You Belong With me

Orkidea er en pige, 18 år og en pige som ikke rigtigt er på listen over populære. Hendes nabo ven, Charles er derimod rimelig populær, har en kæreste som alle fyrene drømmer om og spiller med på High Schools Football hold.
Men hvad har Orkidea?
En forelskelse overfor Charles som siger spar to.
(INSPIRERET AF SANGEN "YOU BELONG WITH ME)

12Likes
9Kommentarer
1120Visninger
AA

3. Skole - bah

Mit forhold til min familie er rimelig standard. Jeg vil faktisk hellere være på mit værelse, end jeg vil være i stuen og glukke en nedren film. Forholdet til Charles familie er lidt fjernt, nu når vi ikke er sammen mere.

Og det er Grace skyld, den snoppede tøs!

Bip, bip, bip.

Irriterende lyd. Hvem i hulen.. nårh. Selvfølglig. Jeg rækker ud efter den lille sorte dåse hvor tallene: 06:00 er printet ind i skærmen på den og når den indstillet tid er kommer, kommer den der hæslige lyd.

Bip, bip, bip.

Jeg trykker på knappen som laver et opløftende klik og jeg rejser mig op i sengen, så jeg sidder ned. Jeg stryger en hårlok væk fra det ene, lyse øje inden jeg rejser mig for at gøre mig klar til skolen. Endnu en dag hvor jeg skal savle over Charles og pines over mine ulykke. Håret bliver redet, så det falder løst om mine skuldre og jeg finder noget tøj, som jeg tar på. Tasken kommer til at hænge over skulderen. Brillerne sættes tilrette på næseryggen og ellers er jeg ude af døren.

Charles og mig bor jo klods op af hinden, så vi går på samme tid.

Så kan I vel godt gætte til hvar der sker?

Jeg mærker et puf i ryggen, som får mig til at snuble og jeg når lige at gribe brillestelet, inden jeg ser op mod.. Charles.

,,Hej Orki! Hvad så?" Jeg smiler forlegen mod ham imens jeg tager brillerne på og hans skikkelse bliver synligt - ,,Ikke så meget, uover du næsten havde væltet mig." Griner jeg roligt og ser mod hans øjne som stråler. A-menneske.

,,Det må du undskylde, men du lignede en som lige er stået op." Jeg kan ikke lade være med at fnise. Jeg er jo lige stået op. ,,Det er så sandt som det kan være." Siger jeg roligt og pludselig stopper han op, som får min forundren op og kører. Og jeg stopper selv. ,,Hvad er det?" Spørg jeg undrende.

,,Grace kommer om lidt og henter mig - lidtp pinligt at kæresten skal hente mig, ikke?"

Selvfølglig.

,,Nå ja, ehm - så ses vi vel i skolen." Siger jeg med et fremtvinget smil og jeg når ingengang at registrere hans svar, inden jeg går ned af gaden med hurtigere skridt. Retter automatisk på brillerne med de grå stel og jeg går videre, lytter til mine skridt fra mine flade sko. Pludselig hører jeg en brummen. Motor brummen.

------------

Ikke færdig, kom til at trykke på publicer --

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...