgte hun og pegede på Niall. Jeg nikkede og kunne mærke tårene komme frem. Han havde bare efterladt mig. Det lignede slet ikke ham at flippe ud, på den måde. "Ja, jeg har mødt ham, og resten af drengene." Hun nikkede "Var det ham der gjorde det der?" Spurgte hun stille og pegede hen mod colaerne. Jeg nikkede, samtidig med at jeg prøvede at holde tårene inde. "Det er en lang historie-" "Jeg har massere af tid. Vil du med ned til poolen og snakke om det?" Nurrh hvor er hun sød! Jeg smilte stort "Ja, men jeg skal være heroppe igen om en time, jeg skal aflevere nogle af mine tegninger til en auktion." "Okay. Auktion? Sparer du op til noget?" Hun smilte stort til mig. Jeg nikkede begejstret "Nemlig."

 

Jeg fik låst os ud af lejligheden og vi begyndte at gå hen imod trapperne. "Er du lige kommet?" Hun nikkede "Ja, jeg skal besøge min kæreste, jeg har savnet ham helt vildt!" "Uhhh det lyder hyggeligt," jeg tog fat i gelænderet. Hun nikkede ivrigt "Du har allerede mødt ham, hvad synes du om ham?" Hun smilte glad og jeg misundte virkelig hendes udseende. Jeg kunne mærke en rynke sætte sig på min næse. Hun så ud til at forstå det "Nåårh, ej undskyld jeg har slet ikke præsenteret mig endnu." Hun slog sig selv blidt i panden. "Jeg hedder Eleanor." Hun rakte hånden ud og jeg tog imod den "Callie." Eleanor? Havde jeg ikke hørt det navn før? Liam har Danielle, Zayn har Perrie og Louis har Eleanor. Jeg kunne tydeligt huske det. "Louis' kæreste." Det var ikke et spørgsmål, men mere en konklusion. Hun nikkede, smilende, begejstret "Ja! Nå men nok om det, hvad er der med Niall og dig?"

 

Eleanor havde været så åben og sød. Jeg havde fortalt hende alt. Bogstavelig talt. "Vi snakkedes ikke?" Hun lavede hundeøjne og stak underlæben ud. Jeg begyndte at grine "Jo, helt sikkert."

 

____________________________________________________________________________________

 

UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD!!!! Undskyld at jeg ikke har skrevet i så lang tid, men har været sammen med veninder og familie, og tiden flyver afsted. Jeg har også haft travlt inde på Potterskolen, fordi det er eksamensuge. Men jeg  kan dog stolt sige at jeg har bestået dem alle. Jeg begynder på et ny kapitel idag og ser om jeg ikke kan få lagt det ud i nat.

Håber at i kan tilgive mig!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...