Det kan ikke passe... (1D)

Jessica - som ikke er fan af One Direction. Som faktisk ikke ved hvem de er - Bor i Danmark. Hendes bedste veninde Katja er stor fan af One direction og derfor kan Jess alle sangene uden ad. Jess' liv er perfekt. Hun er 17 år og er meget god til at tegne og spille guitar. Hun er også god til at synge men vil ikke indrømme det. En dag melder Kat dem til en konkurrence uden Jess ved det. Hvis man vinder kommer man til England og se One Direction. Hvad sker der hvis de vinder og kommer derhen? Hvad nu hvis det umulige sker og se bliver venner med One Direction? Det kommer til at ændre hendes liv - FULDSTÆNDIGT!

7Likes
9Kommentarer
1197Visninger
AA

1. Endelig fredag.....

AARGGHHH!!! Tænkte jeg da  vækkeuret begyndte at ringe... Jeg sukkede mens jeg ledte efter vækkeuret med lukkede øjne. argghh.. hvor er det henne!?! Jeg åbnede øjnene og kiggede hen på det lille natbord. Intet vækkeur. Jeg kunne høre det ringe og fulgte lyden med mine øjne. AHA! Jeg spottede det på mit makeup bord. Huh..... Det ser ud som om den viser at klokken er 07:20? Jeg gned øjnene og kiggede en ekstra gang på uret. ÅÅHHHH NOOO.... Det sker bare ikke... Det sker bare ikke... Ikke idag.. Ikke mig... 

Jeg hoppede ud af sengen og gik hurtigt over til tøjbunken på min stol. Det var godt at jeg valgte tøj i går. Jeg tog et par shorts og en gul top på. Jeg gik over til mine smykker og fandt min yndlings halskede jeg havde fået af min mor. Det lille vedhæng var formet som et hjerte og rundt i kandten var der sat små fine sten.

Nu manglede jeg bare makeuppen. Mine øjne gled over mod det lille ur og det viste 07:35. OOhhh shit... Tænkte jeg. Jeg lagde lynhurtigt min mascara. Det er fint nok. tænkte jeg og gik ud i køkkenet. 07:40. Jeg når ikke morgenmaden... JEg tog min taske og løb ud til min cykel. huuhh... 7 km. på 20 min. Mon jeg når det..?

 

En skinger klokke ringede lige idet jeg kom ind af døren.. Phyyy... Jeg nåede det.. Idag var der en prøve i første time. Jeg vil helst komme i tide. på vej hen til klassen mødte jeg mine venner. "Hey Jess!" Jeg så Mason komme i mod mig. "Hej Mase" Mason er en høj dreng, med mørkt hår og lys i huden. Han er utrolig klog og en af de eneste drenge der har meget selvtillid.  "Har du forberedt dig til prøven" Jeg kiggede bag mig hvor stemmen kom fra. Det var Daniel. Den sjoveste af alle. Han er altid glad - og jeg mener VIRKELIG altid glad!! "Ja selvfølgelig!" Svarede jeg. Han begyndte at grine. Han har vist altid været en liiile smule genert. Eller i hvert fald når jeg er der. Daniel er en høj og tynd dreng. Han er lidt mørk i huden. Hans far er fra Uganda - tror jeg nok. "Kommer i? timen starter om lidt!" Det var Morten der råbte. "Jaerh! Vi kommer nu" Svarede jeg med en sjov stemme. 

 

Dagen gik utrolig stærkt og pludselig havde  jeg fri og var på vej hjem. Mens jeg cyklede kom jeg til at tænke på min fødselsdag. Jep. Om 3 dage bliver jeg 18. Jeg sukkede for mig selv. Jeg havde ønsket mig en rejse til London med min bedste veninde Katja eller som jeg kalder hende - Kat. Kats forældre er meget rige og havde allerede givet hende en billet til London. Mine tanker stoppede da jeg nåede mit hus. 

 

Mit værelse var helt lyst op. Solen stod ind af vinduerne og fik mit værelse til at se stort ud. Jeg smed mig på min dejlige seng og kiggede op i loftet. Jeg hørte et lille bank på min dør, og vendte hovedet for at se hvem det var. Min far - selvfølgelig.

"Der er min store prinsesse.." Han gik over til kanten af min seng. Hans blik var underligt dybt. "Er der noget galt far?" Jeg satte mig op for at se hans ansigtsudtryk. "Hmmm... Ja det er der vel.." Han satte sig ved siden af mig og jeg kunne mærke madrassen synke. "Min lille pige bliver 18 lige om lidt..." Sagde han snøftene. "Far....... Jeg forlader dig jo ikke..." Jeg prøvede at fange hans blik men han kiggede bare på min væk. Hvad var det mon han kiggede på. Jeg  fulgte hans blik hen til et billed jeg havde hængende. Det var Kat og mig da vi var 6 år. Vi var klædt ud som prinsesser. Han sukkede dybt. "Det er som om det var igår..." Sagde han mens han kiggede på billedet.

Den her samtale var lidt underlig så jeg fandt på en lille hvid løgn. "Øhh far. Jeg skal lave lektier. såå...." Sagde jeg med en lav stemme. "Ja... Jeg skal også lave mad." Sagde han idet han rejste sig op og gik ud af døren.

 

Jeg kunne mærke min iphone vibrere.. Jeg kiggede på navnet. Kat stod der. Jeg tog den op til øret. 

"Hej Kat!" Hendes stemme var fyldt med glæde. Jeg kunne se hende for mig. Jeg smilede for mig selv.

"Hey Jess." Jeg satte mig i min dejlige seng. "Er der noget du vil sige eller...?"

Hun afbrød mig "Kan du komme over til mig, er alene hjemme og jeg keeeeeeder mig.." 

Jeg sukkede "Okay. Kommer om lidt.." Selvfølgelig var det dét.. 

"Tak Jess! SES!" Jeg kunne høre at hun fumlede lidt med sin iphone før jeg hørte bib tonen.

Typisk Kat....Tænkte jeg for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...