There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12654Visninger
AA

5. John Doe

"Godmorgen hr. og fru Jensen" hilste jeg, da jeg gik ned af trappen til hallen for at få noget morgenmad onsdag morgen.

Hr. og fru Jensen var ankommet til Hotellet, der stadig ikke havde et navn, for to dage siden, og siden da havde jeg tilbragt meget tid sammen med dem. Det var rart endelig at kunne snakke med nogen, der ikke var mine forældre. De var nogle friske ældre mennesker på omkring 60. Jeg havde ikke spurgt dem, det var lidt uhøfligt. Men de var i hvert fald friske. De var ankommet til hotellet, havde fundet sig til rette, spist en croissant, og så var de klar til at opleve noget. Jeg havde givet dem min rundvisning langs vandet, jeg havde det helt dårligt med at kræve penge for det, som normale turguides gør, så jeg aftalte med mor at vi gjorde det gratis her i starten, da hun godt kunne se det, men hr. og fru Jensen havde alligevel insisteret på at give mig lidt for den "fine rundvisning" jeg havde givet dem. Så jeg tjente lidt danske kroner, som hr. Jensen stadig havde i sin pung. 

Jeg havde altid godt kunnet lide gamle mennesker, ikke at de var så gamle endda, men de gik stadig ind under kategorien med børnebørn og gamle sjove historier. Så efter vi havde gået var de lidt trætte, vi tog hjem til hotellet, og satte os til at spille kort. Mor kom senere hjem med lidt frokost fra købmanden i byen, som gæsterne kunne få lidt af. 

Tirsdag gik på samme måde med hyggelige historier, fra da de var unge, ude i solen, en gåtur, og den salgs. Jeg havde også hjulpet mor med at gøre de fire værelser klar. 

"Godmorgen min ven" svarede fru Jensen mig sødt, og hr. Jensen løftede sin kaffe kop til hilsen. Jeg gik ud i køkkenet, hvor mor stod, og skar det franskbrød i stykker, som hun havde købt her til morgen. 

"Du får dig da noget motion med sådan en tur ned til købmanden flere gange om dagen en hel sommer" sagde jeg smilende, og gav hende et kys på kinden. 

"Ja, jeg ender med at ligne en fotomodel når sommeren er ovre" sagde hun frejdigt, og nikkede hen mod nogle skiver brød, som hun havde lavet til mig. Jeg hoppede op på bordet, og satte mig mens jeg spiste. 

"Hvem tror du John Doe er mor?" spurgte jeg med munden fuld af brød med lækkert marmelade på. 

"Det kan være hvem som helst, men lidt spændende er det da" svarede hun.

Jeg tog en slurk af noget gedemælk, det havde taget mig lidt tid at vænne mig til det, men det smagte nu ok. 

Da jeg var færdig med at spise gik jeg udenfor, jeg satte mig på bænken omme i haven, og læste i Dare to Dream. Jeg havde læst den to gange i forvejen, men jeg blev aldrig træt af at læse i den, se billederne. Bare tanken om at de havde siddet ved en computerskærm et sted, og tænkt over, hvad de skulle skrive, hvordan de skulle formulere sig. Den var fantastisk!

Jeg var i gang med Louis del lige nu. Jeg elskede, hvordan han skrev om sine minder med fester og skolen. Så dejligt. De var alle dejlige. Jeg lagde bogen ned, fordi jeg blev helt varm inden i. Det skete nogen gange, hvor jeg bare ikke kunne fatte, at de virkelig var til. Jeg sad bare og smilede, havde lyst til at hoppe op og ned, og løbe hele vejen til London for at se dem. Jeg rødmede pludselig, da jeg kom i tanke om hvor åndssvag jeg var, at bruge så meget tid på fem drenge, der ikke anede, at jeg eksisterede. Men nej, det var ikke dumt, de var jo dem. 

Jeg blev forstyrret i mine tanker af nogen, der snakkede langt væk, de var meget højlydte. Jeg lagde min bog på bænken, og gik om foran hotellet. Jeg kunne høre at lydene kom nede fra havet. Jeg kiggede derned og så seks skikkelser hoppe af skibet, og op på badebroen. De var godt nok stadig lidt væk, men fra de små høje råb jeg havde hørt, så talte de engelsk. Jeg var så nysgerrig efter hvem John Doe var, at jeg slet ikke tænkte på at hente mor og far, jeg stilede mig bare på tæer, og prøvede at se hvem det var. De var nu på vej op ad grusvejen, og derfor ude af min synsvidde da de gik bag nogle træer og buske. Men pludselig kunne jeg høre deres stemmer, meget tydeligt. 

"Wow, det her sted er fantastisk!" lød det på britisk engelsk. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg syntes jeg genkendte stemmen. 

"Her er virkelig flot, ja" lød endnu en britisk stemme. 

"Gud Louis, hvorfor har du så meget med, din kuffert er helt vildt tung!" lød det lidt højere på irsk accent. Jeg hoppede op i luften, og lukkede øjnene af glæde. Jeg kunne ikke tro det. 

"Jamen, så lad mig dog tage den, det var dig der tilbød at bære den ene Niall" lød det, igen på britisk. 

Mine læber undslap et lille skrig, da jeg så Louis, Niall, Zayn, Harry, Liam og Paul komme gående hen mod hotellet. Jeg tog straks mig selv for munden, men kunne ikke styre mig. Jeg begyndte at ryste, og kunne slet ikke kontrollere mig selv, jeg hoppede op og ned. Jeg lukkede øjnene, og da jeg åbnede dem igen, så jeg hvordan de alle sammen smilede af mig. 

"Oh my God" udbrød jeg, og tog mig til hovedet, "ej undskyld... Øh velkommen" fik jeg fremstammet på engelsk og kunne mærke hvordan varmen steg op i kinderne på mig. 

"Rolig" sagde Louis trøstende til mig, og gik frem mod mig. Jeg var begyndt at ryste endnu værre, og havde sat mig ned. 

"Bor du på hotellet?" spurgte Zayn, der nu også kom hen imod mig, smilende. Jeg prøvede at gengælde smilet, og få min stemme til at virke. 

"Jeg øhm…" pinligt, jeg lød forfærdelig, "mine forældre ejer det" fik jeg endelig fremstammet. 

"Cool" sagde Liam til mig. Jeg var ved at besvime. 

"Ud fra din reaktion gætter jeg på vi ikke behøver at præsentere os" sagde Harry på den sødeste måde. 

"Nej, nej, nej, jeg ved skam hvem i er" sagde jeg lidt mere rolig, jeg rystede mindre end før.

Louis havde sat sig ned foran mig, og lagde sin hånd på min arm. Det var som at få et elektrisk stød, hele min krop begyndte at sitre, jeg tror, at hans hånd efterlod et mærke på min arm for livet. Jeg stønnede hurtigt, men stoppede mig selv, hvor pinlig havde man lov til at være? 

Godt som Zayn også satte sig ned, og klappede mig på ryggen, kom min mor ud af hotellet. 

"Wo… Hold da op!" udbrød hun, som om hun tabte pusten, "velkommen til" sagde hun automatisk på engelsk lidt efter, men fik så hun øje på mig, der sad for hendes fødder. 

"Emma, hvad sker der?" udbrød hun meget forskrækket, men sjovt nok stadig på engelsk. Alle drengene begyndte at le, selv Paul, der stod lidt væk, og snakkede i mobil trak på smilebåndet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...