There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12654Visninger
AA

3. Indflytningen

Der var rigtig meget, der skulle gøres på hotellet, og vi var meget heldige, at et par af landsbyboerne kom over og hjalp. Nogle kom også bare over for at sige hej, og havde gaver med. Det var lidt vildt, at ordet spredtes så hurtigt i den lille by, og hvor gavmilde de alle var. Vi havde fem små krukker marmelade stående, to franskbrød og en meget fin ost, som de havde givet os, så vi manglede i hvert fald ikke noget til morgenmad. Far havde taget stik med hjemmefra, og to mænd, der boede i byen var allerede godt i gang med at hjælpe. Jeg havde allermest lyst til at tage ud og udforske øen, men jeg var jo taget med for at hjælpe, og tjene lidt, så lige nu stod det på rengøring. Alt var støvet efter så mange år, der var spindelvæv i alle krogene. Jeg blev sat i gang med først en støvkost, derefter skulle jeg tørre overfladerne. Mor fejede hele huset, sikke et arbejde. Hun havde godt nok pakket en støvsuger, men eftersom der ikke var strøm endnu, så blev det uden støvsuger.

Jeg stod for mig selv, og lyttede til One Direction på min Iphone, så gik det lidt lettere. Det værste ved denne situation jeg befandt mig i var, at internettet heller ikke virkede. Far havde taget 3G internet med, men det måtte jeg ikke bruge til facebook, twitter eller youtube. Det skulle bruges til at holde vores hjemmeside åben, så vi kunne se, om der var kommet nogle reservationer eller noget. Mor havde faktisk gjort det godt med reklameringen hjemme i Danmark, der var et ægtepar i 60’erne der havde booket et værelse i ti dage, de skulle ankomme på mandag, det var mandag i dag, så det var derfor, at alt skulle gøres klar i denne uge. Jeg ved faktisk ikke helt hvad mor og far havde tænkt på, da de sagde, at de ville åbne stedet her samme sommer, som de var her første gang. Men de havde altid arbejdet bedst under pres, og som mor havde sagt til mig tidligere i dag, da jeg beklagede mig over, at vi ikke havde mere tid, ”vi fik at vide, at stedet stadig var beboeligt af damen, så vi troede på hende. Hun havde garanteret møbler, og se hvad der stadig står så fint på værelserne, møbler, de har bare stået pakket ned i ti år. Vi skal selvfølgelig nok købe nye møbler, hvis alt det her bliver til noget, men indtil da, så er stedet på prøve.”

Jeg var straks begyndt at råbe op om, hvordan det da slet ikke var fair over for kunderne, men hun havde bare sagt; ”jeg skrev på hjemmesiden, at det var første gang vi åbnede stedet og, at det var meget primitivt, og langt væk fra alting, så de skulle ikke få for store forhåbninger. Og se, det ægtepar der kommer her, hr. og fru Jensen, de var helt med på alt det her, de syntes bare, at det lød spændende med lidt afveksling fra luksus hoteller.”

Igen havde hun gjort mig mundlam, så jeg nikkede bare, og arbejdede videre. Nu havde jeg fjernet alt spindelvæv fra hotellet, så nu var det tid til at tørre støv af, også på værelserne, selvom de kunne nå at samle en masse støv igen, før de blev brugt, hvis de blev brugt.

”Yes mand!” kunne jeg høre far råbe nedenunder. Han kom løbende op ad trappen.

”Er mor her nogen steder?” spurgte han mig.

Jeg rystede på hovedet, ”hun er nede ved købmanden, jeg fik ikke lov til at gå derned, jeg er jo på arbejde” jeg vrængede det sidste ord, jeg ville så meget hellere have været ude i den friske luft, og se byen, end at være her og gøre rent, men jeg havde allerede fået en del penge, vi kørte i timeløn, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte stoppe nu, det var jo timeløn. Men mor havde sagt, at vi altså helst skulle være færdig med det her i dag, så der blev ingen pause til mig.

”Nåh, så kom du skat, du skal lige se, jeg fik tændt computeren…” han var allerede på vej nedenunder, så jeg skyndte mig bare at følge med.

”Og så så jeg det her,” han var henne ved hans computer nu, og vendte skærmen, så jeg kunne se det. Der var en hvis John Doe der havde booket 4 værelser.

”Ved du hvem John Doe er skat?” spurgte far mig, på en sær forventnings fuld måde.

”Burde jeg vide det?” spurgte jeg ham undrende.

John Doe er det navn man bruger i stedet for fx ’anonym’, så det betyder at ham her John Doe, måske er en kendt person” sagde far hemmeligheds fuld til mig.

”Ved du hvem det er?” spurgte jeg ivrigt.

”Nej skat, som sagt er det anonymt, men de har bestilt værelserne til onsdag i næste uge, så lad os se hvem der kommer” sagde han, og stak mig et stort smil.

”Måske kommer det her faktisk til at gå godt, med hotellet. Måske kan det løbe rundt” sagde han drømmende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...