Det kan ikke passe... (1D)

Jessica - som ikke er fan af One Direction. Som faktisk ikke ved hvem de er - Bor i Danmark. Hendes bedste veninde Katja er stor fan af One direction og derfor kan Jess alle sangene uden ad. Jess' liv er perfekt. Hun er 17 år og er meget god til at tegne og spille guitar. Hun er også god til at synge men vil ikke indrømme det. En dag melder Kat dem til en konkurrence uden Jess ved det. Hvis man vinder kommer man til England og se One Direction. Hvad sker der hvis de vinder og kommer derhen? Hvad nu hvis det umulige sker og se bliver venner med One Direction? Det kommer til at ændre hendes liv - FULDSTÆNDIGT!

7Likes
9Kommentarer
1202Visninger
AA

6. Man er træt efter en underlig dag.

 

Zayn's synsvinkel

 

Jessica virker meget sød. Men det var en fejl at smide hende i poolen. Hun kender os jo ikke. og vi kender heller ikke hende. Jeg gik ned i stuen hvor drengene sad og snakkede. de havde allerede taget nyt tøj på - ligesom mig. Jeg satte mig ved side af Harry. "Hun ved vist ikke at vi er One Direction.." Sagde han smilende. "Nææhh.. Men det er dejligt. Vi kan bare være os selv - og det er hun også." Sagde Niall. Jeg hørte fodtrin og jeg kiggede over mod trappen. Det var Jessica. Hun satte sig ved siden af mig og sukkede. "Nå.. Lad os høre lidt om dig selv.." sagde Liam.

 

Jessica's synsvinkel

 

Jeg satte mig ved siden af Zayn og sukkede. "Nå.. Lad os høre lidt om dig selv.." spurgte Liam forventningsfuldt. Jeg kigge overrasket over på ham. "Nu hvor vi skal være sammen resten af dagen" Tilføjede Niall. Jeg rykkede mig lidt. "Hvad vil i gerne vide?" Spurgte jeg.. "Alt" Svarede Harry med et smil. "Okay.. Jeg hedder Jessica Robinson. Jeg kommer ikke fra england jeg er bare på ferie." Startede jeg. "Hvor er du så fra? USA?" Spurgte Zayn. Jeg begyndte at grine. "Nej jeg er fra Danmark.." Jeg kiggede på Zayn for at se hans reaktion. "Seriøst?" Sagde Liam og Harry i kor. "Ja.." Sagde jeg som om det ikke var noget. "Det kan man slet ikke høre.." Sagde Zayn overrasket. Jeg skiftede stilling. "Mange tak! Tror jeg." Sagde jeg glad. "Okay... Min bedste veninde hedder Katja. Jeg elsker at tegne og spille på guitar.. Mine forældre er skilt. Jeg er her fordi jeg vandt en tegnekonkurrence med one direction. Katja meldte os til med en af mine tegninger uden jeg vidste det. Jeg ved ikke engang hvordan de ser ud.. Det eneste jeg ved er at der er en der hedder Harry. Lige som dig." Jeg kiggede på Harry der fik et underligt udtryk i øjnene. Jeg begyndte at grine. "Jeg tror i hvert fald at det var Harry...." Jeg tænkte mig lidt om.. Der kom en akavet stilhed i stuen. Så brød Niall ind. "Må vi høre dig spille guitar?" Sagde han smilende. Jeg kiggede på deres ansigter - en af gangen. Jeg sukkede "okay.." Niall var allerede i gang med at hente en guitar. Uanset hvad skulle jeg nok gøre det. Niall rakte mig guitaren og jeg satte mig i min sædvanelige position. "Hvad skal jeg spille?" Jeg kiggede spørgende på dem. "Lige hvad du har lyst til" Sagde Liam. Jeg tror det var Liam..? Lige meget.... Jeg begyndte på "Wide awake" - En af mine yndlingssange. Jeg spillede det første af sangen og uden jeg rigtig lagde mærke til det begyndte jeg at synge. Jeg glemte helt at jeg var i et helt fremmed hus med nogle fremmede mennesker... Jeg koncentrerede mig kun om guitaren og min stemme. En larm fik mig ud af min lille verden. Jeg kiggede op fra guitaren og så at jeg stadig var med de fremmede drenge. Larmen var dem.. Der klappede. "Du god!" Sagde Niall. Jeg rødmede og kiggede ned i jorden. Der er aldrig nogen der har sagt at jeg er god. Jeg plejer ikke at spille foran nogen.. Pludselig kunne jeg høre en mobil ringe. Jeg kiggede over mod min jakke hvor lyden kom fra.. "2 sek." Sagde jeg fraværende og gik over mod jakken. Jeg kiggede på displayet. Det var Kat. Jeg trykkede på det grønne rør og satte den på højtaler.

"Hej Kat!" Sagde jeg og kiggede over på drengene.

"Hej Jess! Hvordan går det? Har du fået din kuffert? Hvor er du henne? Har du det sjovt?" Hun snakkede som et vandfald

"Wow wow... Rolig Kat. Ét spørgsmål ad gangen..." Jeg sukkede og gik over mod sofaen. Jeg satte mig med at bump og svarede på Kat's mange spørgsmål. "Det går godt. Ja jeg har fået min kuffert. Jeg er hjemme hos dem der havde fået min kuffert. Og ja.. Jeg har det meget sjovt.." jeg pustede luften ud af min lunger som slutningen på min sætning. 

Hun bevægede sig og svarede "Okay.... Hvor lang tid bliver du der?" 

Jeg kiggede på Zayn der lignede en der ikke fattede noget. Når jo.. Han kan ikke Dansk. Jeg smilede til ham. "Jeg ved det ikke. Ikke så længe. De har spurgt om jeg vil med ud og spise." Jeg kiggede på uret. den var 18:00 "det er nok meget snart. " 

Hun svarede nogen i baggrunden og sagde så "Okay.. Vi snakkes ved. Jeg skal spise nu... Vi ses Jess.!" Jeg nåede ikke at svare hende for jeg hørte bib tonen. Jeg lagde min iphone på at lille sofabord der stod ved siden af. Da jeg kiggede på drengene lignede de alle et stort spørgsmålstegn. Jeg begyndte at grine over deres ansigtsudtryk og kom til sig selv.

"Det var bare min veninde Kat.." Sagde jeg og skævede over mod min iphone. "Hvad var det lige i snakkede.." Spurgte Louis meget forvirret.. "Det var Dansk..." Jeg fnisede for mig selv "Det var bare om hvornår jeg kommer hjem.." Nu var det Niall der snakkede. "Lad tage ud at spise nu så du kan komme hjem til din veninde igen." Zayn fniste og kiggede på mig. "Niall elsker mad.. Hvis det stod til ham var der 8 måltider om dagen" Han hviskede det nærmest med Niall hørte det. "Nej mere!" Sagde han med sin irske accent. Vi grinte alle sammen og rejste os op.

 

Det var Niall der havde valgt et sted vi skulle hen.. Jeg kan ikke huske hvad det hed, men det skulle være et godt sted. Turen derhen tog 10 min. så det var ikke så slemt.

Der var en lang kø ude foran resturanten. 'Vi kommer da aldrig ind' tænkte jeg for mig selv. Men drengene gik bare hen mod døren - sprang hele køen over. Dørmanden genkendte dem åbenbart og lukkede os ind. Da vi havde fundet et bord og havde sat os ned begyndte vi at snakke. "Hvad gik det der lige ud på?" Spurgte jeg nysgerrig. Harry kigge uforstående på mig. "Hvilket?" sagde han med en underlig stemme. "I sprang hele køen over og i fik bare lov til at komme ind?" jeg kiggede på Zayn - der sad over for mig - og han svarede "Vi har en speciel ordning - kan man vel godt sige..." Han fnes mens de andre prøvede at holde deres grin tilbage. Mine tanker blev afbrudt af Nialls mave der rumlede. "Der er vist nogen der er sulten." Min stemme lød helt forkert. Og lige i det samme kom maden på bordet. "God timing." Sagde jeg med en lav stemme. 

Da vi alle var færdige med at spise gik vi ud til deres bil. "Nå.." Sagde Liam. "Zayn og Harry køre dig hjem, så... Kom godt hjem." Han gav mig hånden. "Tak for mad og en meget hyggelig aften" Svarede jeg ham. Han smilede. Jeg gav hånden til Louis og Niall også. de sagde også farvel. Jeg satte mig ind i bilen. Jeg sad på bagsædet med Zayn. "Hvor bor du?" Sagde Harry med en fjollet stemme. Jeg fortalte hvad hotellet hed og han nikkede. Vi havde kørt i 3 min. da Zayn begyndte at snakke med mig. "Undskyld det med kufferten.. Det var Harry der sagde at det var min" Sagde han hurtigt. "Det lignede din fuldstændigt!" Sagde han undskyldende. "Det gør ikke noget. Hvis ikke du havde gjort det Harry havde jeg aldrig mødt jer.. Desuden går det lige over med den middag.." Jeg smilede ved tanken om hvor meget jeg skulle fortælle Kat. "Det var godt." Sagde Harry. Jeg kunne se at han smilede i bakspejlet.

Bilen stoppede. Vi var der. Jeg sagde farvel til dem og sagde tak for alt. De sagde at jeg skulle prøve at gøre noget med mit talent til at synge.. Og spille guitar. de synes at jeg var meget god. Jeg takkede dem endnu engang og de kørte.

Nu glæder jeg mig også bare til at smide mig i hotelsengen.

Og det var præcis det jeg gjorde da jeg kom op på værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...