There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12909Visninger
AA

9. Dare to Dream

Resten af dagen tilbragte vi på klippen ved vandet. Vi badede, snakkede og lavede sjov. Vi blev sultne ved aftenstid, så vi begav os tilbage til huset. Mor sendte os lange øjne, da hun så, hvordan vi pjattende kom gående op ad grusstien og ind på hotellet. Jeg var bange for at drengene måske skulle syntes, at jeg var for meget, de havde jo som sagt havde sagt, at de havde brug for lidt ”drenge-tid”. Så jeg sagde til dem, at jeg spiste hjemme med mine forældre, men at jeg kun kunne anbefale maden nede på restauranten i byen.

Vi spiste hver for sig, og da drengene kom tilbage, var de alle sammen mega trætte, hvilket jo også var forståeligt nok, jeg vidste jo ikke, hvor meget søvn de havde fået i den seneste tid, men jeg gættede ikke på, at det var meget. Jeg lagde mig op på mit værelse på samme tid som dem, vi havde lige nået at veksle et par ord, men mere blev det heller ikke til. Jeg vidste stadig ikke hvor gode venner vi var. For mig var de allerede det bedste, der var sket, og mine bedstevenner, det havde de også været før jeg havde mødt dem face to face. Men for dem var jeg jo nok bare en pige ud af mange, så jeg ville give dem lidt plads, og så glæde mig til i morgen.

Men selvfølgelig kunne jeg ikke sove, klokken var også kunne halv elleve, og jeg varr stået op klokken elleve, så der var nok en grund. 

Jeg gik nedenunder, og satte mig i hallen, der var helt mørkt. Mor og far var også allerede gået i seng, så vores lille hotel var så småt lukket. Jeg havde dog ikke hørt hr. og fru Jensen komme hjem fra deres restaurant besøg endnu, så gættede på at mor have givet dem nøglen eller noget.

Jeg havde sat mig helt henne ved det store vindue, der gik ud til havet. Solen var ikke gået ned endnu, men et særligt aftenlys havde lagt sig over øen, det spejlede sig flot i vandet. 

Jeg hørte lige pludselig en lyd bag mig, jeg vendte mig om, og så Louis komme ned ad trappen. 

"Hej" sagde han, og gik hen imod mig, "må jeg sidde her?" spurgte han, og holdte ved stolen over for mig. 

"Hej... Og ja selvfølgelig, bare tag plads" sagde jeg stakåndet.

Han var virkelig flot. Hans hår omkransede hans hoved, det var helt uden voks, det hang bare yndefuldt, og gav mig lyst til at rode rundt i det. Hans blå øjne skinnede af mæthed og træthed, men også glæde, glæde ved at kunne slappe lidt af. Det sære og smukke lys udefra gav hans øjne et særligt skær, der fik dem til at gløde svagt. 

Louis satte sig ned foran mig, "hvad laver du her nede?" spurgte han, "hvorfor sover du ikke?"

Jeg trak på skuldrene, "klokken er ikke engang elleve endnu, så jeg var bare ikke træt nok" sagde jeg stille, vi hviskede. 

"Klokken, nåh nej, det havde jeg slet ikke tænkt på" sagde han med et smil. 

"Hvorfor sover du ikke? De andre virkede så trætte, er du ikke?" spurgte jeg ham så. 

"Jeg ved det ikke" sagde han bare, men tilføjede så, "jeg havde bare en fornemmelse i kroppen af, at jeg skulle have noget luft."

"Skal vi så ikke gå udenfor?" spurgte jeg ham, "I har ikke set haven endnu, den er så smuk."

Så rejste jeg mig, og begyndte at gå mod udgangen af hotellet, Louis fulgte efter. Jeg tog i døren for at åbne den, men far eller mor havde låst den. 

"Okay, tror du ikke godt at vi kan lade døre stå ulåst mens vi er ude i haven?" spurgte jeg han, "jo, vi kan vel høre hvis der kommer nogen" svarede han, så låste jeg op og vi begav os om i haven. 

"Wow, her er virkelig flot" udbrød han, og stak mig et smil, "er her vand et sted?”

"Ja, her ovre går der en kilde oppe fra det lille bjerg bag os" sagde jeg, "kunne du høre det?" 

"Ja, jeg syntes jeg hørte noget klukke" svarede han, og gik hen mod bænken. 

"Hey, der var vi jo 'Dare to Dream'" sagde han med et lille grin.

Ups, det var min, jeg havde glemt alt om at jeg havde lagt den her ude i morges. 

"Det må jo så være din" gættede han på, og åbnede den. Jeg kom over til ham, jeg kunne mærke at jeg rødmede, men jeg håbede at man ikke kunne se det i lyset. 

"Og du er kommet til mit kapitel!" udbrød han henrykt. Jeg nikkede og satte mig ved siden af ham. 

"Kan du lide den?" Spurgte han helt oprigtigt. 

"Er du gal mand, jeg elsker den!" sagde jeg lidt for højt, "jeg har læst den 2 gange før" tilføjede jeg så. 

"Virkelig?" Spurgte han vantro. 

"Virkelig" svarede jeg ham. Der gik lidt tid før nogen af os sagde noget, Louis så ud som om han sad og tænkte.

"Jeg forstår bare ikke hvorfor det er så spændende at læse om mit liv" sagde han endelig, "jeg mener det er jo ikke vildere end så mange andre unges."

"Okay, det sagde du bare ikke lige det der!" udbrød jeg, "du er en super stjerne, du er kendt over hele verden. Det er da klart, at dit liv er spændende, folk vil vide hvor du kommer fra, hvor I kommer fra."

Han kiggede overrasket på mig, som om han havde glemt at jeg ikke kun var Emma, hotelpigen, men også Emma, den danske directioner. 

Den aften gik med at lære Louis at kende, vi fik snakket om lidt af hvert, og diskuteret en del gange hvorvidt om hans liv var spændende eller ej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...