Forglemmigej

Sharon Flowes datter af en berømt kok og blomsterdekoratør, har siden første skoledag været udsat for mobning. Hendes forældre tror på hendes skuespil om, at livet er perfekt og fejfrit. Så gennem de sidste sytten år af Sharons liv har kniven været hendes eneste ven. Forandringer kommer dog pludselig, da hun skal med sine forældre til Miami hele sommeren. Tanken om at de skal se hendes ar, og tro de har fejlet som forældre, skræmmer Sharon, og gør at hun må binde sig med bånd. Men er det kun stofbånd, hun binder sig med? Den blomsterinteresserede pige kommer i store konflikter, da der sker en værelsesfejl på hotellet, og at moren pludselig får ekstra arbejde for nogle rejsende gæster.

3Likes
4Kommentarer
1537Visninger
AA

7. Lyserød nellike

 

”Det er seriøst en skændsel, først laver i fejl i værelserne dernæst begår folk indbrud,” Harry var hidsig. Han havde allerede slået voldsomt ned i skranken to gange, mens jeg musestille havde holdt mig i baggrunden. Jeg havde altid hadet klager, men det var sikkert på grund af mine forældres arbejde, for tit var det mig, der kom til at åbne klagebrevene om uønskede sæt af blomster eller fejl ved bestilling af fødevarer.

                      Den stakkels receptionist tastede bare løs, mens hun forsøgte at gemme en løs tot, der var hoppet ud af livremmen på grund af nervøsitet.

”Jeg beklager virkelig dybt Mr. Styles, men jeg har ingen ide, om hvordan det er sket, men vi gør selvfølgelig vores yderste for, at det ikke sker igen.”

Louis fnyste, og Harry efterlignede hurtigt ”Det håber jeg da,” mumlede han vredt inden, han vendte sig om, hvor jeg stod bag ham.

”Heldigvis, er der ikke blevet stjålet noget, men jeg er ked af, at dine ting skulle spredes sådan udover værelset,” kom det fra Louis, da han garanteret, havde set forstyrrelse af en form for angst i mine sølvfarvede øjne.

Jeg kunne mærke en indre stemme i mit hoved bønfalde om at tyde til noget, jeg ikke længere ville udsætte mig selv for lige p.t

Dog ville jeg ikke have mulighed for det, for i al hemmelighed havde jeg lagt mærke til, at der manglede noget i myldret af mine ting, der var kastet rundt. Æsken med Raven var væk.

                      Jeg nikkede stramt ”Det går nok, det er temmelig nemt at rydde op, men jeg fatter bare ikke, hvordan det er sket.. jeg mener, vi er de eneste med nøglekortet.”

Louis nikkede medstemmende, og kløede sig om hagen ”Det er ret besynderligt.. ligesom når al maden lige pludselig forsvinder i vores studie.”

Harry rullede let med øjnene ”Du ved udmærket godt, at det er Niall, der hugger det.”

Jeg trak et blidt smil frem ved tanken, om et tomt køleskab og fire forvirrede drenge, der stod omkring det.

                      ”Lad os smutte op til de andre,” kom det så fra Louis, der ignorerede Harrys kommentar ved at begive sig ned ad gangen.

Vi fandt de andre i færd med at slappe så meget af som muligt. De sad i joggingbukser og løse t-shirts, ikke ligefrem noget jeg kunne forstille mig et berømt boyband bære, men det var rart til en afveksling, at se dem iført afslappende kluns.

Zayn tændte netop en smøg, da vi havde sat os til rette.

”Kan det være en rengøringsdame?”

”Hvad?” jeg glippede med øjnene ved hans spørgsmål, men han tog bare roligt et sug.

”Tænk over det, hotellet huser sikkert nogle overilede fans, der ville gøre, hvad som helst for at forhindre vores lille prinsesse i at have det godt.”

Enten var det en klump af overraskelse eller varme, der havde sat sig fast i min mave, og nu spredte sig rundt i min krop, og dulmede allerede mine urolige nerver. Jeg kunne godt lide følelsen, og af en eller anden grund ønskede jeg mere.

Liam nikkede ”Det kan sikkert være det, de hader trods alt, hvis vi er for tæt med nogen piger, der ikke er dem.”

”Vi lyder ret selviske.”

”Jeg troede aldrig, jeg skulle elske chips så meget, som jeg gør nu,” smaskede Niall henrykt, mens han endnu engang dykkede hånden ned i posen, og gravede en håndfuld op, som jeg deltog villigt i. Jeg følte mig nærmest beæret over, at Niall rent faktisk ville dele sin føde med mig, men det måtte vel være, fordi jeg delte den samme madglæde som ham.

Harry hævede irriteret sit øjenbryn let til vejrs ”Seriøst Niall?”

Den blonde dreng gav ham dog et uforstyrret blik ”Jeg tror, i tager det for seriøst, det er altså sket før.”

”Jeg tænker, at det er to gutter, that takes it way to serious,” lo Zayn let, og blinkede kort til mig, så jeg forvirret måtte give op fra mine chips.

                      Louis sendte Zayn et skarpt blik, men den sorthåret fyr tog det helt roligt, og slukkede sin smøg i askebægret.

Liam der havde stået i vinduet, for at undgå den ildelugtende røg fra Zayns smøg sluttede sig igen til os på hotelværelsets sofaer.

”Vi må bare håbe, det ikke sker igen. Så lad være med at bekymre dig om det Sharon,” smilede han beroligende, og jeg nikkede. Det ville være meget lettere at glemme den ubehagelige episode og bare nyde den ellers ændrede ferie med drengene.

”Skal i egentlig ikke sådan ud og optræde snart?” spurgte jeg så, da tanken faktisk var røget nogle gange rundt i mit hovedet. Ja de var på ferie, men berømtheder kunne vil holde nogle små koncerter for at holde deres gode ry oppe ikke?

Harry rystede på hovedet med kort smil ”Lige for tiden sker der ikke så meget, vi skal jo snart holde stor turne, så ferien er kun til afslapning.”

”Hvilket minder mig om-” kom det fra Niall, der overraskende nok lagede sin pose med chips fra sig. Børstede fingrene, og lod håndfladen fjerne de resterende rester fra hans læber, før han forsatte.

”Var vi ikke inviteret til den der klub i aften?”

Louis klaskede sig på panden. Det var vist tydeligt, han havde glemt alt om det.

”For helvede det er også rigtigt, hvad tid kører vi?”

”Omkring klokken syv.”

”Taxa?”

”You know it.”

Louis vendte sig imod mig med et opløftende smil ”Glæd dig Sharon i aften, skal du virkelig more dig.”

En anspændt følelse bankede mig let i nakken, mens jeg nervøst nikkede, og prøvede at frembringe et spændt smil. Jeg havde aldrig festet før, eller drukket mig til niveauet fuld. Jeg var aldrig blevet inviteret til den slags grundet min mobning i skolen. Det gav et stik i hjertet ved tanken om det, og jeg kunne mærke hjerterytmen øge sig, bare når jeg mindede mig selv om de frygtelige episoder i min skolegang. Bare at tænke på jeg skulle tilbage til det helvede, gav mig gysehud i hele kroppen.

                      ”Sharon?” uden at have registeret det havde Harry lagt en hånd på min skulder, og så med bekymret mine ind i mine øjne, der vidste angst.

Jeg rystede kort på hovedet ”Undskyld, jeg blundede vist.”

Et mistroisk blik antog sig i de grønne øjne, der flød af medfølelse, men han trak da hånden til sig.

 

***

 

”Seriøst, jeg har aldrig været til fest før eller båret sådan noget tøj,” udbrød jeg nu, og mærkede for alvor nervøsiteten brede sig i min krop, da stillede mig foran spejlet, og studerede mit udseende an. Mit lange hår var som det plejede, men min mor havde fikset en tætsiddende kjole med spænde om livet, der bar farven sort, som min kjole. Sølvfarvede stiletter havde plads på mine fødder, så jeg blev nærmest ti centimeter højere og sølvhalskæde lå over min hals. Min makeup var også anderledes. I stedet for kun at bruge mascaraer, lå der en glat eyeliner som en tiger ovenpå mine øjenlåg. En blussende glød skød på mine læber og kinder, og jeg kunne faktisk godt lide det, jeg så i det reflekterende glas.

                      ”Du ser skide godt ud Sharon!” sagde Louis opmuntrende, da han fik øje på mig. En kort rødlig farve skød indover hans kinder, men forsvandt hurtigt igen, da han tog hånden op for munden. Jeg hejste et øjenbryn.

”Vi skal nok passe på dig Flower,” smilede Harry, og rakte mig min læderjakke.

”Fra alle de glubske rovdyr parate til at æde dig råt i det outfit.”

Jeg rullede leende med øjnene, mens jakken kom på mine barer arme. Selvom jeg i starten vaklede en smule på de nye sko, så gik det egentlig meget godt.

Nærmest stolt mødte jeg min mor, eftersom hun ville tjekke op på mig, inden hun lod mig gå ud. Hvor meget tiltro gav hun lige de fyre? Jeg måtte indrømme, at jeg var en smule nervøs over det. Havde de mon bemærket min asociale adfærd derhjemme?

                      ”Du ser strålende ud min skat!” min mors lyse stemme fik mig ud af tankegangen, og jeg mødte hendes begejstrede blik, da hun stødte på os på gangen. Hun var på vej med en bestilling, eftersom hun kørte med madvognen, der var nydeligt dekoreret af farverige blomster valgt af min egen far.

Jeg smilede skævt, og så kort ned i jorden ”Tak.”

”Nyd nu din aften min pige.” smilede hun oplivende, og kyssede mig hurtigt på kinden, før hun gik videre, og vi foresatte nedad gangens røde tæpper.

Jeg så bagud.

Der var en lyserød nellike placeret i en vase, og jeg vidste allerede, hvad den betød.

Kærlighed…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...