Det kan ikke passe... (1D)

Jessica - som ikke er fan af One Direction. Som faktisk ikke ved hvem de er - Bor i Danmark. Hendes bedste veninde Katja er stor fan af One direction og derfor kan Jess alle sangene uden ad. Jess' liv er perfekt. Hun er 17 år og er meget god til at tegne og spille guitar. Hun er også god til at synge men vil ikke indrømme det. En dag melder Kat dem til en konkurrence uden Jess ved det. Hvis man vinder kommer man til England og se One Direction. Hvad sker der hvis de vinder og kommer derhen? Hvad nu hvis det umulige sker og se bliver venner med One Direction? Det kommer til at ændre hendes liv - FULDSTÆNDIGT!

7Likes
9Kommentarer
1201Visninger
AA

7. En tur rundt i London.

"Bib bib bib bib bib bib bib...." Jeg vendte mig om på siden "bib bib bib bib bib bib..." Jeg udstedte et højt suk og holdt mig for ørene. "Bib bib bib..." Det nytter ikke.. Jeg kan stadig høre det.. Hvad er det for en lyd?!?! Jeg åbnede øjnene langsomt men lukkede dem igen da det skarpe lys ramte dem. Aarrghhh.. Er det allerede lyst? Jeg satte mig op i sengen og gned mine øjne. "Bib bib bib bib bib..." Arrggh! Hvor er det den lyd kommer fra? Jeg kiggede rundt i værelset. Hmm.... Det lyder som om lyden kommer fra min seng.. Jeg lagde hovedet ned på madrassen . "Bib bib bib bib bib bib.." Hmmmm... Jeg stak mit hoved ud over kanten af sengen. "BiB BiB BiB BiB BiB" lyden blev højere. Jeg stak mit hoved længere ud, så langt at jeg kunne se under min seng. "BIB BIB BIB BIB BIB" Jep... Der er den. Min iPhone lå og bippede under min seng.. Det er da helt normalt... Jeg sukkede og tog den med min trætte hånd. Da jeg endelig stoppede larmen sukkede jeg igen og lagde mig til rette..Jeg nåede kun lige at lukke øjnene da en hånd kom og ruskede i mig. "Bare 2 min mere" Mumlede jeg.... "Jess! Kom nu Jess..." Jeg kunne høre Kats stemme. "Hvad er der Kat" Mumlede jeg.. Jeg lå bare så godt. Kender i det når man bare ligger helt vildt godt og man ikke vil bevæge sig, for så ligger man ikke godt mere? Det var sådan jeg havde det lige nu. "Vågn nu JESS! Jeg er sulten! Klokken er 09:30! Der er kun morgenmad på hotellet til 10:00!!" Hun ruskede endnu engang i mig. "JESS!!" Jeg vendte mig om på den anden side "Jeg skal nok... Jeg skal nok....:" Sagde jeg mens jeg viftede min hånd frem og tilbage. Pludselig kunne jeg ikke mærke sengen under mig. BUM! Og så lå jeg på gulvet. "Hva' fanden?!" Sagde jeg og åbnede øjnene op med et sæt. "Av Kat!! Helt ærligt! Jeg var på vej op...." Jeg kunne høre at hun fnes. Jeg kiggede på hende og gav hende dræber-blikket. "Undskyld Jess..... Jeg blev nød til at vække dig.." Hun gav mig sit Er-jeg-tilgivet-smil og jeg nikkede. 

Nede i resturanten var der nærmest tomt. Både for mennesker og mad. "Jeg sagde jo at vi skulle op nu." sagde kat med en stemme med en hvad-sagde-jeg tone. Jeg gav henne ret og vi satte os ved et bord. 

Maden var lækker. Jeg fik en omelet.. MMmmmm.... den var god.. Jeg ved ikke hvad Kat fik, men eftersom det hurtigt var væk regner jeg med at det var godt. "Hvordan gik det igår?" Kat var altid så nysgerrig. Jeg sank maden jeg havde i munden. "Det gik helt fint. Jeg fik min kuffert igen." Jeg tog et nyt stykke på gaflen.  "Hvad med dig?" spurgte jeg inden maden kom ind i munden på mig. "ÅÅrrhhh... Du ved. Det sædvanelige.. Det gik helt fint. Det var ret hyggeligt." Jeg nikkede som svar-. Resten af tiden spiste vi i stilhed.

Dagen gik på at shoppe og hygge. Vi var hende og se London Eye. Da vi nåede derhen blev vi meget overrasket. Det første jeg sagde var: "wow" Jeg kiggede op på det store pariserhjul.. "Det er da helt vildt" Jeg kunne høre at hun var lige så overrasket som mig. "Lad os prøve!" Sagde jeg begejstret. Det var en vildt god oplevelse. Efter det gik vi rundt i Londons gader. Jeg købte en gave til min far. Det er en fjernstyret flyvemaskine. Den bliver han nok glad for! Kat købte kun ting til sig selv. Men det må hun jo selv vælge. Vi gik ind i alverdens butikker - tøj, sko, souvenirs. London var et rart sted. Der var lidt stresset over det hele. Men ikke så meget nu hvor det var sidste uge før sommerferien. En flok skrigende piger rev mig ud af min dagdrøm. "Jeg tror at det er One Direction!!!!!!!!" Skreg Kat.. Hun kigge på mig. Jeg nikkede. "Jeg går ind i den her butik." Jeg pegede på en skobutik. Hun nikkede og løb over mod de skrigende fans. Stakkels drenge. Det er sikkert sjovt i starten men nu er der næsten gået 2 år... Så er det nok ikke så sjovt mere.. Jeg gik ind i skobutikken. Der var ikke noget spændende så jeg endte med bare at gå rundt. Efter noget tid kom Kat ind. "De var her!! De er bare så søde..." Hun sukkede. "Jeg forstår ikke hvorfor man jagter dem.. Prøv at tænk på hvis det var dig. Intet privatliv overhovedet!" Jeg kiggede strengt på hende. "Tjaa.. Du har sikkert ret. Men jeg er ligeglad jeg skal bare møde dem når de er der. Hvornår for jeg ellers den mulighed igen?" Hun begyndte at gå mod udgangen og jeg fulgte efter.

Inden vi gik talbage på hotellet tog vi ud og spiste. Det endte med en Italiensk restaurant. Der var lækker mad. Vi var tilbage på hotellet klokken 22:07. Da vi kom ind af døren gik Kat direkte over mod fjernsynet. Typisk hende. Jeg låste døren og satte mig over i sofaen. Jeg kiggede på Kat der var igang med at skifte kanaler. Hun nåede en af sladder kanalerne og stoppede. Der var sikkert noget om One Direction. Jeg lukkede øjnene og jeg faldt i en dyb søvn.

 

Undskyld det kedelige kapitel..... Jeg vidste ikke lige hvad der skulle stå.. ;)

I må meget gerne Like min novelle. :D

Fra Catrine. :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...