Ord er smukkest på skrift

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Dette er et lille indblik i min hjerne. Et slags opsamlingshit, af de ting jeg går og skriver ned, når ingen kigger. Digte, one-shot lignende ting, prologer og tanker. Nyd turen ind i Sammies hjerne. Der er rodet - så er i advaret!

58Likes
48Kommentarer
3942Visninger
AA

1. Om at være nyforelsket

Man er fuldstændig, helt aldeles uegnet til noget som helst her i tilværelsen, når man er nyforelsket. Det hele er hjertets skyld, den sladrehank. Det går lynhurtigt; I samme sekund hjertet har forelsket sig i nogen, løber det straks videre til resten af kroppen, for at dele den gode nyhed. Først bliver hele kredsløbet informeret, hvilket får blodet til at styrte rundt i kroppen, som en anden narkoman. Derefter bliver der sladret til maven, der hastigt får evakueret nogle sommerfugle til lejligheden. Bentøjet reagerer ved at gøre knæene svage, og fingrene bliver enige om, kun at sende beskeder til Ham. Hjernen er dog den, der tager nyheden værst. Hjernen lukker nemlig fuldstændigt ned, og pludselig kan man nærmest kun tænke på Ham. Munden, som jo i virkeligheden bare er hjernens irriterende lillesøster, sørger herefter for at dreje alle samtaler om fyre, kæledyr eller skimmelsvamp hen på lige netop Ham. Hele kroppen stimler sammen i en ulidelig kærlighedsbølge, som ikke kan stoppes. Og det skal den heller ikke. For følelsen af at være nyforelsket, er om muligt den bedste følelse i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...