There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12851Visninger
AA

7. Nye venner

Da jeg vidste, at jeg var forsvundet fra deres synsfælt, satte jeg mig ned, på det nederst trappetrin. Jeg satte mig for at høre deres dejlige stemmer. 

"Lads, lad os flytte ind" lød det opstemt fra Louis, derefter lød en masse tilråb, og så kunne jeg høre hvordan de trak tingende ind på deres værelser. Jeg smilede for mig selv, som jeg kunne høre de små individuelle snakke drengene havde gang i. Dog var Louis alene på sit værelse, eftersom der kun var to mandsværelser på hotellet. 

Jeg hørte skridt på trappen, Harry kom ned. 

"Hvad laver du?" spurgte han mig nysgerrigt, og satte sig ned ved siden af mig.

Jeg smilede til ham, og trak på skuldrene, "jeg sidder bare lidt" svarede jeg ganske uskyldigt. 

"Okay" sagde han. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde altid tænkt, at når jeg mødte dem, så skulle jeg have autografer, kram, og prøve at gøre så meget opmærksom på mig selv, som overhovedet muligt, for der var sikkert også mange andre piger tilstede. Men nu, nu var det jo den oplagte mulighed for at blive venner med dem, lære dem rigtigt at kende. Så det ville bare virke dumt at gøre alle de ting. Jeg måtte bare prøve at være mig selv, hvor svært det end var, når det var over for One Direction. 

"Hvad tænker du på?" spurgte Harry, han sendte mig et venligt blik med sine smukke grønne øjne. Jeg trak igen på smilebåndet, kunne ikke lade være. 

"Hvor akavet det ville være at spørge dig om en autograf" sagde jeg stille. Men lige så snart jeg havde sagt det, udbrød jeg et lattergrynt, og begyndte at grine. Han smågrinede lidt af mig, og sagde så; "nu har du jo lige spurgte mig."

Jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg vil ikke have den" sagde jeg, og undrede mig over mine egne ord, der var intet jeg hellere ville have. 

"Hvad?" sagde han små grinende, og kiggede undersøgende på mig. 

"Jeg mener bare, at jeg vil hellere lære jer at kende" sagde jeg mere selvsikkert end jeg havde troet muligt.

Harry smilede til mig, igen, "det var heldigt, for vi bliver her i noget tid." 

Jeg voksede lige et par millimeter af bare lykke.

"Skulle du egentlig noget her nede?" spurgte jeg ham så. 

"Ja, jeg skulle faktisk låne toilettet, Niall bruger det oven på" sagde han. 

"Nåh, okay. Det er der henne" sagde jeg, og pegede mod en dør. 

"Tak Emma" sagde han, og rejste sig. Jeg smagte på sætningen, tak Emma - jeg elskede den måde han sagde mit navn på, med sin perfekte stemme. Suk. Jeg rejste mig, og gik op til mit værelse, gangen var tom, men jeg kunne høre, at Louis var gået ind på Harry og Zayns værelse. Hans latter var ikke til at tage fejl af. Jeg kunne også høre Liam nynne inde fra hans og Nialls værelse, og toilettet blive trukket ud. Jeg skyndte mig ind på mit værelse, før jeg skulle have pinlig øjenkontakt med en Niall, der lige havde været på WC, jeg ville hellere gemme den til senere. 

Inde på mit værelse lagde jeg mig ned på sengen, og lukkede øjnene, jeg koncentrerede mig udelukkende om deres henrivende stemmer, der snakkede løs om alt muligt. Det var kun noget af det jeg fik fat i, det meste var bare løs snak om turen herhen. Jeg hørte Niall komme ind på værelset, grinende, mens han mumlede noget uforståeligt. Så hørte jeg en komme trampende ude på gangen, jeg gættede på at det var Liam, han smækkede døren op til mit værelse, og skulle lige til at protestere, men så så, at værelset ikke var fyldt med drenge, men kun mig, der lå fuldt påklædt på min seng. Jeg satte mig forskrækket op, og så spørgende på ham.

"Åh undskyld, forkert dør" mumlede han forfjamsket.

Jeg smilede til ham, ”åh det er helt okay, de ligner også hinanden.”

Straks kom Louis og Harry væltende ind ad døren til mit værelse flade af grin, Harry var åbenbart  kommet tilbage fra toilettet. 

"Fortæl aldrig noget til Niall" sagde Louis højlydt, og klappede Liam på skulderen, mens han støttede sig til Harry for at holde sig oprejst. 

"Forkert... Igen Liam" sagde Harry, mens han prøvede at stoppe sin sprudlende latter. Niall og Zayn kom også ind på mit værelse smågrinende, og klappede Liam på skulderen. 

"Undskyld Emma, det er bare Liam her, der kunne bruge nogle briller" sagde Zayn henkastet til mig, og stak mig et skævt smil. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg nikkede bare og udstødte et lille fnis.

Drengene forsvandt fra mit værelse, og jeg besluttede mig for at lade dem pakke ud i fred, så jeg gik nedenunder til mor og far, der sad i hallen. 

"Hvad så skat, er de på plads?" spurgte mor mig nysgerrigt. Jeg nikkede til hende, og satte mig ned ved siden af dem. 

"Har du lyst til at snakke eller noget?" spurgte mor mig, "du virkede ret rystet før" fortsatte hun. Jeg havde lyst til at fortælle hende at hun skulle holde kæft, hun forstod det jo ikke. Men jeg forholdte mig bare stiv, og rejste mig så op. 

"Jeg tager ned til vandet og bader" meddelte jeg og gik. 

Oppe på værelset hoppede jeg i min bikini, og greb et håndklæde fra en bunke, der lå på mit bord. Jeg havde ikke boet her ret længe, men her rodede allerede frygteligt meget, det var bare svært at holde sådan et lille værelse ordenligt. Der blev banket på min dør, og jeg vendte mig om for at møde Louis stå i døråbningen.

"Mig og drengene ville høre hvordan det var med at bade, er det bare nede ved broen eller?" spurgte han kækt. 

"Det er bare nede ved broen, ja" svarede jeg ham, ”men der er også et andet sted, lidt længere nede ad kysten, som er super fedt." 

"Er du på vej ned at bade nu?" spurgte han mig, jeg nikkede.

"Kan du så ikke tage os med og vise os det? Hvis altså ikke det er for meget besvær" spurgte han mig prøvende. Jeg nikkede ivrigt, og kunne mærke hvordan jeg begyndte at smile. 

"Jo selvfølgelig kan jeg det, er I også på vej af sted nu?"

"Ja, vent to sekunder, så henter jeg drengene" sagde han, og smuttede ud af mit værelse igen. Jeg jublede indvendigt, og tjekkede lige en ekstra gang, hvordan jeg så ud, før jeg forlod mit værelse for at bade med One Direction.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...