Summer time - One Direction

Holly, Sarah og Sophie er nogle piger fra Irland. De tre veninder har lejet et sommerhus i London, hvor de skal holde sommerferie. De regner med en almindelig sommerferie, hvor de skal være på stranden, shoppe og kigge på lækre drenge. Men det bliver en helt anderledes sommer for pigerne. De møder nogle drenge der kommer til at gøre stort indtryk på dem.

25Likes
53Kommentarer
4765Visninger
AA

17. Skænderiet

Harrys synsvinkel:

Vi løb ud fra scenen, da vi lige var blevet færdige med hele koncerten. Jeg havde det varmt, så jeg kunne ikke vente med at komme i bad. Vi gik ud i backstagerummet, hvor pigerne var. Jeg gik lidt hurtigere end de andre. Jeg glædede mig allerede til at se Sarah. "Skal du hen og have et kys af kæresten" Louis var kommet mig i forkøbet og gik nu ved siden af mig. Han puffede let til mig, så jeg faldte. Ej, det gjorde jeg ikke. Men det var tæt på, at jeg faldt. 

Jeg åbnede døren til rummet og blev mødt af et syn, jeg aldrig nogensinde havde troet jeg ville se. Pigerne stod og råbte af hinanden. Jeg kiggede på Niall der stod med et hæved øjenbryn. Jeg nikkede hen mod dem, gik hen til Sarah og slog mine arme om hende. Niall var ligesom mig hurtigt henne ved Holly. Jeg kunne mærke at Sarah slappede lidt mere af, men man kunne stadig se af hun var sur."I tænker fandme kun på jer selv!" hvæsede Sophie og sendte dem det ondeste blik. Tro mig, hvis blikke kunne dræbe, så var de alle sammen døde.

Jeg mærkede en tåre ramme min arm og lagde nu mærke til at Sarah græd lydløst. Jeg kiggede op på hende. Hendes øjne lyste ikke af vrede mere, men derimod sorg. Sorg, der ramte en dybt inde i sjælen, hvor det gjorde mest ondt. Hun slap sig fri af min greb og gik tættere på Sophie. "Du ved jeg aldrig har været nogen drengs første valg. Men det har du derimod. Du kan få alle de drenge du vil. Hvorfor kan du ikke bare være glad på mine vegne?!" råbte Sarah, mens et par hulk forladte hendes læber. Jeg forstod ikke rigtigt hvad der var galt. Men noget var sket, mens vi holdte koncert. Sarah rystede på hovedet og gik nogle skridt tilbage. "Rend mig Sophie" sagde hun hulkende og gik ud af døren. Jeg stirrede måløst hen på den dør, som Sarah lige var gået ud af. En tanke slog mig lige pludselig. Hvad lavede jeg dog her. Jeg burde være henne hos hende. Trøste hende. Holde om hende. Fortælle hende at alt ville blive okay. Jeg løb så hurtigt som jeg kunne ud af døren og fandt hende på fortovet. "Sarah!" råbte jeg efter hende. Jeg regnede ikke med at hun ville kigge sig om, men det gjorde hun. 

"Kom" sagde jeg og trak hende hen til bilen. "Hvor skal vi hen?" hun var stoppet med at græde, og kiggede nu bare forvirret på mig. "Hjem" jeg kyssede hendes pande. Jeg lagde min arm omkring hendes talje og gik sådan sammen med hende.

Sarahs synsvinkel:

Jeg sad inde på Harrys værelse. Han var henne at lave te til mig. Han havde ikke rigtigt spurgt om hvad vi var kommet op at skændes om, hvilket jeg var glad for. Han vidste det var noget, han ikke behøves at skulle vide med det samme. Jeg hørte en banke på døren. Jeg sagde intet fordi at jeg regnede med at det bare var Harry. Få sekunder efter åbnede døren sig langsom, og Hollys ansigt kom til syne. "Er du okay?" spurgte hun og satte sig ned ved fodenden af sengen. Jeg nikkede svagt. Jeg havde fået det meget bedre og tænkt på hvad jeg havde besluttet mig for at gøre. "Kan vi ikke tage hjem?" spurgte jeg toneløst. Jeg kunne ikke holde til mere, denne sommer. Det blev for meget.

"Er det du vil?" spurgte Holly kærligt. Det var sådan noget jeg beundrede hende for, hun var altid så forstående og kærlig. "Ja. Jeg kan ikke overskue mere. Undskyld." mumlede jeg lavt, men ikke lavt nok til at hun ikke kunne høre det. "Hvorfor siger du undskyld?" spurgte Holly skeptisk. Jeg sukkede og kiggede på hende. Jeg lignede sikkert noget der var løgn. "Fordi jeg har ødelagt hele vores ferie" sagde jeg og trak på skuldrene. "Hey.. Det har været verdens bedste ferie nogensinde. En lille ting kan ikke ændre denne sommer" jeg smilede et opmuntrende smil. Klogt gjort. Jeg smilede automatisk da jeg så hende gør det. "Jeg tror bare at jeg trænger til at komme hjem, og være mig selv" sagde jeg. Holly nikkede. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...