At være fugl

Funderinger om, hvordan det må være at være fugl i et bur.

1Likes
2Kommentarer
729Visninger
AA

1. Fuglen i burret

 

En mærkelig varm pind, der kan bøje sig og sidder fast til en meget mærkelig og tyk gren, bliver stukket hen foran mine fødder. Jeg træder op på den og holder fast, for når jeg har trådt op, plejer grenen at bevæge sig meget hurtigt. Jeg lægger hovedet en anelse på skrå for at se på de nye omgivelser, der nu ikke bliver brudt af tynde sølvgrene på ræd og række. Jeg prøver at fortælle dem der snakker, at jeg gerne vil have det mad, jeg kan se ligger henne på en plan, grålig flade lidt væk, men de forstår mig ikke, og siger blot nogle hakkende, irriterende lyde.

En af de mærkelige grene prikker mig pludselig maven og jeg slår vingerne ud for ikke at falde ned, men finder hurtigt balancen igen og lydene kommer igen. De er nogle mærkelige nogen.

Jeg går lidt op af grenen, fast besluttet på at komme hen på det der bord, men en ny gren bliver sat i vejen og jeg træder over på den i stedet. Nogle dyreøjne kommer pludselig meget tæt på og jeg sidder helt stille og kigger, observerer om jeg bør flygte.

 

De siger en lyd, som jeg har hørt før, og da jeg er blevet fjernet fra de intense øjne igen, efterligner jeg lyden. Jeg bliver lidt forskrækket over den høje lyd de nu udbryder med, men jeg tænker ikke over det, og fortsætter min færd mod den grålige flade. Og pludselig skal jeg holde godt fast for ikke at falde ned, og hvad jeg nu kan se, er igen bag de grå og lige grene. Jeg ryster mig og puster mig lidt op, en anelse skuffet for ikke at få det, der lå på fladen. En af grenene kommer ind og rører mig ved hovedet, og pludselig bliver alt sort. Jeg bliver pludselig så utrolig søvning og puffer mig lidt inden jeg lægger mit næb en anelse om mod min vinge - da jeg pludselig kan se ud igen. Jeg gør mig lille og ryster mig forvirret. Den høje, hakkende lyd kommer igen og jeg kan se dyreøjnene tæt på mig igen, og går straks til den modsatte ende af grenen.

 

En af de mærkelige grene kommer ind imellem de lige, grå grene og jeg bider ud efter den, for jeg synes det er lidt upassende. Jeg flyver ned til min mad og spiser lidt for at være lidt i fred for de mærkelige fjer. Og da alt pludselig bliver mørkt igen, sætter jeg mig på min normale sovegren og putter mig lidt sammen - og endelig kan jeg være i fred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...