Det kan ikke passe... (1D)

Jessica - som ikke er fan af One Direction. Som faktisk ikke ved hvem de er - Bor i Danmark. Hendes bedste veninde Katja er stor fan af One direction og derfor kan Jess alle sangene uden ad. Jess' liv er perfekt. Hun er 17 år og er meget god til at tegne og spille guitar. Hun er også god til at synge men vil ikke indrømme det. En dag melder Kat dem til en konkurrence uden Jess ved det. Hvis man vinder kommer man til England og se One Direction. Hvad sker der hvis de vinder og kommer derhen? Hvad nu hvis det umulige sker og se bliver venner med One Direction? Det kommer til at ændre hendes liv - FULDSTÆNDIGT!

7Likes
9Kommentarer
1189Visninger
AA

8. Karaoke der blev til konkurrence?!

De sidste par dage havde Kat og jeg haft det vildt sjovt. Vi har været på en bar og feste, vi har været ude og shoppe.. Og når jeg siger vi så mener jeg mig... Jeg elsker bare at shoppe! Men jeg havde ikke købt så meget. Da jeg pakkede til turen havde jeg meget tøj til vask, så jeg besluttede mig for at købe noget tøj i London i stedet for.. Det synes jeg var en meget god ide. Imorgen skal vi til koncert med One Direction. Jeg ved ikke helt om jeg vil. Det bliver nok meget sjovt Jessica. Kat siger at de er lækre. Uhhh.... Ej. Det er vel bare spild af tid. Jeg kan sige til Kat at jeg ikke vil med. Nej. Hun bliver knust. Hun har glædet sig længe. Du skal med Jessica! Men jeg kan også bare lade som om jeg har det dårligt.. Ja. Det er en mulighed. NEJ. JESSICA. Tag.Dig.Sammen. Det er en koncert. Du kan godt lide koncerter.. Jeg nikkede ved min tanke. Mine tanker blev afbrudt at Kat. Hun flækkede af grin. Hun havde sikkert fortalt en Joke. Jeg kiggede underligt på hende. "Hvad var det der var så sjovt?" hun kunne ikke svare mig. Hendes grin var ikke det pæneste men man kunne ikke lade være med at grine når hun griner. Den endte med at jeg grinte af hendes grin og hun grinte af mit. Virkelig klogt. Da hun havde fået vejret igen fortalte hun mig joken. Den var på engelsk. "Knock, knock. Who's there? Hula. Hula-Who?" Altså den er ikke engang sjov? Det er sådan en joke man griner af fordi den er dårlig? Vi er så mærkelige os mennesker. Og selvfølgelig kunne jeg ikke holde masken. Jeg begyndte at grine højere end Kat havde gjort. Alle der gik forbi os kiggede underligt på mig, men jeg havde fået grineflip.. Og det var umuligt at stoppe.. 

5 min. efter kunne jeg heldigvis stoppe. Ahh.. TAK GUD! Jeg var ved at få ondt i maven... Vi slog os ned på en bænk ude foran en butik. Da jeg så den håbede jeg bare at Kat ikke fik øje på den. Det var en butik FYLDT med one direction ting. Ikke kig derhen.. Hun må ikke se den. Lad som ingenting... Jeg prøvede at få kat til at snakke med mig så hun ikke så det. "Hvorfor vil du høre så meget af min kedelige-snak?" Hun kiggede mistænksom på mig. Åhh nej. Hun havde lurret mig. Jeg smilede og lod som ingenting. "Fordi den er så spændende!" Jeg gav hende et lille dask på skulderen. Please. Køb den nu. "Hvad var det så jeg snakkede om?" Hun kiggede mig dybt i øjnene. Jeg tænkte mig om. Vent. Hun snakker altid om One Direction.. Det er forsøget værd. "One direction?" Jeg smilede så hun ikke så hvor usikker jeg var. "Nej! Hvad er det jeg ikke ved? sig det!" Hun kiggede alvorligt på mig. Hun tog hænderne mod mig som et tegn på at hvis jeg ikke sagde det, så ville hun kilde mig indtil jeg tissede i bukserne. "Der er ikke noget." Jeg gengældte hendes alvorlige blik og inden jeg nåede at reagere tog hun fat ved mine armhuler og killede mig. "Jess du er den person jeg kender der er dårligst til at lyve!" Jeg kunne ikke svare hende - Faktisk kunne jeg næsten ikke få vejret. "Okay! OKAY!!" Hun kiggede fornøjet på mig. "Okay hvad?" Hun kildede videre. "JEG SIGER DET! STOOOOPPP!!!" Hun stoppede endelig. Hun havde en tilfreds blik og jeg kiggede surt på hende. "Vend dig 180 grader - så ser du det." Hun kiggede underligt på mig men forstod så hvad jeg mente. Jeg lukkede øjnene og ventede på en reaktion.

 

2 timer efter.

Vi havde været inde i den butik lige siden hun så den. Jeg tror at hun havde købt en hel sæk med alt muligt bras som nøgleringe, cover til iphone, øloplukker, kuglepen og jeg må indrømme at jeg ikke kan huske resten. Vi traskede ned af gaden og hjem til hotellet. Klokken var allerede 18:30 så vi besluttede os for at få noget at spise. Nede i hotellets restaurant var der propfyldt. Jeg sukkede ved synet men gik bare videre. Vi satte os ned ved et bor længst væk. Jeg fik en burger og Kat fik.. Ja hvis jeg skal være ærlig ved jeg ikke hvad hun fik.. 

Det var meget varmt oppe på hotelværelset. Jeg satte mig ned i sengen. Mit blik fangede en seddel der lå på et slags skrivebor i den anden ende af rummet. Jeg gik over for at se hvad det var. Der stod en masse om nogle aktiviteter der var på hotellet. Jeg kiggede det igennem og så at der stod noget med nogle instrumenter og karaoke. Jeg smilede ved tanken og Kat og jeg stå og synge. Det kunne da være sjovt! Jeg kiggede på datoen. Det er i dag kl. 20:00. Mit blik ledte efter et ur. Der hang et på væggen over komoden. 19:50. Vi kunne stadig nå det! Jeg løb ind i "stuen" til Kat. Hun kiggede undrende på mig da jeg kom løbende imod henne. "Hvorfor er du så oppe og køre?" Hun smilede til mig og jeg gengældte det hurtigt. "Vil du ikke gå med ned til karaoke om 10 min?" Jeg kiggede bedende på hende. "Jo. Det vil jeg da gerne" Sagde hun afgjort og mit smil blev automatisk bredere. 

Der var ikke så mange dernede. I midten af lokalet var der en lille scene og ude i siden var der instrumenter. Jeg gik over til dem og tog en guitar uden at tænke mig om. En dame kom lyn-hurtigt hen til mig. Hun havde et alvorligt ansigtsudtryk. Hun sagde at jeg ikke måtte røre dem endnu. Jeg satte den forsigtigt ned og forsikrede hende at der ikke var sket noget. Der var så småt begyndt at komme flere mennesker. Der var lavet tilskuerpladser foran scenen som også snart var fyldt op. Over i venstre side var der kommet en lille kø. Jeg formåede at det var der man skulle tilmelde sig. Da det blev min tur i køen sagde jeg mit navn. "Jessica Robinson" Manden der skulle tage imod skrev langsomt ned. "Og hvor er du fra?" Han kiggede på mig med et blik af ligegyldighed. Okay. Det var ham der spurgte. Gaaaal.. Han må hade sit job. "Danmark" Han nikkede og skrev ned. Kat fik øje på mig og skyndte sig over til mig. Hun stilte sig ved siden af mig. "Skal du ikke prøve?" Spurgte jeg nysgerrig men hun rystede bare på hovedet. "Hvad skal du så synge?" Jeg kiggede forvirret rundt men så gik det op for mig at det var manden der snakkede til mig. Det havde jeg ikke tænkt på.. Arghh.. Typisk dig Jess. Tænk. TÆNK!. Jeg kunne mærke varmen stige op til mine kinder da jeg så manden ventede på mig. "One Direction - Moments." Det var Kats stemme der afbrød stilheden. "Og hun spiller guitar med" Tilføjede hun. Jeg kiggede anklagende på hende. Jeg kender ikke akkorderne til den sang! Manden skrev det ned og gav mig en seddel. Jeg kiggede forvirret på den og så at det var akkorderne. TAK!! Det var som om han havde læst mine tanker. Jeg takkede og gik ud til siden. Jeg var nummer 5 der skulle synge. Da det blev min tur tog jeg guitaren og satte mig på en stol på scenen. Der var efterhånden en god stemning derinde og der var mange ved publikums pladserne. Jeg sukkede og satte mikrofonen ordentligt. Jeg kiggede ned på papirret og begyndte at spille. Det var godt at jeg kunne sangens tekst udenad pga. Kat self. "Shut the door, turn the light off. I wanna be with you, i wanna feel your love..." Jeg syntes selv at jeg klarede mig meget godt. "....If we could only have this life for one more day, if we could only turn back time..... You know i'll be your life, your voice, your reason to be, my love, my heart, is breathing for this, moment in time......" Jeg sang så godt jeg kunne. Akkorderne var lidt svære men jeg lavede ikke nogle fejl. ".............Before you leave me todayyyyyyy.." Jeg afsluttede sangen godt, og da jeg kigge på publikum klappede de af mig. Det gik pludselig op  for mig at jeg aldrig har stået på en scene og sunget foran nogen mennesker før. Jeg gik langsomt ned af scenen og fandt så Kat. "Skal vi ikke gå nu? Du ser lidt træt ud." Jeg kiggede bekymret på hende og hun nikkede. 

Vi var lige ved at gå ud af døren da en høj stemme fik os til at stoppe. "Mine damer og herre. I år har vi fået tilladelse af hotellet til at finde en vinder. I stemt og...." Stemt! En konkurrence!?! Jeg vendte mig hurtigt om. DET ER BARE TYPISK! Jeg HADER konkurrencer. Mest fordi jeg aldrig vinder men hvis der ikke var en konkurrence var vi alle sammen vindere. Jeg kiggede på Kat med et blik der sagde vidste-du-godt-det? Hun nikkede som tegn på at hun forstod mit blik. Jeg kiggede på manden på scenen. "Og vinderen er..........." Han trak den ud.. Jeg sukkede og lænede min vægt over på mit højre ben. "Jessica Robinson fra Danmark!" Folk begyndte at klappe og huje da min stemme kom ud af højtaleren. Havde de optaget det!?! Jeg kiggede forvirret på Kat som bare stod og klappede. Hun kiggede på mig og opdagede at jeg kiggede på hende. Hun pegede ved siden af mig og jeg fulgte hendes finger. Der var en fladskærm hvor jeg var på. DE HAVDE FILMET DET!?! Åh nej.. Jeg kunne mærke at jeg rødmede da de kaldte mig op på scenen. Kat puffede mig i ryggen som tegn på at jeg skulle gå derop. Jeg fik et diplom og en dvd med min optræden på. Jeg gik genert ned til Kat som bare stod og smilede.

Hotelværelset var blevet lidt køligere. Udenfor silede regnen ned. Lyset blev tændt og jeg gik direkte ind i min seng. Klokken var blevet 21:30. Kat kom ind til mig med et smil klistrede i hele hendes hoved. Hvad havde hun nu lavet. Jeg kiggede spørgende på hende. "Hvad vil du sige hvis der var andre der havde set din optræden end dem der var på hotellet?" Hun satte sig ned ved siden af mig og kiggede på mig med at forventningsfuldt blik.Jeg kiggede mistænksomt på hende. "Hvad mener du?" Jeg satte mig op og kiggede dybt ind i hendes øjne. Hun skal ikke lyve. JEG HOLDER ØJE MED HENDE. Hun rykkede sig lidt og sagde så "Altså det kunne jo være - og jeg siger ikke hvem - at der havde været nogen der havde filmet det du lavet og lagt det på nettet.." Hun kiggede ned i sengen. Jeg lavede store øjne da hun afsluttede sætningen. "KAT! Hvad har du gjort?!?! Du har ikke skrevet hvad jeg hedder vel?!?!" Jeg kiggede frustreret på hende og hun begyndte bare at grine. Forhelvede. Hvordan kan hun bare grine?! Jeg ved ikke hvordan jeg overhovedet fik migselv op på den scene. Jeg har stoppet mig selv mange gange fordi jeg ikke turde, Men jeg må indrømme at jeg følte mig hjemme oppe på scenen. Men jeg var ikke klar til at hele VERDEN kunne se mig!?!?!? Hun sukkede og nikkede forsigtigt. "Måske kom jeg til at næve dit navn og måske også din twitter... Hun kiggede undskylende på mig. Jeg sukkede. Tanken var meget sød men jeg ve ikke... Jeg er bare ikke klar til kritik. Åhh.. Hvad snakker jeg om. Der kan ikke være flere end 20 personer der har set det... Der kan umuligt være mange der har set det.. Jeg pustede lettet ud da jeg fik den tanke. Jeg kiggede på kat med et blik der sagde gå-ud-jeg-vil-gerne-være-lidt-alene. Heldigvis forstod hun det. Da hun var gået tog jeg min iphone og gik ind på twitter. Jeg kiggede på nyhederne. Der var nogen der havde nævnt mig i et opslag... eller et par stykker. Jeg gik ind på min profil. 55 followers på 5 min... Ohh Shit. Noget siger mig at der er nogen der har set det. Jeg skrev en ny tweet.

>>Hey Guys. I'd a great day today. I won a song competition. I've always loved to sing and play guitar but this is the first time someone listens to me. And Kat.. I HATE YOU FOR THIS! ;) xx'<<

Jeg smilede for mig selv og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...