Det kan ikke passe... (1D)

Jessica - som ikke er fan af One Direction. Som faktisk ikke ved hvem de er - Bor i Danmark. Hendes bedste veninde Katja er stor fan af One direction og derfor kan Jess alle sangene uden ad. Jess' liv er perfekt. Hun er 17 år og er meget god til at tegne og spille guitar. Hun er også god til at synge men vil ikke indrømme det. En dag melder Kat dem til en konkurrence uden Jess ved det. Hvis man vinder kommer man til England og se One Direction. Hvad sker der hvis de vinder og kommer derhen? Hvad nu hvis det umulige sker og se bliver venner med One Direction? Det kommer til at ændre hendes liv - FULDSTÆNDIGT!

7Likes
9Kommentarer
1255Visninger
AA

2. ONE DIRECTION!! Hvad..??

Kat stod i døren og ventede på mig. Jeg løb hende i møde og krammede hende så hårdt jeg kunne. "AWW! JESS!!! STOP!! JEG KAN IKKE FÅ VEJRET!!" beklagede hun. Jeg slap mit greb og gik med hende ind. Hende hus er så stort. Selvom jeg har vendt mig til får jeg nogle gange en chok. Jeg gik over i hendes cremefarvede hjørnesofa og smed mig ned i den. "Hvad vil du så lave?" Sagde jeg og kiggede forventningsfuldt på kat. Hun stod og tænkte en smule imens hendes smil blev større og bredere. Åhh neejj.. Jeg ved præcis hvad hun tænker på.. Det kommer lige om lidt.. Tænkte jeg. 3..... 2..... 1...... "Vi skal op på mit værelse og snakke om..." Her kommer det..... "ONE DIRECTION!!!!!!!!" Sagde hun og var allerede på vej op af trapperne. Jeg sukkede for mig selv. "Jeg vidste det bare" Sagde jeg med en lav stemme... Jeg gik langsomt op af marmor trapperne. Da jeg nåede toppen kunne jeg se at Kat sad med sin computer på hendes seng. "Jep nu går det løs" Tænkte jeg for mig selv.

Jeg har aldrig haft noget i mod One Direction.. Jeg har hørt noget af deres musik før. Men jeg kan ikke huske hvordan den var. Jeg ved Kat vil snakker sladder... Og jeg hader sladder. Hvorfor kan deres fans ikke lade dem være lidt i fred. De har også et liv. Jeg tænker altid på 'hvad nu hvis det var mig?'. 

Jeg gik over til Kat og satte mig ned på hendes bløde seng. Hun sad og var helt fordybet i hendes computer. Imens hun sad der kiggede jeg bare på hendes reaktioner på det hun læste. Kat er en høj pige med langt orange-brunt hår. Hun er ikke helt tynd men overhoved ikke tyk! Hendes øjne er grønne og hun har lidt fregner hen over hendes næse. Hun går ikke så meget med farvet tøj. Mest hvidt, gråt, sort eller lilla.. - Hendes yndlings farve er selvfølgelig lilla. Hendes mor og far er skilt. Hun bor hos hendes far sammen med hendes 2 søskende. Hendes storesøster Amy som er 22 år og lillesøster Molly som er 15 år. 

"EJ!!!" Sagde hun højt. Jeg vågnede fra mine tanker og kiggede hurtigt på hendes computer. "Hvad er det?" Sagde jeg bekymrende. "One Direction holder koncert om 7 dage og der er stadig pladser!!" Sagde hun begejstret. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige til det så det endte med at jeg sagde "Okay". Hun kiggede irriteret på mig "Hvad er du så sur over?" 

"Jeg er ikke sur" Svarede jeg hurtigt. Vores samtale blev afbrudt da Kats lillesøster kom ind. Hun kom brasende ind og havde ikke set mig. "Hey Katte.. Kan du ikk... Ohhh.. Hej Jessica..." Hendes ansigtsudtryk ændrede sig fra sur til venlig. "Jeg så dig slet ikke... Nå men Katja? Kan du ikke køre mig hjem til Stacie?" Hun kiggede bedende på Kat. Nej seriøst. Hun fik hundevalpeøjne.... "Nej... Kan du ikke spørge Amy istedet" Svarede hun irriteret mens hun sad med hele hovedet inde i skærmen. Molly gik med trampende trin. Jeg kunne høre hende gå hele vejen ned af gangen og ind på sit værelse. "Wow... Hun blev godt nok sur..." Sagde jeg med en forsigtig stemme. "Tshhkk!" var det eneste hun sagde.

Okay...... Tænkte jeg bare for mig selv. Jeg tog min iphone op af lommen og gik på facebook. Jeg scrollede igennem de daglige ting om folk der laver ting der ikke rager andre, chekker ind osv. Nej hvor kedeligt.... 

Pludselig kunne jeg mærke at Kat bevægede sig. Jeg kiggede op fra min iphone. Hun havde sin hånd foran sin mund. Hvad havde hun gang i. "ØØhh... Kat..? Hvad laver du?" Hun svarede mig ikke men blev bare ved med at rokke frem og tilbage, frem og tilbage. Jeg fjernede hendes hænder fra hendes mund. Og det eneste jeg hørte var. "AAAAARRRRGHGGGGGGGG!!!!!!!!!!!!!!"  "AV!! Kat! Jeg tror lige jeg er blevet døv på mit ene øre!!" Sagde jeg irriteret. "Hvorfor gjorde du det!?!?" Min stemme gav ekko i hendes hus. Og så skreg hun: "VI SKAL IND OG SE ONE DIRECTION!!!!!!!!!!!"   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...