Jason McCann - (u)skyldig?

Jason er en 15 årig dreng, der har stjålet noget narko fra tre piger. De bliver alle taget af politiet med narko på sig, og Jason tilstår overfor den sindssyge politibetjent Mary, og den blidere politimand Jake, at han har stjålet narko. Bare ikke til ham selv.. Jason bliver tvunget til at være sammen med de tre piger Zillah, Jessica og Katy, og de begynder at komme nogenlunde på talefod. I hvert fald Zillah og ham. Hvilket skaber en del problemer i deres lille tøsebande.

15Likes
8Kommentarer
2004Visninger
AA

2. Afhøring.

 

Jason sad i et afhøringslokale og kiggede på skift pigerne og betjentene med et vredt blik. Både Jason og pigerne var i håndjern. ”Må jeg gå nu?” Jason kiggede dumt op på en civilbetjent. Han kiggede træt på Jason. ”Nej, du må ikke gå nu.”  ”Hvorfor?” Mary kom ind, og Jason fik kuldegysninger. ”Nej..” hviskede han. ”Please, ikke hende..” Hun gik hen og satte sig ved siden af Jason. ”Fortæl. Alle sammen.” ”Han stjal fra os!” råbte Zillah, og kiggede på Jessica, som nikkede overbevisende. ”Ja, narko.” Jason kiggede på pigerne med et kæmpestort, uskyldigt smil. ”Hvilket I slet ikke må have.” ”Nej, men du må heller ikke stjæle narko. De havde narko, du stjal noget. I er alle sammen skyldige.” Mary kiggede på pigerne. ”Hvor har I det fra?” Da de ikke svarede, blev hendes øjne vrede og hendes stemme hård. ”Hvor fra?” ville hun vide. ”Fr..” begyndte Jessica, men Katy sparkede til hendes ben for at afbryde hende. ”Av!” Katy lænede sig frem, og så Mary i øjnene. ”Det var der bare.” ”Var hvor?” Både Marys blik og hendes stemme var hård, men Katy, som var utroligt stædig, smilede et stort, falsk smil, og lænede sig tilbage. Mary rejste sig op, men en anden betjent stoppede hende. ”Glem det, Mary.” To politimænd tog fat i Katy, og førte hende ind i et ’en-mands-afhøringslokale’. Mary stirrede på Jessica og Zillah. ”Hvor har I det fra?” ”Det var der bare!” råbte Zillah. Zillah så ret lille ud, men man kunne godt se stædighed i hendes blik. Mary sukkede opgivende, og vendte sig imod Jason, der kiggede væk pga. hendes blik. Hun tog fat i hans hage, og vendte hans hoved så hun kunne se i hans øjne. Som han lige havde lukket. Marys tålmodighed var ved at rende ud, så hun gav ham en lussing, hvilket fik ham til at åbne øjnene og kigge chokeret på hende. ”Hvad..? Shit, man..” Han tog sig til kinden, og rykkede lidt væk fra Mary, som straks tog fat i hans trøje, og trak ham helt hen til sig. ”Don’t mess with me!” hviskede hun. ”Mary!” råbte en betjent der kom ind. Højst sandsynligt politichefen. ”Ud herfra! Du skal ikke afhøre dem. Åh Gud, Mary, se nu. Er du okay?” Han kiggede på Jason, der rystede på hovedet, og sendte Mary et hoverende blik. ”Han har et helt håndmærke på kinden. Du egner dig virkelig ikke til at afhøre. Du får én chance mere, jeg siger det ikke flere gange! UD!” ”Hun var også sindssyg da hun ville anholde mig. Siger det bare.” Jason kiggede uskyldigt på chefen. ”Han lyver.” sagde Mary. ”Det er rigtigt,” sagde Zillah og Jessica på samme tid. ”Hun var virkelig sindssyg.” Mary blev fulgt ud, imens hun råbte skældsord efter Jason, Zillah og Jessica, der bare sad og smilede. En anden betjent satte sig, og denne gang kom tingene meget lettere ud. Betjenten så meget sulten ud. Sulten efter at høre hvad der var sket, altså. Jessica begyndte at fortælle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...