There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12659Visninger
AA

2. Grækenland

Da jeg trådte ud af flyveren fik jeg et let vindpust i hovedet som velkomst. Efter at have siddet stille i nogle timer var det rart at komme ud, og strække benene, også selvom jeg havde siddet med One Direction på replay i ørene. De var bare fantastiske, og jeg behøvede ikke at lave andet end at høre deres musik, det bragte så mange minder gennem hovedet, og jeg sad bare sultent, og slugte hvert et ord de sang, skilte deres fantastiske stemmer fra hinanden med lethed. Det kunne jeg få utrolig lang tid til at gå med. Den dejlige sommerluft, som jeg fik i hovedet, var mindst 35 grader varm, men det gjorde mig ikke det fjerneste, jeg havde nemlig kun en løs sommerkjole på og klipklapper, så det kunne være så varmt det nu var, jeg ville bare nyde det. 

Efter vi havde forladt lufthavnen, blev vi kørt med en stor bus hen til en lille havn, hvor der lå en båd. Vi blev sat af sammen med vores kufferter, og blev fortalt at vi skulle med den færge, som de kaldte den lille båd, for at komme ud til øen, på skrøbeligt engelsk. Vi fik bakset vores tasker om bord, og fik så at vide, at vi var de eneste, der skulle med i dag, så vi sejlede bare nu.

Turen derover var fantastisk, naturen var fantastisk. Vandet var turkis blåt, helt klart. Jeg kunne se de små fisk, der svømmede rundt under overfladen, de var i de flotteste farver. Der var klipper, træer, blomster og buske overalt i de flotteste farver, det var som om alting havde været igennem en ’forstærkning’ i Photoshop.

Jeg kunne næsten ikke vente til jeg fik mit badetøj på, det var som om vandet kaldte på mig. Jeg lænede mig over rælingen på båden og stak min ene hånd i vandet, det var helt vidunderligt køligt. Ikke koldt, køligt. Manden der styrede båden sagde noget uforståeligt til mor, som nikkede og meddelte; "så er vi her folkens!"

Da manden havde sat os af ved en lille, hvad jeg ville kalde badebro, skulle vi bare gå op ad en grusvej, og så stod vi foran vores smukke hotel. Mor skreg i vilden sky, hun smed kufferne, og løb op til hotellet for at røre ved muren, så skreg hun endnu mere, og løb ned for at kysse far. Jeg rystede på hovedet af hende, men var selv nødt til at røre det, for at finde ud af om det her virkelig skete. Det gjorde det, jeg kunne mærke hver en ujævnhed i væggen, de små sten prikke i fingrene, det gav mig gåsehud.

"Skal jeg låse op?" spurgte far bag mig, jeg fik et chok, jeg troede stadig at han stod nede ved trappen.

"Jo det må du da gerne" sagde jeg mens mine øjne zoomede ind på den gamle rustne nøgle, som far trak op af lommen, hvad nu hvis den ikke duede?

"Hvor har du den egentlig fra?" spurgte jeg undrende, vi havde da ikke hentet den, hvad vi?

”Jeg fik den af den tidligere ejer, som sagt det var et godt tilbud" sagde han.

"Hvornår fik du den?" spurgte jeg igen. 

"Jeg fik den hjemme i Danmark, det var en ældre kone, som ejede det her sted, hende og hendes mand havde den helt store forretning hernede da de var yngre" svarede far mig, mens han stak nøglen i låsen, og drejede den en omgang, det gav et lille klik, og døren gik op. 

Inde i hotellet var der noget støvet, men ellers rigtig fint. Der var gamle møbler der stod rundt omkring, og det var klart hvor receptionen var, der var et indhak i væggen hvor en halvmur var sat op. 

"Wauw, her er fint!" udbrød jeg, "men far, er her strøm?" 

"Der skulle gerne være" mumlede han, mens han gik hen mod receptionen, "et skab med strøm i, men vi skal selv trække stikkontakter og sådan."

"Kan vi godt det?" spurgte jeg bekymret, jeg havde slet ikke tænkt på, at det jo var et gammelt hus midt ude i ingenting, uden strøm. 

"Ja, det kan vi sagtens, i byen her er der en købmand, jeg fik kontakt til dem, og de har vidst fået spredt rygtet om, at vi flytter til, så der skal nok være nogle der er interesseret i at hjælpe med lidt forskelligt. Men nu skat, skal du gå hen til din mor, mens jeg lige finder det skab, så kan i vælge værelser" sagde han, og gennede mig væk. 

Mor stod og beundrede bordene og stolene, som stod henne ved det store vindue. 

”Jeg tror at det her er ”restauranten”” sagde hun, og smilede til mig. 

”Jeg tror du har ret, far sagde, at vi skulle vælge værelser, kom med” jeg tog fat om hendes arm, og hev hende med hen til trappen. 

”Vent skat, der er også et værelse nedenunder, mig og far tænkte på at tage det, så vi er tættere på, hvis der kommer gæster og den slags, men du kan frit vælge et oven på” sagde mor. 

"Okay så" sagde jeg, og slap hendes arm, så kiggede jeg da bare selv ovenpå.

Ovenpå kom man direkte op til en gang, den var lang og gik ligeud. Det vil sige at værelserne lå ud til siderne af hotellet, jeg tror at der var 10 værelser i alt, så man kunne bestemt ikke sige at det var et stort hotel. Jeg tog i døren til det første værelse, men der var låst.

"Argh" udbrød jeg frustreret og kaldte; "mor, der er låst til alle værelserne!"

Jeg fik det svar jeg havde ventet; "så kom ned og hent nøglerne Emma!" 

Jeg gik surmulende nedenunder, og ud til far i receptionen, der stod og biksede med skabet. 

"Far, vi er lige kommet, skal du ikke pakke ud før du går i gang med at ordne?" spurgte jeg ham overrasket. Han rystede på hovedet og fortsatte sit arbejde.

”Nåh okay så" sagde jeg, nok mest til mig selv, og greb en håndfuld nøgler fra væggen, hvor de hang. Hvorfor skulle de lige være så sure, vi var lige ankommet?

Jeg luntede ovenpå igen, og længdes efter at få pakket ud, så jeg kunne ligge mig for mig selv på mit eget værelse. 

Jeg låste op til de tre forskellige værelser, som jeg havde taget nøgler til, og fandt ud af, at værelserne var ens, det var mere hvilken udsigt man ville have. Jeg valgte det værelse, der lå ud til vandet, det andet var selvfølgelig også flot, der var udsigt over den lille by, og bjergene, men jeg var bare forelsket i det blå vand. Så valgte jeg det forreste værelse, så det var let at komme nedenunder. Jeg orkede ikke at gå ned med de andre nøgler igen, så jeg lod dem sidde i, og åbnede bare dørene og vinduerne på værelserne, så kunne det være de første vi lejede ud. 

Inde på mit værelse var der en dobbeltseng, den stod langs væggen ved døren, så hvis man sad i den havde man udsigt til havet. På værelset var der også et lille bord, et skab og en stol... Men intet badeværelse!

"Moar!" råbte jeg på hende, "er der ikke badeværelser på værelserne?"

Jeg løb ud af værelset, og stillede mig på toppen af trappen. Mor kom gående med en bunke sengelinned i armene. 

"Hvad så skat?" spurgte hun på vej op ad trappen.

"Hvorfor er der ikke toiletter på værelserne?" spurgte jeg panisk. 

"Fordi vi er så langt ude i ingenting skat, vi har heller ingen vaskemaskine eller noget. Nede i kælderen er der vaskerum, og kan du se det rum helt nede i enden af gangen? Det er et toilet. Der er også et nedenunder. Der er også brusere," sagde hun frejdigt og gik ind på mit værelse for at smide sengetøjet. Jeg stod stadig måbende ude på gangen, i gang med at arbejde mig gennem det jeg lige havde hørt. 

"Så vi skal selv vaske vores tøj?" fik jeg fremstammet. Hun kom ud af mit værelse og nikkede. 

"Nøj, sikke en fin idé at lufte ud på værelserne skat, jeg henter lige de sidste nøgler så vi får det hele luftet ud" hun forsvandt nedenunder, og jeg gik ind på mit værelse, og satte mig på min stol. Edderkoppespind. Jeg rejste mig hurtigt igen, og løb over i dør åbningen. 

"MOAR!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...