Jason McCann - (u)skyldig?

Jason er en 15 årig dreng, der har stjålet noget narko fra tre piger. De bliver alle taget af politiet med narko på sig, og Jason tilstår overfor den sindssyge politibetjent Mary, og den blidere politimand Jake, at han har stjålet narko. Bare ikke til ham selv.. Jason bliver tvunget til at være sammen med de tre piger Zillah, Jessica og Katy, og de begynder at komme nogenlunde på talefod. I hvert fald Zillah og ham. Hvilket skaber en del problemer i deres lille tøsebande.

15Likes
8Kommentarer
2038Visninger
AA

3. Jason McCann

 

”Vi holder til et sted. Zillah, Katy og mig. Stedet var fyldt op med narko da vi kom. Den første nat vi var der, kom en stor varevogn, og tog en del med. En af mændene i varevognen truede os med livet på at vi skulle passe ordentligt på det, ikke tage noget, og ikke lade nogen tage det. Men så en aften hørte vi en. Altså ham der.. Jason. Katy, Zillah og mig begyndte at lede det hele igennem for at finde ham, men han gemte sig godt. Til sidst fandt vi ham. Han sov på en tom hylde. Katy bestemte sig for at vække ham på en hård måde, og kastede sten efter ham, hvilket fik ham til at vågne ekstremt hurtigt. Han tog fat i en af stenene og kastede den random, så den ramte en lampe, der faktisk gik i stykker. Han hoppede ned fra hylden, jeg tror den er omkring 2 en halv meter eller noget, og så begyndte han ellers at løbe. Pludselig var han væk. Og det samme var Zillah.” Jessica droppede fortæller stemmen nogen sekunder, for at kigge på Zillah og Jason der begge rødmede en del. ”Hvor mon de var?” spurgte hun sarkastisk. ”Nå, men Zillah kom tilbage, og sagde at hun ikke havde set noget til Jason, og fik pludselig et voldsomt ’hosteanfald’, der lød ret falsk. Hvilket fik Katy til at tvinge ud af hende, at Jason havde gemt sig bag nogen halmballer. Vi vidste ikke engang at der var halmballer, så Zillah måtte føre os derhen. Hun hviskede noget i stil med: ’Åh, pas på McCann. Du er så død.. Gid jeg kunne gøre noget..’ Jeg tror ikke at Katy hørte det. Hvilket bare er godt for Zillah. Ja, men vi fandt så Jason, og ja, han var ret død.” ”Åh stop lige et øjeblik!” afbrød betjenten. ”Siger I, at ham der sidder her..?” han klappede Jason på ryggen. ”Er Jason McCann?” Zillah nikkede, og Jason kiggede væk. ”Nej, lad være med at kigge væk!” sagde betjenten, og fik Jason til at kigge igen. ”Du er Jason McCann. Åh.. Er din bror..?” ”Alex McCann. Ja. Vi behøver ikke snakke mere om det, okay?” Jasons blik blev trist, og han kiggede væk igen. ”Okay, fortæl videre.” sagde betjenten til Jessica, imens de alle sammen kiggede på Jason. ”Hvad?” Jason lagde sit hoved på bordet. Jessica hostede lavt, og fortsatte: ”Som sagt var Jason her ret død. Katy gik fuldstændig amok på ham da hun fik fat i ham. Hun gav ham  et trælår, der gjorde at han ikke kunne gå de næste to dage. Ja altså, hun ’skulle jo lige se til det’, en gang i timen. Så hun gjorde det ligesom værre hele tiden. Man fik næsten ondt af ham. Men da der var gået fire dage, så vi at han var stukket af. Katy havde ellers bundet ham overdrevet godt til en stol, og ville gemme han til vognmændene, så de kunne tage sig af ham.” Jessica stoppede kort, og så på Zillah, hvis blik var fuldt af skyld. ”Jeg bandt ham op, okay? Men lad være med at sig det til Katy!” Jessica nikkede. ”Hun ved det allerede, Zill.” ”Vi hørte en dør smække, og vi løb alle sammen derud, efter at have fyldt vores lommer op med narko, for at det ikke skulle blive stjålet. Og det var så der vi opdagede at der manglede en del narko. Og en bil. Og ja. Så begyndte biljagten. Og så stoppede de os. Eller, faktisk stoppede de Jason fordi han kørte for hurtigt, ha ha, og så var vi så dumme at holde ind der.” ”Hvilken slags narko?” spurgte betjenten. ”Love drug.” svarede Jason og løftede hovedet. Hans øjne var blanke, men han ignorerede det. ”Ja,” sagde Jessica. ”Der var en del ecstasy, svampe, Speed, Kokain.. Det er lettere at spørge hvad der ikke var.” Jason kiggede ned igen, da politimanden spurgte hvad han tog og hvem det var til. ”Jason, svar.” ”Nej, så dør jeg.” sagde Jason bestemt. ”Jason, vi skal nok passe på dig, okay? Hvem?” Jason kiggede op på politimanden, med det mest sarkastiske blik i verden. ”Ja, ligesom i passede på min bror.” ”Hør Jason, jeg ved godt du har svært ved at stole på os nu så, men det bliver du simpelthen nødt til.” Politimanden kiggede på Jason med et meget bestemt blik. ”Nej!” råbte Jason, rejste sig op, væltede stolen og gik hen imod døren. ”Lad mig gå, nu!” Jack kom ind. ”Nej McCann, du bliver her.” Jason kiggede op på ham med et overraskende blik. ”Kan du godt kende mig?” ”Ja selvfølgelig.” grinede Jack. ”Dig glemmer man ikke så let.” Han smilede venligt. ”Tak, Mr. Sanders, chefen vil gerne se dig på kontoret.” Han blinkede. ”Tror det fører til en lønforhøjelse.” Politimanden der havde afhørt dem, Mr. Sanders blik lyste op. ”Åh, tak, tak, tak!” Han dansede ud, og fik dem alle til at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...