Ord er smukkest på skrift

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Dette er et lille indblik i min hjerne. Et slags opsamlingshit, af de ting jeg går og skriver ned, når ingen kigger. Digte, one-shot lignende ting, prologer og tanker. Nyd turen ind i Sammies hjerne. Der er rodet - så er i advaret!

58Likes
48Kommentarer
3941Visninger
AA

9. Noget om regn

Nogle gange bliver jeg ked af det, når det regner.
Nogle gange er det fordi jeg er bange. Jeg er fuldstændig skrækslagen for konstant, sivende regn. Jeg er bange for at dråberne vil falde så hårdt, at alting vil gå i stykker. Både på jorden og i mit eget hoved. Jeg er bange for at regnen vil kunne fjerne hver eneste tanke, jeg nogensinde har tænkt, og også de tanker, jeg slet ikke har tænkt endnu. Jeg er bange for at regnen vil kunne ødelægge alle chancer for, at jeg nogensinde bliver den person, jeg gerne vil være. Jeg er bange for at regnen vil såre mig og ødelægge mig. Og tage alt det håb jeg har, for en bedre verden, ud af mine rystende hænder.
Jeg er bange for at regnen vil vaske alting væk fra verden, og at det eneste der vil stå tilbage, er mig. Jeg er nemlig helt aldeles og fuldstændig fuldkommen bange for at være alene. For i virkeligheden er det mig selv, jeg er bange for.
Nogle gange bliver jeg ked af det, når det regner.
Nogle gange er det fordi, jeg er bange. Men som regel er det bare fordi, jeg ikke har nogle gummistøvler.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...