De snakker om dig {ONE SHOT}

Rygter spredes non-stop, verden over. Denne gang er et rygtet blevet spredt på en skole mellem elever. Der bliver igen blandet sig i hinandens liv, måske en anelse for meget.

1Likes
1Kommentarer
1082Visninger
AA

2. De snakker om dig

 

Et kort sekund kan jeg ikke finde på noget at sige til det, men så dukkede der alligevel noget op.

,,hvad sagde du til ham?” spurgte jeg hende så før jeg kigger på hende igen.

Tror ikke jeg var forberedt på at den skulle komme allerede nu, ikke så kort tid efter at jeg kun lige havde fået fortalt det til ham.

,,Jeg sagde bare til ham at han måtte snakke med dig om det” siger hun imens hun nikker. Godt. Var den eneste tanke der lige strejfede mig. Heldigvis havde Julie ikke sagt noget omkring det til Mads, han ville sikkert meget hurtigt ha' sagt det videre til den anden halvdel af skolen som ikke allerede gik og snakkede om det.  Jeg lod mit blik glide rundt i skolegården da mit blik så landede på en fra klassen som er på vej herhen til Julie og mig.

Jeg puffer til Julie. 

,,Hvad tror du hun vil?” spurgte jeg hende stadig med blikket rettet mod hende som er på vej herhen. Kan ikke huske hvad hun hedder. Noget med K. Det er vidst heller ikke vigtigt. Hun var højere end mig, med et langt lyst hår, hende der altid sad oppe foran i klassen, hvad var det nu hun hed?, selvom det nok ikke er så vigtigt kan jeg ikke lade være med at tænke over det, tror ikke hun er en af dem der snakker med mange. 

Jeg lod så bare mit blik lande på Julie da hun snakker til mig.

,,Katrine.?” siger hun, spørgsmål eller ikke spørgsmål. Det kan jeg ikke helt finde rundt i men det lød lidt som et, skal lige til at svare da hun så igen snakker.

,,Hun vil sikkert bare snakke med mig som sædvanligt. Spørge om vi skal følges hjem fra skole eller noget.. Gider hende virkelig ikke, hun driver mig til vanvid.” siger Julie lidt, hendes stemme bliver lavere mens hun snakker, måske fordi hende Katrine næsten er herhenne. 

,,Hej” siger Katrine i det hun stopper op foran Julie og mig. 

,,Hej” siger vi i kor og begge vores blikke lander lidt spørgende på Katrine, hvad vil hun? Hvis det er som Julie siger blander jeg mig da bare uden om, gider da alligevel ikke rigtig høre på det, desuden, så har Julie og mig vidst en aftale om at følges hjem fra skole i dag. 

,,Er du rigtigt du er forelsket i Daniel?” spurgte hun så bare lige ud. 

,,har i virkelig været i seng sammen som alle siger i har?” hun står bare der og glor, jeg kender hende ikke, hvorfor skal hun så blande sig sådan i mit liv. 

,,Er han go' i sengen?” det lød faktisk som om at der skulle til at komme et spørgsmål mere, men heldigvis havde hun vidst ikke mere at sige.

Jeg holdte bare blikket på hende før mit ene bryn skød i vejret.

,,Kan du ikke være ligeglad?” spurgte jeg så bare, selvfølgelig kan hun være ligeglad, hun burde være ligeglad, og leve sit eget liv, men åbenbart ikke.

Katrine trak bare kort på skuldrene,

,,Nej?.. alle går og snakker om det, jeg ville hellere have sande svar fra selve dig.. du ved, rygter kan man ikke altid regne med?” hun grinte falsk og jeg ryster på hovedet. Allerede nu virkede hun forfærdelig. 

,,Spar din energi du for ikke noget ud af mig?” jeg smiler så bare endnu mere flask til hende end hendes grin havde været, lidt i håb om at hun ville skride. Men nej, idioten blev stående i noget tid indtil Julie snakkede igen.

,,Søde, rare Katrine.. klokken ringer om lidt.. har du ikke en time du skal til?” spurgte Julie mens hun smilte falsk. Men det virkede, Katrine himlede med øjnene kort tid før hun vender rundt på sine hæle og går mod indgangen til skolen. Der er mange som glor når man sidder i skole gården med en smøg som den vidst lige pt. Mest omtalte elev på skolen, jeg kan dog stadig ikke forstå hvorfor.   

Jeg ser bare lidt på Julie.

,,Du er en sand gudinde.” klapper hende lidt på hovedet før jeg griner lidt.

,,Måske burde vi også selv smutte til time?.. hvis altså man ser bort fra at vi skal til dansk, hvilket er et voldsomt kedeligt fag, men er du med?” jeg rejser mig og begynder at gå, regner jo selvfølgelig med at hun går med mig.  Og rigtigt nok, hun går med ved siden af mig, 3 sek. efter jeg selv var gået fra bænken af. Vi går begge sammen ind af døren og op af de mange trapper til 2. Sal hvor vores klasselokale ligger. Vi går i 9 klasse på en enormt stor skole, faktisk en så stor skole at jeg ikke kender alle fra min egen årgang. Måske fordi der er 4 af hver klasse, men altså det er stadig lidt voldsomt.   

 

Da vi så endelig går ind i klassen kan jeg så tydeligt mærke folks blikke på vej hen mod min plads, helt seriøst, jeg kan virkelig ikke forstå folk, hvad er der så vildt med at være sammen med en? Der er så mange andre der også er sammen med nogen. 

,,Du ved godt man ikke må ryge på skolen!” siger læreren til mig da jeg går forbi hende.  Jeg trækker så bare på skuldrene og går videre hen til min plads hvor jeg sætter mig. Hvis hun forventer et svar må hun altså sige det igen, ikke fordi jeg ville lade være med at ryge hvis jeg blev bedt om det, har snart fået det af vide så mange gange at jeg ikke må, men gør det alligevel. 

,,Hvis du har et problem.. så la' være med at trække vejret, så kan du ikke lugte det, det ville det sikkert være rart for os alle sammen hvis du stoppede med at trække vejret ” siger jeg så bare mens jeg læner mig tilbage på min stol og lader min blyant glide rundt mellem mine fingre. Så ville vi da hvert fald også slippe for dansk. 

Der var nogen nede bag i klassen der fniste efter jeg havde sagt hvad jeg havde at sige, men ja, jeg ignorerede det egentlig bare, gider ikke sidde som en eller anden freak der rent faktisk nyder at folk griner af mine kommentarer, det  er bare lidt blevet en vane at nedgøre læreren engang imellem, det er faktisk til tider rart sådan at læreren ikke lige kan svare igen.   

 

Timen er som sædvanligt kedelig, læreren står og pladre løs ved tavlen uden rigtig at kunne få opmærksomhed fra en eneste elev i klassen, den stakkel alligevel, jeg sidder bare og kigger ud af vinduet, tænker på Daniel.  Nu hvor han alligevel blev bragt på banen. Han er fantastisk, og jeg er forelsket i ham, tror aldrig jeg har haft så mange følelser for en og samme på person. Kan ikke lade vær med at tænke på hans smil og hans kønne grønne øjne, hans mørke hår og hans hænder som rør ved mig. Det var en fantastisk følelse.  Og nu ville hele skolen vide det indenfor meget kort tid. Her på skolen kan man åbenbart ikke holde noget for sig selv. Ikke engang et forhold kan blive holdt hemmeligt selvom det ville være det nemmeste. Det burde jeg måske have tænkt over før jeg gik hen til Daniel tidligere i dag. Men han var jo glad da jeg kom hen til ham, han havde savnet mig, sikkert ligeså meget som jeg savner ham nu.  Han går i 10 klasse på gangen lige ovenpå. Måske skulle jeg finde ham i pausen, eller? nej det ville måske være lidt for hurtigt. Mit blod blusser svagt op i mine kinder og danner en rødmen ved tanken om weekenden. Det var en fantastisk weekend. 

,,Mike. Mike!!. Mike!!?” råber læreren og smasker sin pegepind ned i mit bord så jeg vælter bagover på min stol i chok, endnu engang bobler blodet op i mine kinder, dog meget mere voldsomt den her gang, en voldsomt rødmen er hvad det bliver til.   

 

Mike ja, det må være mig, jeg er en dreng på 15 der går i 9 klasse. Ligger på gulvet på en væltet stol midt i en klasse med grinene elever hele vejen rundt om mig. Selv min bedste veninde Julie sidder på sin stod et sted i klassen og skraldgriner. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...