There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12850Visninger
AA

17. Hjemrejse

 

Vi begyndte så småt at gøre klar til at forlade hotellet, der var nu kun en uge til vi skulle hjem, og mine forældre var meget tilfredse med vores gæster. Vi havde haft besøg af hr. og fru Jensen, One Direction, de fire piger, familien og kæresteparret. Den sidste uge var der også kommet en mand, han havde købt to overnatninger, og var så taget af sted igen, vi havde ikke set så meget til ham, han var vidst fra U.S.A.

Den sidste uge gik hurtigere end jeg havde forventet, jeg brugte den på at bade, gå ture og snakke med mor og far. De havde tænkt sig at beholde hotellet, men de havde stadig ikke planlagt hvad de ville gøre med det mens de var i Danmark, så vi gjorde bare klar til at lukke ned i noget tid, vi lagde dyner, puder og sengelinned i kasser, som far havde købt, og sørgede for at alt skrald rundtomkring blev smidt ud, så intet lå og rådnede. Vi pakkede køkkenet sammen, slog strømmen og varmen fra. Den sidste dag vi var der, sov jeg nede på mor og fars værelse, da hele over etagen var blevet pakket sammen. Vi stod tideligt op om morgenen og pakkede hurtigt vores ting sammen, jeg havde haft lidt svært ved at pakke min kuffert, jeg kunne ikke forstå hvordan alle mine ting havde været i den sidste gang, men til sidst da jeg havde tilkaldt fars assistance fik vi den lukket.

Det var helt sørgeligt at forlade hotellet, mig og mor tog en tur i alle rummene og sagde farvel, mor fællede en tåre, og det smittede af på mig. Jeg tog en særlig lang afsked med mit lille værelse ved trappen med havudsigt. Jeg havde fået lov til at kigge derind en sidste gang, jeg låste døren og gik nedenunder med nøglen. Far og mor stod i døren og kyssede, jeg gik hen imod dem og fik et kram, så tog far i døren og lukkede den. Nu var vi låst ude af hotellet, men jeg vidste at det ikke var sidste gang jeg var her.

En lille flok af de landsbyboere, der havde hjulpet med hotellet var kommet for at sige farvel, vi trykkede deres hænder og de sendte os af sted ned til færgen der ventede på os.

Turen derfra var ikke lige så fornøjelig, som de andre færgeture jeg havde oplevet. Jeg blev ved med at tænke på alt det sørgelige, og pludselig syntes intet af det her smukt, hverken det turkisfarvede vand eller de smukke røde blomster, der blomstrede langs bredden.  Jeg spejdede efter klippen, og fik øje på den i sidste øjeblik, jeg så Zayn for mig, gå rundt i vandet, Harry og Louis der havde gang i en intern vandkamp og Niall der sad på badebroen og flækkede af grin over dem. Til sidst så jeg Liam og jeg, der klatrede op i træet og hoppede ned, grinende. Jeg ville aldrig glemme den fantastiske uge, den fantastiske sommer. Og jeg glædede mig allerede til jeg skulle tilbage her til.

Jeg havde billederne fra  øen klistret til min indre nethinde hele turen hjem til Danmark, igennem lufthavnen, på flyveren og i bilen hjem til vores hus. Før jeg lagde mig til at sove den aften havde jeg sendt en sms til mine veninder om at jeg var hjemme, og jeg havde aftalt med Annasofie at ses med hende dagen efter. Jeg havde også skrevet en sms der lød sådan: ”Hej drenge, jeg har haft den bedste sommer nogensinde, og jeg savner jer. Nu er jeg tilbage i DK, trist at sige farvel til hotellet. xx Emma”, men jeg havde ikke sendt den. En sms var ikke det samme som et tweet, slet ikke. En sms var mere personligt, og var nok inderst inde bange for at de ikke havde det på samme måde med mig, jeg var jo bare endnu en pige, ud af flere millioner. Hvorfor skulle de være interesseret i at høre fra mig. Men på den anden side, så havde de jo givet mig deres nummer, og da Harry så mit tweet havde  han jo svaret. Jeg trykkede send og smed så forbavset min mobil fra mig. Jeg havde lige skrevet til dem, alle sammen. Det var for vildt.

Jeg lå vågen, længe. Jeg lå bare og genlæste sms’en i hovedet, havde den lydt barnlig? Trængende? Men pludselig begyndte min mobil at lyse, jeg satte mig lynhurtigt op og greb den.

Hej Emma, jeg bliver ved med at tænke på dig, vi må aftale at mødes engang, snart. Jeg ved at du skal i skole, men vi finder ud af noget. Xxxxx Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...