There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12847Visninger
AA

15. Selvmedlidenhed

Efter videoen var der så heller ikke flere overraskelser, det var jo ikke ligesom "p.s. I love you" selvom jeg havde følt det sådan, da jeg fandt videoen, livet måtte videre. 

Mine forældre var kommet hjem nærmet lige efter drengene var fløjet væk, så de var blevet noget forskrækket over de mange skrigende piger udenfor deres hotel, de havde ikke hørt min besked. Efter omkring en time var de fleste piger dog ved at daffe af, kun få blev der og håbede på at få endnu et glimt af drengene. Fire af pigerne købte endda en overnatning på hotellet, bare for at komme og se, og røre ved de samme ting, som drengene havde. Jeg havde vist dem op til deres værelser og svaret på forskellige spørgsmål om drengene, men jeg ville ikke for meget i detaljer, så jeg fortalte bare noget med hvor lang tid de havde boet her, og andet fakta. Mine oplevelser med dem var privat, eller mine veninder skulle nok få det at vide når vi kom hjem, men indtil da, skulle jeg lige have tid til at have dem for mig selv. Jeg havde også vist dem drengenes værelser, og udvekslet forskellige historier med dem og mine fan-dage, før de kom. Det viste sig at en af pigerne, Michelle, var ret sød, hun var fra Englad og på ferie hernede med sine forældre, da hun havde hørt rygter om at drengene var hernede, var hun blevet ellevild og havde fået lov af sine forældre, til at tage med en pige fra campingpladsen ud på øen. Men hun var kommet lidt sent, så hun havde kun fået helikopterturen med, men hun fortrød intet, det havde været det mest magiske minut i hendes liv. Jeg havde spurgt hende im hun ikke havde mulighed for at møde dem, når hun nu boede i England, men hun havde bare rystet på hovedet og svaret at Englad var stor, og at hun ikke boede tæt på London. 

Om aftenen var hr. og fru Jensen kommet hjem, de havde været en tur inde på fastlandet for at se et stort bjerg hele dagen, så de fik grinet en del med mine forældre den aften, da de fortalte om hvordan de selv blev modtaget. 

Pigerne havde fået to værelser tæt på One Directions værelser, selvom de helst ville have haft de andre værelser, men mor havde nægtet at give dem til dem, da de jo ikke var gjort rene eller noget, de fik dog et hurtigt kig ind på Harry og Zayns værelse, det var de glade for. 

Nu idag var der ikke så meget at lave, jeg stod bare op, gik nedenunder hvor pigerne allerede sad og spiste morgenmad, som mor havde købt. Jeg sagde god morgen, tog noget, og gik så bedende hen til mor, bedende om hun ikke ville sætte mig igang med at lave noget, for jeg havde ondt i maven. Hun klappede mig kærligt på håret og sagde at drengenes og pigernes værelser skulle gøres rene, det ville sige at sengetøjet skulle vaskes, og der skulle støvsuges og tørres af. Så det gik jeg igang med, og det var alt jeg lavede den dag, imens jeg gik rundt og ryddede de sidste synlige spor af One Direction op, gik jeg og genoplevede alle vores oplevelser, men jeg tænkte også på alt det vi ikke nåede og blev trist. Men hver gang jeg blev trist havde jeg lyst til at tæve mig selv, jeg havde ingen ting at være trist over, faktisk skulle jeg skamme mig, jeg havde oplevet det millioner af piger drømte om, jeg havde fået chancen for at lære drengene at kende, og det havde jeg gjort, jeg følte ikke at jeg løj for nogen når jeg sagde at vi var blevet venner. 

I dagene der fulgte skulle hr. og fru Jensen hjem, de sagde at de havde nydt at være her, og ville anbefale det til deres venner og familie. Men sådan gik det altså til, at hotellet gik fra fyldt med liv, til ingen andre end mig og mine forældre, og det var der kedsomheden greb ind. Den næste uge gik jeg ture, badede, læste, sad og kiggede, og hjalp mine forældre med at installere ovn, og reparere andre ting. Men der var ikke noget jeg glædede mig til. Jeg var blevet endnu mere syg en før, jeg havde One Direction Infection. 

Liam havde ellers sagt at et kys fra Harry var medicinen, men det havde ikke hjulpet en pind at lære dem at kende, det havde bare gjort det værre, jeg havde for høje forventninger til min hverdag, og når der så ikke skete noget, blev jeg skuffet og sur, og savnede dem. Jeg kørte min mobil død flere gange ved at gense min video, igen og igen. Det var det eneste der hjalp lidt. 

Mor kunne ikke forstå hvordan jeg kunne være så ked af det, så da jeg sagde at jeg var forelsket i dem, at jeg ikke kunne leve uden dem, tav hun. Så prøvede hun at analysere mig, og fortælle mig at jeg måske var blevet forelsket i en af dem, at det måske var kæreste sorger jeg led at, men jeg flippede bare ud på hende over den konklusion og forsvandt ned til klippen ved vandet hele dagen. Jeg kunne da ikke være rigtigt forelsket i nogen af dem, kunne jeg? Jeg vidste det ærligtalt ikke, så jeg kastede den tanke væk og druknede mig selv i selvmedlidenhed over at jeg kun fik en uge med drengene, what a life...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...