You only live once <1D>

Da Danielle er på vej hjem fra en veninde, støder hun ind i en gruppe muskuløse mænd. Mændene voldtager og slår hende på skift. Danielle overlever, men bliver indlagt på et sindsygehospital på grund af selvmords tanker.

To år senere bliver Danielle udskrevet, og hun får ved hjælp af komunen, et job som personlig shopper for One Direction. Danielle har ingen idé om, at One Direction er berømte, men da aviserne begynder at skrive om hende og hendes voltægt, er det hele ved at blive lidt for meget for Danielle. Men hvad skal hun gøre?

En historie om kærlighed, om troen på livet og sig selv.

6Likes
13Kommentarer
2573Visninger
AA

1. Hell yeah!

"Hej Ida" siger jeg glad, og sætter mig ned på den lange bænk. "Hej Danielle!" siger Ida smilene, og tager endnu en mundfuld cornflakes. "Hvordan går det så idag?" spørger jeg hende, og tager en plastik kniv op ad den grå kasse på midten af bordet. "Det går super godt! Ingen problemer! Og ved du hvad?" spørger hun, og kigger lykkeligt på mig. "Jeg har slet ikke hørt nogle stemmer idag!" "Wow!" hviner jeg. "Hvor er det godt gået!" siger jeg så (lidt stolt), og giver hende en hi-five. "Hvad med dig?" spørger hun i et lidt lavere tonefald. Jeg tager en bolle og begynder at smøre den. "Nogle selvmordstanker er på det sidste?" "Ikke en enste" svarer jeg glad og vi laver endnu en hi-five, mens vi begge to smiler over hele ansigtet.

"Nå Danielle" siger Asger med sin psykolog stemme. "Nå Asger" siger jeg drillende. Asger smiler, og kigger ned i sine papirer. "Nu har du været her i 2 år og 8 uger, kan du mærke nogen forskel?" spørger han, og kigger alvorligt på mig. "Ja det kan jeg helt klart!" siger jeg og smiler. "Før ville jeg nok side og tænke på hvordan det ville være lettest at hænge sig selv med det gardin derovre" joker jeg og peger over på et beskidt vindue, med et stort rødt silkegardin. Jeg griner men Asger stirrer bare på mig. "Det er altså ikke noget man laver sjov med!" siger han alvorligt, og jeg holder straks op med at grine. "Nej. Undskykld Asger" siger jeg oprigtigt. Asger tager sit lommetørklæde frem og tørrer panden. Han hoster som for at få kontrol over sig selv. "Det er i orden Danielle. Jeg forstår du er glad" siger han, og kradser noget ned på sine papirer. "Godt så" siger han og kigger op. "Det var det for idag" siger han og smiler venligt til mig. "Allerede?" spørger jeg overrasket. Han griner lidt. "Ja allerede" siger han og smiler, mens han ringer med den lille klokke, der tilkalder en sygeplejske. Lidt efter bliver der banket stille på døren, og Nina kommer ind. "De ringede med klokken Asger?" siger hun og smiler pedagoisk til mig. "Ja jeg ville bare lige sikre mig, at du hjælper Danielle tilbage til sit værelse" siger han og rejser sig fra stolen. "Jeg skal til møde nu" forklarer han, og Nina nikker. "Kom her Danielle" siger hun og hjælper mig op ad stolen. Jeg smiler til hende, og hun går med mig tilbage til mit væresle hvor Ida venter på mig.

Mig og Ida er netop gået igang med et spil stress da der bliver banket på døren. "Kom ind!" siger vi i kor og Nina kommer ind. "Hej piger" siger hun venligt. "Det var ikke for at forstyre eller noget, men Asger har sagt til mig at ledelsen gerne vil se dig" beklager hun og smiler til mig. "Det er helt i orden Nina" siger jeg og smiler tilbage. "To sekunder Ida" siger jeg og rejser mig. "Klarto" svarrer hun mens hun blander sine kort. "Nu ikke noget med at snyde vel?" siger jeg drillene mens jeg går over mod Nina. "Det ved man aldrig!" kan jeg lige akkurat høre Ida sige, før døren bliver lukket.

"Jeg syntes simpelhen det er så dejligt, at du har taget dig så kærligt af Ida" siger Nina venligt, og jeg trækker på skuldrene. "Vi er bare gode venner. Det har ikke noget at gøre med, at jeg tager mig af hende, vi tager os af hinanden" siger jeg og smiler for mig selv. "Jamen det ved jeg skam godt!" siger Nina hurtigt. "Jeg tænkte jo bare på det store alders forekel". "Ja jeg ved det godt" siger jeg, og ryster på hovedet. "Vi passer bare så godt sammen".

Da vi er nået hen til kontoret banker Nina stille på døren. "Kom ind!" kan man høre nogen sige, og hun åbner døren. "Når hej Nina" siger en tyk, skallet mand i midten af tresserne. "Hej Morten" siger hun varmt. "Jeg har Danielle med". Hun åbner døren lidt mere så han kan se mig. "Når ja! Bare kom ind Danielle" siger han mens han pakker nogle æsker væk fra sit bord. "Tak tak" siger jeg og maser mig forbi Nina der stadig står i døren. Morten giver mig hånden "Mortsen Poulsen" siger han og gør tegn til, at jeg skal sætte mig på stolen. "Danielle Quist Hansen" siger jeg og sætter mig.  "Nå" siger Morten og tager en lille blok frem. "Jeg fik en besked fra Asger tideligere idag" siger han alvorligt. "Og ved du hvad han sagde?" spørger han og kigger mig lige ind i øjnene. Jeg ryster på hovedet. "Han siger, at han ikke kan se noget problem i, at vi udskriver dig idag" siger han smilende. "Hvad!? Seriøst! Ej.. Det er jo for vildt!" udbryder jeg glad. "Eller jeg menner... Jamen okay det lyder da interessant" siger jeg i et forsøg på at lyde moden. De skulle jo nødigt skifte mening. "Ja det er meget interessant" siger Morten og griner dæmpet. "Og hvad siger du til det?" spørger han så alvorligt. "Hell yeah!" udbryder jeg glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...