Forglemmigej

Sharon Flowes datter af en berømt kok og blomsterdekoratør, har siden første skoledag været udsat for mobning. Hendes forældre tror på hendes skuespil om, at livet er perfekt og fejfrit. Så gennem de sidste sytten år af Sharons liv har kniven været hendes eneste ven. Forandringer kommer dog pludselig, da hun skal med sine forældre til Miami hele sommeren. Tanken om at de skal se hendes ar, og tro de har fejlet som forældre, skræmmer Sharon, og gør at hun må binde sig med bånd. Men er det kun stofbånd, hun binder sig med? Den blomsterinteresserede pige kommer i store konflikter, da der sker en værelsesfejl på hotellet, og at moren pludselig får ekstra arbejde for nogle rejsende gæster.

3Likes
4Kommentarer
1489Visninger
AA

3. Løfter

En lille ubestemmelig lyd. Så ingenting. Så lyden af nogen der pusler og et tys her og der. Jeg var ret sikker på, det bare var Louis og Harry, der var kommet tilbage fra deres interview. Et ret sent et, det var åbenbart først slut midt om natten.

       Jeg kunne høre deres fodtrin langs gulvet, og fornemmede deres blikke på mig. Grunden til jeg også holdte øjne lukket.

 Derefter kunne jeg høre, at de gik videre i værelset. Lyden af en lynlås der bliver åbnet, ramte mine øre, og fik mig derfor til at tro, de bare skulle lægge noget ned i deres kufferter. De blev ved med at grave, der var lyde af knapper der ramte hinanden, ting der blev sat på gulvet, tøjets stof der blevet gnedet imod noget andet, det lød fuldstændig som om…

       Jeg satte mig med et sæt op, og tændte lynhurtigt den lampe, der var placeret lige ved siden af sengen, og oplyste derved det meste af rummet svagt op.

Mit ellers afslappede blik blev med et forarget ved synet af min åbne kuffert, og deres hænder der var synket godt ned i dybet af tøj.

       ”Hvorfor roder i rundt i mine ting!?” udbrød jeg med forskrækket mine, og skyndte mig hen til kufferten.

De så ned i gulvet, som var de begge blevet taget med bukserne nede. Det kunne man vel også sige, de var.

       Mit hjerte sank, da jeg fik øje på kassen, hvor Raven lå i. Jeg rev den ud fra tøjbunken, og holdte den tæt ind til mit bryst.

”Og må man så få en forklaring?” spurgte jeg strengt, og så skiftevis på dem begge.

Louis kløede sig i nakken, men det var Harry, der sagde noget: ”Vi ville bare godt hjælpe dig Sharon. Altså selvom vi først lige har mødt hinanden, så skal vi altså tilbringe lidt tid sammen, og så fordi vi i går så…” hans stemme dødede hen, så Louis tog over.

”Vi ser bare helst ikke, at en af vores venner laver sin arm om til en flæskesteg.”

”Louis!” irettesatte Harry med en vred stemme. Men ordene gjorde stadig ondt indeni.

       Jeg skjulte mit ansigt i håret ved at se væk fra dem ”Jeg har ikke nogen venner, og beder jer helst om at blande jer udenom mine sager…” mumlede jeg hårdnakket.

Jeg følte begge drenges blik, men ingen af os sagde noget, kun stilheden var tilstede. Da der til sidst var gået flere minutter, fjernede Harry varsomt en hårlok om bag mit øre, så mit ansigt var til syne igen.

Louis efterlignede ham ved den anden side, for ligesom at påpege de var mine venner.

       ”Men vi vil stadig gerne hjælpe dig,” smilede Harry lidt for varmt, hvis du spørger mig.

Louis nikkede medstemmende ”Ingen fortjener de skader, du har og-”

”Jeg sagde jo, at jeg ikke havde brug for jeres hjælp,” hvæsede jeg hidsigt. Troede de, jeg var dum? Bare fordi de var et band med masser af fans, penge og berømthed, så kunne de ikke gøre andres verdener til et bedre sted på grund af det og slet ikke min.

Desuden gjorde det ondt at mærke deres blide berøring imod min hud, da de strøg håret til side. Det eneste der var sket med det hår, var at blive hevet og revet i af pigerne fra skolen.

       Jeg rejste mig sammenbidt op ”Det kan godt være, vi skal bo sammen, men jeg kan sagtens klare mig selv-”

”Det går vist ikke særlig godt lige nu,” kom det nu en anelse stift fra Harry, hvilket fik det til at gibbe forskrækket i min krop.

”Og desuden,” sagde Louis nu, jeg så imod ham parat til den næste spydige kommentar.

”Så har du din bh hængende om kassen, ganske nydelig jeg har altid haft en svaghed for blonder.”

       Først så jeg forvirret imod ham, derefter ned imod min kasse og gispede forfærdet. Min ikke særlige store bh var viklet rundt om æsken, hvilket fik mine kinder til at rødme men også en underlig afslappelse til at sprede sig i min krop.

       Et grin begyndte at opstå i Harrys mund, og også Louis havde en latter, der gerne ville ud. Min mund flækkede sig også i et grin. Både over alvorligheden der før havde været, som nu med en enkel tøjbeklædning havde skiftet brat.

       Så der lå vi sammenkrøbet på gulvet med latteren hængende over os, og de dystre tanker glemt. Jeg havde helt glemt, hvor befriende det faktisk var at grine, og ville ikke holde op. Lod episoden gennemgå igen og igen inde i mit hovedet, så jeg hver gang fik et nyt grineanfald.

       Noget jeg også lagede mærke til, var hvor let drengene havde ved at grine. Den flydende musiske latter der gled ud af deres munde, var varme og bløde, og gav en lyst til at høre mere.

       Da latteren var ovre, og æsken med bh’en tilbage i min kuffert, som var lukket sammen, satte vi os ud på terrassen, og så ud over Miami Beach nattelivet.

”I må love ikke at sige det her til nogen,” sagde jeg pludselig, mens en gruppe piger gik forbi langs vejen med sammenslyngende arme.

       De nikkede ”Så skal du love os to ting,” sagde Louis så.

Jeg var klar på at gøre alt lige meget hvad. Det var slemt nok, at de her to kendte til det med kniven, men hvis også deres venner fik nys om det, kunne det hurtigt sprede sig.

       ”Og hvad er det så?” spurgte jeg, og så imod ham.

”1. Du gør det ikke igen, i hvert fald ikke så længe du er på ferie her,” et sammenbidt nik kom frem.

”2,” sagde Harry nu, og fik mit hoved vendt rundt, så det sortbrune hår fløj ud til siderne.

”Du skal tilbringe tiden sammen med os og resten af bandet,” afsluttede han, og lagede armene om bag hovedet.

       Jeg hævede øjenbrynet en anelse ”Er det en betingelse?” spurgte jeg en smule skeptisk.

Han svarede med en skulderbevægelse, og så var det fastsat.

       ”Er i sikre på, i gider hænge ud med sådan en som mig?” spurgte jeg, og slog armene omkring de bare ben.

”Selvfølgelig, bare rolig vi tager dig kun med på de steder, hvor de sælger hårde stoffer og drinks med 88% alkohol,” sagde Louis, og gav min ryg et klap, hvilket fik mig til at grine.

”Og i kan godt tåle det?” spurgte jeg drillende.

”Baby, we were born this way,” sagde han med sin engelske accent, og tog sine solbriller over øjne.

       Jeg lod blikket glide ud over de oplyste gader, hvor barerne, diskotekerne og restauranterne var fuld af liv. Også stranden rummede et stort antal af turister og lokale, mest folk på vores alder. Efter jeg havde fundet ud af at Louis og Harry, var medlem af One Direction, gik jeg ind på nettet for mere information. Jeg blev betydelig mere lettet, da jeg så, de kun var få år ældre end mig.

       ”Hey smukke!” blev der råbt. Eftersom vores hotelværelse, ikke lå ret langt fra jorden, kunne man nemt hører, hvad folk sagde.

Jeg lænede mig nysgerrigt frem, for at se personen der havde råbt. En gruppe ældre drenge stod i en klump, og så op imod hotellet.

       Jeg rettede blikket en smule op for at få synet af pigen, de havde råbt til. Det mindede ligesom en af de film, jeg havde set. Hvor kærlighed opstår mellem personens altan, og personen der stod nede på jorden. Pigen kiggede automatisk ud, når nogen råbte af ren nysgerrighed, og så var det hende, der blev råbt til, og sådan opstod sød musik. Jeg sukkede lidt af mig selv, jeg måtte se at se nogle mere realistiske film.

       Fyren, der havde råbt, stod nærmest med lyst hår, og holdte en farverig drink i hånden.

”Ja, det er dig, jeg mener! Kan i se drenge, der er allerede bid,” grinede han, og så hoverende tilbage imod de andre.

       Jeg rynkede på brynene, men det var åbenbart mig, han snakkede til. Sikke en dårlig smag.

”Kommer du ikke ned skat? Vi tager ned til Beach partyet,” spurgte han så.

”Hvad sker der?” spurgte Harry, der nu havde siddet og lyttet med i samtalen.

”En eller anden fyr der spørger, om jeg vil med til et Beach party,” svarede jeg, og så en smule nervøst tilbage imod den sikkert allerede alkoholpåvirkede mand. Den slags havde altid skræmt mig.

       ”Bed om at forsvinde af helved til,” sagde Harry stift, og Louis nikkede medstemmende, men han var vist snart langt væk i drømmeland, sikkert derfor han havde taget solbrillerne over øjnene.

”Kom nu!” insisterede fyren igen, og nu begyndte de andre også at råbe.

Jeg krympede skuldrene en anelse, og rystede så bestemt på hovedet.

”Ej snuske!,” sagde han ærgret ”Ellers kommer vi bare, og henter dig.”

Truslen ramte mig alligevel, selvom jeg vidste vagterne, stod foran hotellets dør, og kun lukkede hotelgæsterne ind.

       Nu dukkede Harry op siden af mig, og lagede en arm omkring min skulder ”Skal i genere hende?” spurgte han spidst, og rettede den advarende tone imod den forreste.

Jeg mærkede hele min krop sitre ved Harrys berøring, men forholdte mig tavs.

Fyren rynkede bare på brynene ”Bland dig udenom knægt,” snøvlede han.

”Ikke når det gælder min pige,” svarede Harry hurtigt og sikkert tilbage.

       Jeg vidste selvfølgelig godt, at Harry kun sagde det, fordi han spillede skuespil, men alligevel varmede ordene mig. Hvilket de absolut ikke skulle, ved en fyr jeg næsten lige havde mødt.

       ”Din pige?” spurgte den lyshåret nedladende, som om det aldrig kunne ske, at mig og Harry ville være i et parforhold.

Harry nikkede dog bare bestemt ”Lige præcis, så se at få røven på nakken og skrub af,” det sidste blev sagt med en spydig tone.

”Harry, det er lige meget bare lad som ingeting, så går de nok,” hviskede jeg, og forsøgte at skubbe ham tilbage, men han holdte bare et bedre tag omkring mig.

       ”De er sådan nogen typer, der skal have ren besked, ellers fatter de ikke en skid,” benægtede han, mens hans blik stadig var rettet imod den lyshåret.

”Lad os nu bare have det lidt sjovt-”

”Så find en anden hende her er optaget, som i nok kan se,” med den afsluttende sætning vendte de sig snøvlende om, og gik.

       Da de var ude af syne, holdte Harry stadig fast omkring min skulder. Jeg så imod ham, de grønne øjne skinnede, når de blinkende lys udefra ramte dem, og det krøllede hår. Det skinnede let af månens lys, der reflekterede sig i de brune lokker. Han var virkelig smuk.

       Han kunne åbenbart mærke mit blik, for med et ryk mødte hans mit, hvilket gav et sæt i mig, og fik mig til at trække mig ud af hans ellers varme greb.

”V-vi må nok hellere komme i seng,” fremstammede jeg med stadig røde kinder.

”Har du en tusch?” spurgte Harry, og jeg fandt den frem, jeg altid havde på mig i lommen.

”Men hvad skal du- Harry! Det kan du da ikke.”

”Hvorfor ikke? Det bliver den bedste morgen, vi hidtil nu har haft, når han vågner med dette her,” sagde han roligt, og tegnede et halvt overskæg på Louis’ højre kind.

       Rakte derefter den sorte tusch til mig, men jeg rystede bestemt på hovedet.

”Kom nu Sharon.”

”Han bliver eddikesur i morgentidlig.”

”Det er jo det sjoveste…Eller så lad os sige det her vil bevise, hvad vi har lovet hinanden.”

”Et sort overskægt?” Han rystede med et smil på hovedet ”At du ikke gør…” han pegede med tuschen imod min arm, hvor båndet var stramt bundet.

”Og at du er sammen med os her i ferien.”

”Plus at i ikke fortæller nogen om…” jeg efterlignede ham bare med en finger i stedet for tuschen.

       Han nikkede, og jeg tog imod tuschen. Satte mig på knæ ved siden af Louis, der var helt væk under de mørke solbriller.

”Men du tager skylden for det her,” advarede jeg, inden tuschen rørte hans hud.

Harry nikkede ivrigt, og gav tegn til, at jeg skulle tegne.

       Jeg prøvede så godt, jeg kunne at lave mit halve overskægt magen til Harrys, men det gik ikke særlig godt. Harrys var blødt og bølgende, mit var bare nærmest takker langs kinden. Men det var faktisk ret sjovt, og det føltes, som om vores løfter nu var skrevet under.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...