There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12663Visninger
AA

11. Fans

Dagen efter shooted var drengene trætte, hvilker var forståeligt nok, eftersom de havde været på hele dagen igår. De sov meget længe, alt for længe efter min smag,men jeg syntes nu også at hvis jeg sov til 10:30, så var det længe. Så da de stod op ved 12:30 tiden, havde jeg siddet længe og kedet mig. Jeg havde snakket lidt med hr. og fru Jensen, som snart skulle hjem, og jeg havde vasket og hængt tøj op nede i kælderen, jeg måtte jo ikke glemme at jeg var med for også at arbejde. Så da drengene kom nedenunder og sagde godmorgen, var jeg igang med at støvsuge. Jeg vinkede til dem, og sugede så videre med lækker musik i ørene. Drengene satte sig rundt ved bordene henne ved vinduet, mens de spiste franskbrød, der havde ligget siden ved 9 tiden. Men de beklagede sig ikke. Mens jeg gik rundt med "I want" i ørerne og støvsugede holdt jeg øje med de, ud af øjenkrogen. De sad og hang på stolene, som de vasketøj jeg havde hængt op på tørresnoren, sagde ikke så meget. Så snart de havde spist gik de op på værelserne igen, de var jo trods alt bare nogle teenage drenge, der havde brug for lige så meget søvn, som alle andre teenagere, de havde bare haft søvnunderskud alt for længe. 

Drengene og mine forældre var skam også blevet fine venner, mor nussede om dem fra tid til anden, og de snakkede lystigt med far om alt muligt, hvis lejligheden var til det. Men ellers var det mest mig de var sammen med. 

På hotellet var mor gået igang med at male rundt omkring, så hele hotellet lugtede af maling. Hun friskede hallen op med en hvid vægmaling, i stedet for den gamle gullige, også gav hun karmene indvendigt en optegning, men hun rørte ikke hotellet udefra, der var det super flot og unikt, i hvert fald rørte hun det ikke indtil videre. 

Resten af dagen forløb uden så meget postyr, jeg lavede ikke noget med drengene, de blev på deres værelser og snakkede med hinanden, jeg syntes også at jeg hørte nogle lyde, som kun kunne komme fra en gameboy. Igen blev jeg mindet om at de blot var drenge. Det var gået mere og mere op for mig hvor normale de egentlig var, jo længere tid der var gået. Jeg havde jo vidst fra interviews og den slags at de var barnlige og lavede sjov, men det var noget helt andet at opleve det selv, en oplevelse. 

Paul havde vidst også nydt at være her lidt, men jeg forstod ham ikke, hvorfor melde sig til at holde ferie med fem drenge i stedet for sin familie. Men han havde slappet af, og snakket en del i telefon, så det hele gik vel som det skulle være, selvom han havde snakket, helt utrolig meget i telefon. 

"Emma, kommer der nye gæster idag?" Kom Niall og spurgte mig næste dag. 

"Hvad mener du?" Spurgte jeg ham undrende, jeg havde ikke fået noget at vide om nye gæster. 

"Jamen, det lille skib har lige sat en hel flok af nede ved badebroen" sagde han og trak mig hen til vinduet, hvor han så pegede mod en flok mennesker der jublende kom løbende op ad grusvejen. 

"Hvem er det?" Spurgte Zayn, som nu også var kommet hen til os, ved vinduet. Han så bekymret på menneske flokken, der nu var kommet tættere på, og viste sig at være piger. 

"Hey drenge!" Råbte Niall, og fik Liam, Louis og Harry til at titte ned til os fra overetagen. 

"Prøv lige at tjek det her ud" råbte han igen. De kom hurtigt ned til os, og kiggede nu også ud af det store vindue. Vi kunne se en lille flok på omtrent 8-9 piger komme løbende hen mod hotellet, de havde tydeligvis ikke set os, da de alle kiggede målbevidste på døren. 

"Skal jeg låse døren eller noget?" Spurgte jeg mildest talt panisk, da de løbende piger skræmte mig lidt. 

"Ja gør det, jeg henter Paul" sagde Liam og gik ovenpå. Selvom ingen havde nævnt ordet endnu, vidste vi allesammen hvem de skrigende piger var. De var selvfølgelig fans. Jeg skyndte mig over for at låse døren, og nåede det lige i tide, før pigerne kom og stormede ind i hotellet. De hamrede nu bare imod døren, men kunne ikke se mig på den andenside, da der ingen vinduer var i døren, men snart var der en af pigerne der kiggede sig om, og lagde mærke til det store vindue hvor Harry, Zayn og Niall stadig stod, Louis var kommet hen til mig. 

"Hvad gør vi Emma, hvad med dine forældre?" Spurgte han mig, jeg trak på skuldrene og satte mig på en stol, hvad skulle vi gøre, drengene var blevet opdaget. Harry, Zayn og Niall flyttede sig hurtigt fra vinduet, men jeg var sikker på at hende den ene pige nåede at få et glimt af dem. 

"Kom, gå oven på, de må ikke se jer" beordrede jeg dem, og førte dem op ovenpå og ind på mit værelse. De satte sig på min seng, og snart kom Paul ind. 

"Hvad skal vi gøre?" Spurgte Zayn ham hurtigt. 

"Kan vi ikke sige hej til dem, de er jo ikke så mange?" spurgte Niall om. 

"De har alligevel set os" sagde Harry. 

Paul stod lidt og  nikkede så. 

"Hvis de alligevel har set jer, så kan I lige så godt sig hej til de få der er udenfor, men de vil helt sikkert ringe til deres venner, og hvem ved, måske er der allerede nogle nye på vej herover. De kan være her om 20 minutters tid, det er jo så længe sejlturen tager" sagde Paul. 

"Den tager 20 minutter hver vej" brød jeg ind. 

"Så giver det og 40 minutter i alt. Gå i drenge bare ned og sig hej til pigerne, jeg ringer rundt og hører hvad her sker" sagde Paul, som allerede havde fundet sin mobil frem. Drengen gik ud af værelset, og jeg fulgte med dem, de gik nedenunder og hen til vinduet, som pigerne stod klistret op ad. De skreg i vilden sky, da de så dem komme ned ad trappen, og de bankede så hårdt mod glasset, at jeg var bange for det skulle sprænges. 

"Skal vi låse op?" Spurgte jeg forsigtigt drengene, af en eller anden grund følte jeg mig sært utilpas i denne situation. 

"Lad os gøre det, men vi går ud til dem, de skal ikke herind og rode det hele til" sagde Louis, som gik hen og åbnede døren. Skrigende flyttede sig, og snart så jeg ud af dør åbningen de 9 piger storme hen mod Louis, der kom først ud. Derefter kom Niall, Liam, Zayn og tilsidst Harry, men før han gik ud ad døren kiggede han mig i øjnene, og smilede til mig, så klappede han mig på ryggen og fortsatte ud til de andre. Jeg fulgte ham med øjnene som han gik fra mig ud til de andre piger, og jeg mærkede et stik af misundelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...