Dear Justin // Justin Bieber

Dette er mit one-shot til LOL konkurrencen :) Jeg har fået det med internettet med ind over, ved at den sige hvordan ens liv kan ændre sig, hvis man vælger at finde kærligheden på internettet, og hvordan man kan miste venskaber :) Jeg håber I kan lide det, og vil rigtig gerne høre jeres mening, da jeg brugte lang tid på det :)

92Likes
48Kommentarer
2989Visninger

1. One-shot

Regnen silede ned ad det åbne vindue, mens tordenen bragte larm i byens gader. Det var lidt over midnat, et stort tordenbrag vækkede Thalia Roth. Mens hun mærkede hendes krop ryste, tog hun ud efter vækkeuret, der kort efter viste ”00:56, d. 1/3” Hun kiggede fortvivlet lige ud og mærkede tårerne presse sig på i hendes øjenkroge. Hun tog fat i papiret og kuglepennen ved hendes side, og tændte forsigtigt natlampen med et svagt lys. Hun ønskede ikke at vække hendes elskede kæreste ved sin side. Det her kom ikke ham ved. Det her handlede om hendes bedste ven, Justin.

 

Min elskede Justin.

Det er din fødselsdag i dag, og jeg kan ikke rigtigt overskue hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg tænker på alle de år vi har kendt hinanden, siden vi var syv og regnen bragte os sammen på åben gade som vi løb fortvivlet rundt efter læ. Det regner faktisk lige nu. Regnen rammer stille lejlighedens tag og gør det til en lille hule. Jeg tænker på dig. Tænker på din opmærksomhed til mig. At du altid var klar til at give mig en hjælpende hånd, lige meget hvor i verden du befandt dig. I starten fandt du altid en måde. I starten.

 

Jeg savner dig. Kan du mon se det?

 

Din karrierer som sanger tog for alvor form for få år siden. Din fanbase voksede sig større, salget af din musik steg og du begyndte at forsvinde mere og mere ud af mit liv. Vores fredage med serier til langt ud på natten, vores lørdage med skovture til de mest idylliske skove - alt det endte som du tog af sted og efterlod mig alene tilbage. Jeg troede du havde glemt min eksistens, da et år var gået uden nogen form for kontakt imellem os. Men da du kom tilbage, var du den helt samme Justin. Du krammede mig, og jeg glemmer aldrig dit udtryk i øjnene, da du efter et år så mig i øjnene igen.

 

Jeg savner det, Justin. Jeg savner dig.

 

Især savner jeg vores mange ture igennem Stratford, hvordan du altid tilbød mig din jakke, når det var koldt. Den måde du altid kyssede mig farvel på panden og med et nedtrykt ansigt lod din hånd glide ud af min. Jeg elskede vores ture i skoven nær søen, når du holdte om min hånd, som om du aldrig ville give slip.

 

Det gjorde du heller ikke. Du gav aldrig slip.  Men det gjorde jeg.

 

Aldrig havde jeg troet at …

 

Andrew rørte hende blidt på skulderen. ”Er du okay, søde?” spurgte han og kyssede Thalias kind. Hun rystede på hovedet. Han kiggede hen på papiret der var halvt fyldt med skrift samt få udtørrede pletter fra tårer. ”Det er hans fødselsdag ikke?” spurgte han.

 

”Ja,” begyndte hun med et sug i maven. ”Han ville være blevet tyve i dag,” svarede hun. Tårerne tog form i hendes øjne.

 

”Bare læg dig til at sove igen om lidt, ikke? Det er jo en stor dag i morgen” sagde han og efterlod hende tilbage med kuglepennen i hånden.

 

Thalia nikkede, ”jeg gør det om lidt.” Andrew lagde sig tilbage igen og hun åndede ud.

 

Efter at have tænkt over det, slettede hun den igangværende sætning og skrev videre derfra.

 

Det var da du tog af sted på din verdensturne, at jeg mødte Andrew. En forårsdag på internettet og jeg besluttede mig for at prøve en datehjemmeside. Jeg var flyttet hjemmefra på det tidspunkt, og følte mig alene som aldrig før. Fordi du ikke kunne være der for mig, hvilket var forståeligt da du udlevede din drøm. Noget jeg altid har beundret ved dig, Justin. Det skal du vide. Men jeg mødte Andrew og uden at tænke mig om, gik jeg straks med til at møde ham på en lokal café, og vupti nu ligger jeg her i vores seng, med brudekjolen hængende ved skabet, klar til at blive brugt i morgen. d. 2. marts. En dag du ikke kan være med til, selv om du altid har lovet, du ville være min forlover. Og altid har jeg stået fast ved, at det skulle du.

 

Selv om jeg i smug ønskede at du ikke skulle. Du skulle ikke være min forlover.

 

Du skulle være min mand. Ham der stod og ventede på mig oppe ved alteret. Ham der smilede til mig, når jeg gik op ad gulvet i min hvide kjole. Men sådan blev det ikke. I stedet vil synet jeg går op til være Andrew. Ham jeg nu elsker. Ham jeg vil give al min kærlighed til. Fordi han var der for mig, da du ikke var. Du blev mere og mere ligeglad med dine gamle venner og veninder. Du ønskede kun at bruge dit liv på at udleve den drøm du havde fået skabt dig. Single efter single, sang du dig ind på toplisterne og flere og flere teenagehjerter blev forelsket i dig. Over nettet fik du al deres opmærksomhed, og prøvede så godt som du kunne at svare dem tilbage.

 

Du prøvede så godt du kunne at gøre alle glade. Du glemte bare mig.

 

Det var som om alle omkring dig var vigtigere end mig. Havde du glemt mig Justin? I de måneder hvor mit forhold til Andrew udviklede sig over nettet. Det net alle teenagere på et eller andet tidspunkt har rodet sig ud på. Imens jeg blev mere glad for Andrew, svarede du dine beliebers tilbage. Dit liv var musikken. Du sang som du altid havde elsket, fik både hård og positiv kritik og det hele tog du med et smil. Hvordan kunne du? Nettet gjorde dig mere og mere til grin jo mere du blev populær.

 

Og jo mere populær du blev, jo mere glemte du mig.

 

Det var da du ikke var der, at Andrew blev min bedste ven. Han erstattede dig ikke, det er umuligt. Men kan kom og gjorde min hverdag fantastisk igen. Før jeg så mig om, var det ham jeg gik ture med. Ham der kyssede mig farvel på kinden, ham der gav mig triste blikke når vi skiltes. Han var der for mig, som du plejede.

 

Og da han spurgte om vi skulle tage skridtet videre, havde jeg kun et svar. Ja.

 

Det jeg altid havde håbet du skulle spørge mig om, kom fra hans læber. Jeg havde altid håbet det skulle være os, Justin. Altid. Men da han spurgte var jeg forelsket. Forelsket i hans guddommelige sjæl, og jeg ønskede et lykkeligt liv. Noget du for længst havde opgivet at give mig. Selv ikke da din mor ringede og fortalte du var tilbage for at holde nogle måneders pause, blev jeg glad. Selvfølgelig løb jeg dig i møde på vejen, da du skrev du var på vej hen til mig. Du var så glad for at se mig og dine øjne glimtede mere end nogen sinde. Du havde faktisk savnet mig. Men selv om du var præcis som du altid havde været, kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle om Andrew. Du ville sige det var dumt, at nettet ikke var et sted for kærlighed. Men stadig ville du også sige at du var glad på mine vegne. Du havde altid set det positive i ting.

 

Men selv ikke den grund, kunne få mig til at fortælle dig om Andrew.

 

Det var da du så mig i skoven med ham. Vores skov. Du kiggede såret på mig. Dit blik fik mig til at tænke det hele igennem. Hvad mine følelser var for dig, men det eneste jeg kunne komme frem til var, at du ville såre mig. Du ville såre mig igen. Derfor blev jeg med Andrew. Ham jeg stadig elskede.

 

Thalia stoppede med at skrive, og kiggede over på Andrew. Hun elskede ham. Det var sådan det var. Han var den rette. Men alligevel følte hun en stor skyldfølelse, da hun tænkte det hele igennem. Hun havde forrådt Justin. Selv om han ikke havde kontaktet hende som han kunne, var det alligevel hende der havde valgt at finde en anden at dele livet med. Med en synkende klump i halsen, overvejede hun, hvad hun skulle skrive som det næste.

 

Justin … Aldrig har det været mit ønske at gøre dig ondt. Aldrig ville jeg forlade dig på den måde, som det udviklede sig til. Du vil altid have en af de største pladser i mit hjerte. En plads ingen kan erstatte. Efter alle de dårlige ting de udsatte mig for, uden du vidste det, har vi haft det bedste sammen. Alle vores minder er noget jeg aldrig glemmer.

 

De skal leve forevigt i mit hjerte.

 

Derfor var din begravelse noget af det sværeste for mig at deltage i. Din kiste så smuk der blev båret op af kirkegulvet i den lokale kirke i Stratford. Du havde ikke ønsket en stor kirke for alle dine grædende fans. Du ønskede at blive en del af himmeriget fra dit hjem. Stratford, der hvor du voksede op.

 

Der hvor jeg lærte dig at kende. Min bedste ven.

 

Min tale til dig var på ingen måde følelsesløs. Den ene tårer efter de anden løb ned af min kind. Alle de minder vi havde, delte jeg med forsamlingen. Din mor smilede af dem alle, din morfar græd, og jeg … Jeg stoppede op midt i det hele og tænkte det hele igennem endnu engang. Alt det du gav mig, da jeg var mindre. Alt det du ønskede at give mig, da du kom hjem igen.

 

Det jeg bare ikke var stærk nok til at tage imod.

 

Da regnen stoppede midt i mine tanker om din kærlighed til mig, lyste lyset ind fra kirkens vinduer. Du hørte mig. Du hørte mig og fortalte mig noget jeg altid vil have i mit hjerte. Du har altid elsket mig. Aldrig har du ville såre mig. Det eneste du ønskede, var at gøre mig glad.

Og det har du gjort Justin. Du har gjort mig glad, og nu ligger jeg her ved siden af min forlovede og smiler af alle vores minder.

 

Selv om du ikke kan deltage som person, vil du deltage fra himlen. Deltage med dit hjerte og sjæl.

 

Justin, jeg er så ked af det. Jeg er så ked af alt det jeg har gjort, aldrig ville jeg såre dig på nogen måde. Du fortalte mig, at du elskede mig. At du ville gøre alt for mig. Hvis du læser det her, Justin, så skal du altid huske, at du er i mit hjerte. Selv om jeg gifter mig med Andrew i morgen, så vil jeg forestille mig, at det er dig der giver mig væk, og jeg vil samtidig håbe, at du har fundet fred.

 

Jeg elsker dig.

Din Thalia xxx

 

Thalia kiggede rundt og valgte at tage sig sammen til at kigge på avisen. Hun havde ikke skænket den en tanke i flere måneder, men efter brevet, var det anderledes. Velvidende at den lå i skuffen ved hendes højre side, tog hun ud efter skuffen. Avisen lå der som hun havde lagt den på dagen han var væk.

 

’Justin Bieber kørt ihjel,’ sagde overskriften og hun kiggede op for at holde tårerne inde. ’Justin Bieber blev d. 10 oktober kørt ihjel, da han var uopmærksomhed i trafikken. Kvinden, der udtaler sig selv som Mrs. Iker Fabregas, fortæller en sand historie, der er blevet bekræftet at flere vidner, når hun siger at Justin Bieber kørte over for rødt. Hun nåede ikke at stoppe, og hun smadrede direkte ind i Justin Biebers bil, der derefter farede rundt i cirkler og endte op af et vejskilt.’

 

Thalia lagde avisen væk, hun havde allerede læst for meget, til at det var for hårdt for hende at læse. Det der altid havde undret hende, var hvorfor Justin ikke havde holdt øje med vejen. Det kunne han ikke finde på. Men aldrig ville hun finde svaret, for Justin var der ikke til at fortælle hende det.

 

Thalia snøftede højlydt, ligeglad med at hun vækkede Andrew. Faktisk var det eneste hun ønskede lige nu, hans støtte. Han vendte sig om og tog straks om hende, da han så hendes tårer strømme ned af kinderne. ”Skat dog,” sagde han og krammede hende hårdt ind til sig. Med al sin kærlighed til hende, kyssede han hende på kinden, og lod hende vide, hvor meget hun betød for ham. Aldrig ville han såre hende. Aldrig ville han gøre hende fortræd.

 

Hun kiggede ind i hans øjne, ”jeg elsker ham,” sagde hun og undveg hans blik.

 

”Det ved jeg du gør, min elskede. Det har du altid gjort,” sagde han blidt og smilede til hende. Hun kiggede nu op i hans blik og blev fanget af de øjne, der ved deres første møde også havde fanget hende. ”Han ønsker du er glad, Thalia. Det ene ønske må du opfylde for ham,” sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene.

 

”Og det vil jeg gøre,” sagde hun blidt og kyssede ham på hans bløde læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...