Another life - 1D

Mira. En glad og åben 15 årig pige, med ingen bekymringer i livet. Eller det er i hvert fald sådan folk ser hende. Kun hendes bedste veninde, Avril har lille ide om hvad der sker bag hendes facade og har også hjulpet hende gennem hendes mørkeste tider og tanker. Men da Mira for et år siden flyttet til London faldt hendes verden fuldstændig sammen, da hun ikke længere havde Avril at støtte sig op af. Hendes måde at klare det på er ved at fester vildt og drikke sig så fuld at hun får en tid glemmer alt omkring hende. Den eneste passion hun har tilbage i livet er at skrive, så da hun får sommerferie tilmelder hun sig et sommer skriveprogram i LA sammen med en masse andre unge. På lejeren møder hun Niall som hun straks føler sig tryk ved. Men kan Niall trække hende op af det dybe hul hun er landet? Og vil hun lade ham gøre det?

8Likes
20Kommentarer
2366Visninger
AA

9. 7. Kapitel: Is This Goodbye?

Jeg sad inde på pigetoilettet med tårerne strømmende ned ad kinderne. Hvad end mig og Niall havde haft sammen var nu slut. Han var kommet alt for tæt på alt for hurtigt. Måske var det bedst på den måde. Jeg ville sikkert bare ødelægge et eller andet for ham. Det var bedst at jeg bare lod ham være i fred. Langsomt tørrede jeg mine øjne og rejste mig op for at kigge mig selv i spejlet. Min mascara var løbet lidt, men ellers sad min make-up som den skulle. Jeg fandt min make-up pung frem for at genopfriske min make-up. Da jeg var færdig kigget jeg mig tilfreds i spejlet, man kunne næsten ikke se at jeg havde grædt.

BIP BIP. Min mobil vibreret i min lomme

 

*Hej skat. Hvordan går det? Vi savner dig herhjemme. Knus mor og far *

 

”Arg!” de savnede omtrent lige så meget som en fattig mand savner regninger. Jeg havde løst til at kyle telefonen ind i væggen, men i stedet trykket jeg på besvar.

 

*Hej far og mor. Jeg har det rigtig godt. Vi skal have vores første lektion i dag. Hvordan går det hjemme hos jer?*

 

Jeg trykkede send og kigget ned på klokken. Fuck! Klokken var allerede 9.55, hvilket ville sige at vores første time om 5 minutter og at jeg allerede havde misset morgenmaden. Hurtigt fik jeg samlet mine ting sammen så åbnede jeg døren og satte i løb ned ad den lange gang. Forpustet stoppet jeg op ude foran det lokale vi skulle have undervisning i. Da jeg kigget ind a vinduet kunne jeg se at de allerede var gået i gang. Jeg tog fat i dørhåndtaget og trådte ind. ”Undskyld jeg kommer for sent” mumlede jeg mens jeg satte mig ned ved siden af Malu. ”Har jeg misset noget?” hvisket jeg til hende. Hun sendte mig et stort smil og rystede så på hovedet.

 

Vores hold var delt op sådan at drengene og pigerne var hver for sig. Heldigvis! Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kunne se Niall i øjnene efter tidligere.  ”Okay alle sammen mit navn er Veronica og jeg skal være jeg være jeres lære for de…”

 

*  * *

 

Foran mig dansede Malus krøller glad i vinden og mit eget lyse hår blæste op i hovedet på mig da vi bevægede os hen over gårdspladsen. Timen var lige sluttet og vi var nu på vej over mod en lille opholdsstue som lå over et lille hus for sig selv. Mens vi gik snakket de om hvem af drengene der var lækrest på lejeren.  Jeg prøvede så godt jeg kunne at deltage i samtalen, men det var svært for, for at være helt ærlig havde jeg ikke lagt mærke til nogle andre end Niall.

 

”Mira, kan jeg lige snakke med dig?” spurgte en stemme bag mig. Når man taler om solen, tænkte jeg ironisk. For det var selvfølgelig Niall som ville snakke med mig. Skræmt sendte jeg et blik til Malu som bad om hjælp, men hun rystede bare svagt på hovedet og grinet lidt. ”Mira?” Nialls stemme lød spørgende og jeg vendte mig endelig om. Uden lyd trak ham ud på græsstien som vi havde mødtes på for første gang.

 

”Hvad er der Niall?” spurgte jeg og lage mine arme over kors.

Han tog fat i mine hænder. ”Mira, hvad forgår der? Hvem har gjort det mod dig? Du har ikke fortjent det!” hans stemme lød indtrængende som om han faktisk bekymret sig om det.

 

Mine øjne søgte mod hans. De klare blå øjne. Nogle øjne jeg var kommet til at elske på meget kort tid. De øjne som ikke troede på min facade og havde set lige igennem den med det samme. Så gjorde jeg noget som ikke engang jeg havde regnet med.

 

Jeg lænet mig hurtigt frem og lod mine læber ramme Nialls i et hurtigt kys. ”Farvel” hvisket jeg stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...