There's a Thing Called Luck - One Direction

Sidste år var Emmas forældre midt i en midtvejskrise, så de købte impulsivt et lille hotel på en ø i Grækenland. Og denne sommer havde de bestemt sig for at tage der ned og prøve at få gang i det. Emma indvilligede i at tage med, da hun altid godt havde kunnet lide grækenland, men hun havde ikke et sekund tænkt over hvor kedeligt det ville blive uden venner og veninder hele ferien. Så da fem uventede gæster dukkede op for at få en pause fra virkeligheden, tog Emmas 16 årige liv en hektisk drejning.
Nu var der kun en retning at gå i.
One Direction.

96Likes
133Kommentarer
12924Visninger
AA

4. Åbning

Ugen gik hurtigere end jeg havde forventet. Vi fik gjort stedet rigtig flot, og jeg syntes, at trods de gamle møbler, det fact ,at vi ikke solgte rigtig mad, og at vi kun havde to toiletter, så var stedet blevet flot.

Landsbyboerne havde været fantastiske, de glædede sig til der kom turister, for de ville jo købe ind i deres butik, og spise på caféen, de eneste butikker der kunne løbe rundt på den lille ø. Og ved hjælp af min mors gymnasie-græsk, fik vi talt med dem og forstået dem. Far var også allerede gået i gang med at læse i sin dansk-græsk ordbog, og høre sin græsk nybegynder cd irriterende meget. Jeg selv brugte ordbogen hvis jeg skulle have fat i noget, eller talte jeg engelsk til dem, selvom de kun forstod måske 10% af, hvad jeg sagde. 

Jeg havde fået gode muligheder for at gå på opdagelse, eller hvad man skulle sige, jeg havde i hvert fald lært mig selv at finde ned til byen, at finde rundt i den, og finde tilbage. Jeg havde fået en guidet tur op i et lille bjerg, som jeg så havde gået selv dagen efter, for at se, hvor meget jeg kunne huske af den. Jeg blev dog nødt til at ringe til mor, og bede hende om at hente manden, der havde vist mig derop dagen før, for jeg var foret vild. Jeg var heldig, at der var signal deroppe.

Senere havde jeg dog gået den igen, uden at fare vild, bare nydt udsigten, og prøvet at huske det. Jeg havde også gået en lang tur ned langs havet, det var min yndlingsrute at gå. Jeg havde gået den på mange forskellige måder, for at prøve at finde nye, og smukkere steder, som jeg forhåbentligt kunne vise de gæster der kom. Men jeg gjorde det nu også for min egen skyld, jeg elskede naturen, og desuden var der helt vildt kedeligt at være på hotellet. Jeg var allerede blevet træt af mor og far, så jeg havde ikke nogen at snakke med. Jeg gik ture i min bikini top og et par shorts, så jeg kunne blive lækker brun, og jeg greb mig selv i flere gange at skråle højt if I'm louder, would you see me? eller If I changed the world for you I bet you wouldn't have a clue eller en anden sang, for når jeg gik der alene, virkede det som om, at jeg var den eneste der var der, men jeg fik næsten altid øjenkontakt med en eller anden øboer, eller også kom jeg bare i tanke om sidste gang, der var en, der hørte mig. Så stoppede jeg med at synge for en stund, før jeg havde glemt det igen. 

Jeg gik nu ikke kun ture, jeg vaskede også tøj en enkelt gang, vaskede op, støvsugede og gjorde mere rent. Jeg malede også de grimmeste vægge og karme. 

Det blev mandag, og vi var så klar, som vi kunne nå at blive på en uge. Da jeg stod op den morgen, var der en helt særlig stemning i hotellet. Mor gik nynnende rundt nedenunder, og nippede til en croissant, hun havde været hos købmanden og købe. Der stod et fad med dem på et af de få borde, der var nede i hallen, som jeg kaldte den del af underetagen, der var ved det store vindue.

Hun gav mig et kys på kinden, da jeg kom, og lavede så nærmest et lille dansetrin videre. Det var som om hun tjekkede hver millimeter af hotellet for snavs eller anden fejl. Jeg greb en croissant, og nikkede mod en af landsbyboerne, som allerede var heroppe for at hjælpe, med det han kunne. Det var en ældre indsunket mand, der mindede mig lidt om en rosin; han var helt rynket over det hele, og havde en lang sort hestehale i nakken. Han var her ofte, han havde geder, og var kommet med mælk og ost til os et par gange. Det så ud som om det var det samme han gjorde i dag, eftersom han stod og rodede i det lille køleskab over i "køkkenet". Ja, jeg ved ikke om jeg ville kalde det et rigtigt køkken, men det var et lille rum, hvor der var et køleskab, en bordplade og en kogeplade. Ingen ovn, endnu. Mor havde vidst bestilt en, der ville komme i løbet af sommeren, ligesom køleskabet også var bestilt, det var bare kommet lynhurtigt. Hun havde taget den lille båd tilbage til fastlandet, og så havde det stået, og ventet på hende ved kajen. 

Jeg fandt far siddende udenfor på en bænk omme i haven.

Haven var super flot syntes jeg, den var ældgammel, og mindede mig mest af alt om en ruin af et gammelt slot. Der lå sandfarvede stumper af en gammel bygning rundtomkring i græsset, og der var store gamle træer, som skyggede over en fin stenbænk. Det eneste, der manglede var et lille hvidt springvand med krystalklart vand, der glimtede i solen. Men det var da ikke helt ved siden af, en bæk løb i udkanten af haven oppe fra det lille bjerg, jeg besteg den anden dag. Den var så smuk, med vådt græs i kanten og små blå blomster i græsset. Op ad husmuren stod flotte pink roser. og gav det hele et ekstra ordinært look. Jeg elskede haven. 

Far sad som sagt på bænken med en flaske vand i hånden, og så sært saglig ud. Han smilede drømmende til mig uden øjenkontakt. 

"Har du fået morgenmad far?" spurgte jeg pænt, og fortsatte: "mor har hentet de gode croissants igen."

"Ja, jeg har taget en" sagde han til mig, eller igen kunne jeg ikke være sikker, da han stadig ikke havde kigget et sekund på mig, hans blik hang fast ved noget lang borte. 

"Okay, I er sgu underlige her til morgen, er det fordi der kommer gæster?" spurgte jeg irriteret over deres fravær. Far blinkede med øjnene en gang, og kiggede endelig på mig. 

"Hvad? Nej, vi nyder bare stedet. Jeg er så stolt over hvor lang vi er nået med..." han stoppede midt i sætningen da rosin-manden kom jublende ud til os. Vi forstod godt nok ikke et ord af hvad han sagde, men hans kropsprog var ikke til at tage fejl af. Der var kommet gæster. 

Far og jeg sprang op, og fulgte med ham ud mod trappen, hvor mor allerede stod, og spejdede ned mod vandet, hvor det lille skib var ved at sætte til ved badebroen. To skikkelser steg af skibet med to kufferter, og så var de på vej mod os. Mor jublede, og gav far et kys på munden, og mig et på kinden. Far klappede mig på skulderen, vi gjorde os klar til at tage imod vores allerførste gæster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...