Ord er smukkest på skrift

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Dette er et lille indblik i min hjerne. Et slags opsamlingshit, af de ting jeg går og skriver ned, når ingen kigger. Digte, one-shot lignende ting, prologer og tanker. Nyd turen ind i Sammies hjerne. Der er rodet - så er i advaret!

58Likes
48Kommentarer
3926Visninger
AA

6. Lidt om kærlighed og meget om lavendel

 

Fra første gang jeg mødte dig, duftede mit hår af lavendel. Jeg var ung, klodset og forvirret. Du havde helt, rolige grønne øjne. Hver gang mine kattegrusfarvede øjne mødte dit flaskegrønne blik, slappede jeg helt af. Dit smil var så sigende, at jeg blev nysgerrig. Jeg ville vide mere om personen bag smilet. Bag den facade, du tydeligvis havde sat op. Langsomt lukkede du mig ind. Det var ikke let, men med små ord og forsigtige smil, fik jeg faktisk lov til at vide mere om dig. Jeg fik lov, til at høre din historie. Og som tiden gik, blev jeg skrevet mere og mere ind i den. Side for side, blev jeg en del af dit liv. Og mit hår duftede mere og mere af lavendel. Jeg var lykkelig. Jeg var sådan helt igennem, skrigende lykkelig. Når du rørte mig, døde jeg af glæde. Hver gang. Men vi var forskellige, der var der ingen tvivl om. Du var stilheden og jeg var støjen. Nogle gange byttede vi plads. Så larmede du, når jeg var stille. Men det fungerede for os. Men som tiden gik, begyndte du pludselig at ændre dig. Måske ændrede du dig ikke engang. Jeg var nok bare for betaget af dig i starten, til at indse, at det var sådan du hele tiden havde været. Du blev fjern, når vores læber mødtes. Og der var ikke et eneste glimt tilbage i dine flaskegrønne øjne. Dine hænder blev hårde, og din mund blev grov. Imens mit hår duftede minde og mindre af lavendel. Du var ikke forelsket længere. Du var ikke betaget. Du var besat. Du havde taget mit hjerte som gidsel, og jeg kunne ikke slippe væk uden. I starten græd jeg floder af tårer. Men tårerne slap op.  Til sidst var jeg bare tom. Men jeg var stadig betaget. Jeg kunne ikke slippe dig, selvom jeg ville. Jeg forsøgte at stikke af, men jeg var som bundet til dig. Lænket, om man vil. Jeg fosøgte at skrige, men du havde for sejlet min mund med falsk kærlighed. Med falske ord. Jeg troede aldrig jeg skulle slippe væk. Indtil jeg mødte Ham. Ham, der fik mig til at indse, at besættelse ikke er kærlighed. At tryghed kan være falsk. Og at der findes andre øjenfarver end flaskegrøn. Hans øjne er isblå. Med et strejf af sol og varme. Og hvis nogle undrer sig, så dufter mit hår igen af lavendel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...