Forglemmigej

Sharon Flowes datter af en berømt kok og blomsterdekoratør, har siden første skoledag været udsat for mobning. Hendes forældre tror på hendes skuespil om, at livet er perfekt og fejfrit. Så gennem de sidste sytten år af Sharons liv har kniven været hendes eneste ven. Forandringer kommer dog pludselig, da hun skal med sine forældre til Miami hele sommeren. Tanken om at de skal se hendes ar, og tro de har fejlet som forældre, skræmmer Sharon, og gør at hun må binde sig med bånd. Men er det kun stofbånd, hun binder sig med? Den blomsterinteresserede pige kommer i store konflikter, da der sker en værelsesfejl på hotellet, og at moren pludselig får ekstra arbejde for nogle rejsende gæster.

3Likes
4Kommentarer
1473Visninger
AA

6. Strand, vand og knæk

Da jeg kom tilbage til hotelværelset, efter jeg havde stillet kurven på køl, eftersom vi først ville tage af sted om nogen timer, tog jeg chancen til at tage et bad. Da hverken Louis eller Harry var der, så jeg mit snit til at have ro.

                      Og med snit mente jeg ikke Raven, jeg havde givet dem et løfte, da jeg underskrev betingelserne med tuschen i Louis’ ansigt. Gad vide om han havde sagt noget til Harry om det.

                      Mens skummet og vandet forenede sig i den runde form i badekaret, spekulerede jeg noget så grusomt, om min mor og far også havde kludret med drengenes værelser, så de med vilje skulle tilbringe tid med mig. Dog var min mor ikke nær så snedig, og vi havde godt nok ikke penge nok til, at kunne bestikket et femstjernet luksushotel til at lave en bevidst fejl for One Direction.

                      Da min krop havde indtaget det varme vand, følte jeg afslappelse endelige stige mig til hovedet. Og for en gang skyld hjalp Raven ikke til. Faktisk havde jeg ikke følt, at jeg havde brug for ham denne her dag, eller da jeg var i haven med drengene. Måske ændrede nye venskaber virkelig på ens indre dystre tanker.

                      Et klik nåede min øregang, og fik mine skuldre til at gibbe let. Lyden af døren der gik op, og to stemmer fik mig til at bide i min underlæbe, for jeg havde nemlig glemt en uhyr vigtig ting: At låse badeværelset.

                      Ganske forsigtigt strakte jeg armen i et forsøg på at nå et håndklæde, der lå i flotte farver ovenpå hinanden. 

”Hvor er Flower henne?” spurgte Harry, og jeg måtte have knurret lidt, for der kom en rumlende lyd ud af min strube. Selv Harry begyndte på det nye kælenavn. Alligevel kriblede det behageligt i maven, der dog spændte sig ud til begejstring af et væld af sommerfugle.

Hvad skete der lige?

Jeg standsede mine bevægelser.

Denne slags følelse havde jeg aldrig haft før i mit liv. Godt nok var jeg asocial, men jeg oplevede da forskellige følelser i min hverdag, dog aldrig noget så positivt, samtid så forfærdeligt før.

                      I myldret af mine tanker gik døren ind til badeværelset op, og jeg mødt et par overraskede grønne øjne, der var mikset med noget gult og brunt, hvilket bare gjorde dem endnu mere fangende.

En rødlig glød havde indtaget begge vores kinder, og jeg hvinede endnu engang hysterisk op, eftersom jeg denne gang ikke havde noget tøj på. Heldigvis dækkede det hvide skum mine mere intime dele, men jeg var stadig blottet for en fyr – som jeg havde stiftet bekendtskab med for et par dage siden.

                      Harry blev dog blot stående i døråbningen, det lignede lidt, han ikke rigtigt vidste, hvor han skulle gøre af sig selv, men jeg vidste det udmærket, og det var ud!

”Øhm Harry, kunne jeg måske få lov til at få tøj på, inden du kommer?” spurgte jeg så, og følte en akavet stemning opstå i det dampede lokale.

Der gik nogle få sekunder, før han fattede budskabet, og skyndte sig gå ud. Hurtigt var jeg oppe, svang håndklædet over min krop, og skyndte mig over for at låse. Men som om at skæbnen ikke hadede mig nok i forvejen, skulle jeg endnu engang i kontakt med det hårde gulv. Klasket og mit korte udråb, fik begge drenge til at komme ind. Gudskelov for at håndklædet sig sad ordentligt fast.

”Du er lidt af en Klodsmajor,” grinede Louis, mens han hjalp mig på benene.

Jeg rullede med øjnene ”Jeg savner et privatbadeværelse.”

”Du burde lære at låse,” kom det fra Harry med et lidt for fjoget smil. Den rødlige kulør havde endnu ikke forladt hans kinder.

”Jeg skal stadig vænne mig til at bo med to-”

”Vildt lækre drenge,” afsluttede Louis med en rungende latter.

”Og pige,” kommenterede Harry, og blinkede kort, før han gik ud igen. Louis  så kort på mig, men fattede godt, at jeg heller ikke havde brug for hans selskab længere herude, og smuttede også hurtigt.

Jeg lænede mig stønnende imod væggen, og lod kroppen dale til jorden, indtil min ende ramte det hårde gulv.

                      Hvorfor hændte sådan noget altid for mig?

 

***

 

”Fedt! Det minder seriøst om vores første sang!” råbte Niall begejstret, da vi steg ud af bilen, og begav os ned imod stranden. Vejret var vidunderligt, og jeg havde benyttet mig af min mors store udvalg af sommertøj, til at tage en let hvid kjole på, og min bikini indenunder. Et hvidt bånd var denne gang om mit venstre håndled, så solen ikke ville slå mig helt ihjel af varmen.

                      Niall fræsede allerede af sted imod vandet, mens han smed sit tøj langs hans løbesti.

”Den dreng skal seriøst reducere sit forbrug af sukker,” kom det opgivende fra Liam, mens Zayn nikkede medgivende, og tændte en cigaret.

”Det er egentlig utroligt, at vi ikke er blevet overfaldet endnu,” mumlede Louis så, og fik dem alle til straks at se rundt.

”Stranden tilhører hotellet, så det er kun gæster, der må være her,” beroligede jeg, og gik han til nogle liggestole, der allerede stod parat til vores ankomst. Min mor havde i al hemmelighed bestilt drinks og opvarter til os, eftersom hun glædede sig over, at hendes datter endelig skulle ud og opleve ungdomslivet.

                      Harry tog en stol ved siden af mig, og stillede kurven i sandet, eftersom han høfligt havde taget den fra mig, og båret den med en mumlen om maskulinitet og gentleman gik hånd i hånd.

                      Idet jeg havde lagt solbrillerne fra mig, greb et par stærke arme fat rundt om livet på mig, og løftede  mig leende op fra jorden ”Louis!” udbrød jeg forskrækket, og forsøgte ihærdigt at komme fri, men knægten var stærkere, end han så ud til.

Med hujende råb spurtede han ned imod vandet, hvor han kastede mig med kjole og det hele. Niall der allerede var hoppet i, sprang hen imod os, men jeg forsøgte at hoste vand fra mine lunger op.

                      Kjolen klæbede sig ubehageligt fast om min hud, og vandet trængte ind i mit hår og øjne, men alligevel grinede jeg højt.

Jeg forsøgte hurtigt at få min velfortjente hævn over Louise ved kaste mig op på ryggen af ham, men han holdte sig stædigt ovenover overfladen.

                      Endnu et par stærke sæt arme greb rundt om mig, og trak mig ned i dybet af vandmolekyler, så jeg måtte lukke øjnene stramt i.

Da jeg gispende efter vejret kom op til overfladen igen, fangede jeg Harry i at kigge mærkeligt på mig. Sådan indtrængende og stadig tænkende, et blik der sagde mere end tusind ord, som jeg ikke kunne tolke.

 Jeg lænede hovedet på skrå, og fik en øjenkontakt, som han hurtigt kappede over ved at se den anden vej. Måske var det mest på grund af,  at han havde fundet mig nøgen i badekaret, selvom jeg ikke så Harry som en blufærdig type.

                      Dagen havde været fantastisk. Det forbavsede mig positivt, hvor let jeg havde ved at boltre mig med drengene. Jeg var jo trods alt ikke vant til dens slags kommunikation eller socialisering, men jeg nød til. Og i bedste givende tilstand, åbnede det en ny side op, som ikke engang jeg selv kendte.

                      Da vi kom tilbage til hotelværelset, mødtes vi af et chok.

Jeg stirrede på kølertasken, hvor min fars og mines højtelskede blomster holdte til for at holde Miamis varme ud.

Selve tasken var fuldstændig smadret, men jeg var ligeglad. Der var noget andet, der fangede mit blik.

”Hvad fanden?” udbrød Harry, mens jeg gik hen til min seng, og tog en forglemmigejblomst op.

”Indbrud?” kom det undrende fra Louis.

Jeg knugede blomsten til mig, den var knækket…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...