Remembered or Forgotten? - One Direction

Kylie er en hel normal pige. Det eneste der er ved hende, er nok hendes venskab til Zayn, som hun dog ikke tror på mere. Hun siger aldrig noget til nogen, om dette men det er altid i hendes hjerne, og hendes hjerte. Hvad sker der så, når han pludselig kommer hjem fra London og USA, og hvor han nu ellers har været, for at være lidt sammen med sin familie, og holde sommerferie?

19Likes
12Kommentarer
2801Visninger
AA

10. Natten.

 

Mit blod fryser til is. Helt seriøst, jeg kan mærke det! Hold nu op, det her er fandme skræmmende. Det var da Zayns nummer jeg trykkede, var det ikke? Jeg skal lige til at trække min telefon væk fra øret, da stemmen kommer igen.

Hallo?” jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om stemmen. Men den lyder i hvert fald træt, det er helt hundrede.

”Hve.. Hvem er d… det?” spørger jeg tøvende. Min stemme virker helt tør. Men jeg er altså også stadig bange, det kan jeg godt love jer. Ville i ikke også være det? Det er jeg ret sikker på i ville.

Undskyld, jeg er Harry. Hvem er du?” navnet Harry virker sjovt bekendt, men jeg kan ikke sætte ansigt på ham.

”K.. Kylie? Je.. Jeg skulle snakke med Zayn?” mumler jeg, og jeg er ret sikker på, at det lyder helt usammenhængende.

K.. Kylie? Sjovt navn. Nå, men jeg kan sige dig, at Zayn sover. Hvor har du i øvrigt hans nummer fra?” hvordan kan han tillade sig at spørge? Det er ham, der har taget hans telefon.

”Det er altså dig der har taget hans telefon,” svarer jeg spydigt.

Som jeg sagde – hans telefon ringede, og jeg tog den, da jeg vågnede ved hans ringtone,”  han virker utrolig tålmodig.

”Jamen, hvorfor sover du i hans hus?” spørger jeg, og mand hvor er jeg forvirret! Hvad laver den Harry dreng med Zayns telefon?

Ehm, jeg er Harry Styles, jeg er med i One Direction?” ha, nu er det Harry der virker forvirret. Men selvfølgelig, det kunne jeg have sagt mig selv.

”Nårh, undskyld. Vil du vække Zayn, så jeg kan snakke med ham?” spørger jeg.

Ehm, jeg ved jo ikke om du er en sindssyg fan?” Harry virker trodsig. Hm.. det skal han ikke være.

”Harry, hvis jeg var en fan, ville jeg nok have genkendt dig. Desuden er jeg hans… veninde,” jeg har egentlig ikke lyst til at sige, at vi er kærester.

Okay…” hans stemme har en sjov tøven, og jeg er sikker på, at han tror noget forkert. Jeg har hørt lidt om, at han er flirten i bandet. Det kommer ikke rigtig bag på mig, med de krøller dér.

Jeg får et mindre chok, da min telefon igen siger noget.

Kylie? Er det dig?” Zayn virker træt, men alligevel bekymret. Jeg nikker, da det går op for mig, at han ikke kan se det. ”Ja,” min stemme er en hvisken.

Hvad sker du? Hvorfor ringer du klokken lort om natten?” trætheden er forsvundet – bekymringen har overtaget.

”Du ved jeg er alene.. Det er bare skræmmende. Jeg ville nok bare høre din stemme,” mumler jeg. Pludselig finder jeg situationen vildt pinlig. Hvor åndssvagt var det lige af mig, at ringe til ham, fordi det er mørkt? Tsk, jeg skal lige lærer at tænke mig om. Ét problem med den plan – det er umuligt for mig, om natten.

Skal jeg komme?” spørger Zayn med det samme.

”Det behøver du virkelig ikke..” mumler jeg.

Jeg er der om fem,” svarer Zayn bare, og ligger på. Nå, men så får jeg måske noget søvn? Det ville jo egentlig være rart nok, så jeg skal nok ikke klage.

Seks minutter senere, banker det på døren. Jeg smiler for mig selv, tager min dyne om livet, og går ned til døren, hvor Zayn ganske rigtig står.

”Zayn. Det tog seks minutter. Du sagde fem. Jeg blev helt bekymret,” man kan tydelig høre at jeg overdramatisere, men hvis det ikke var tilfældet, ville det også være vildt mærkeligt.

”Jeg skulle jo lige sætte Harry ind i situationen, så han kunne sige det videre til de andre drenge,” forklarer han. Jeg nikker bare. Derefter lader jeg ham trække mig ind i hans favn. Den favn er utrolig savnet, selvom det kun var kort tid siden jeg havde været i den.

”Skal vi ikke sove?” mumler Zayn, mod mit hår. Jeg nikker, og trækker mig fra ham. Han tager sin jakke af, og følger med mig op på mit værelse. Der hiver han sin bluse af, som han tydeligvis bare lige hev over. Det er da også først der jeg opdager, at han har natbukser på. Jeg smiler lidt, og gemme mig godt ind under dynen. Han ligger sig ved siden af mig uden dyne. Ikke at jeg giver ham noget af den. Han kan jo bare spørge.

Zayn ender med at ligge uden dyne i omkring tre minutter, så rykker han ind til mig.

”Vil du have noget dyne?” griner jeg. Han nikker, og ser lidt flov ud. Jeg smiler bare. Kort efter har han trukket mig ind til sig, og vi ligger begge to mast ind under min dyne. Jeg aner ikke hvorfor vi ligger så tæt, for det er varmt nok i forvejen, men det føltes godt. Jeg ved også, at der er god plads i sengen, selvom vi opfører os, som om det var en sofa. Men som sagt, det føltes godt. Lidt for godt måske? Jeg ved det ikke helt. Det kan vel ikke føles for godt, kan det? Det ville være lidt mærkeligt. Oh god, jeg tænker alt for meget. Godt jeg har Zayns ånde i nakken. Den er utrolig beroligende. Han er nok også bare træt. Jeg ved faktisk ikke om han sover, men eftersom jeg ligger med ryggen til, kan jeg ikke rigtig svare på dét spørgsmål. Men det kan vel også være total ligegyldigt? Jeg burde i hvert fald nok sove. Nu hvor Zayn er her, virker mørket langt fra så skræmmende som før. Ikke fordi jeg er bange for mørket, men alligevel. Når man er alene, er ting ligesom lidt noget andet. Jeg kan altså ikke forklare jer det, så lev med det. I skal slet ikke spørge for jeg skal sove nu. Jeg vil jo gerne være bare en lille smule frisk i morgen tidlig. Så kan jeg også få at vide, hvorfor Harry tog hans telefon, og ikke ham selv. For det giver endnu ikke nogen mening for mig. Men hvad ved jeg?

Morgnen efter vågner jeg, da solen står ind af vinduet. Jeg trak da for i går? Jeg gnider mig i øjnene, og sætter mig op. Jeg kan pludselig huske, at Zayn lå ved min side i går. Hvor er han nu? Jeg vil ikke have, at han forsvinder, jo! Jeg beslutter mig for at trække en T-shirt over, og så bare gå ned i mine underbukser. Jeg kigger rundt i værelset, og til alt held, har Zayn ikke snuppet sin bluse, så den stjæler jeg da lige. Nu vil jeg så se om jeg kan finde ham et sted i det her hus. Vi prøver køkkenet! Jeg ved ikke om han er der, men hvem ved, udover ham selv? Ikke rigtig nogen sikkert. Nå, men jeg havde da ret, for han står i køkkenet. Jeg smiler stille, da jeg ser ham. Han står med ryggen til. Jeg er ikke sikker på, hvad han laver. Jeg går om bag ham, og slår armene om ham.

”Hvorfor vækkede du mig ikke?” hvisker jeg, helt tæt ved hans øre. Jeg kan mærke han smiler. Spørg ikke hvorfor.

”Fordi du så sød ud, og desuden ville jeg lave morgenmad,” han vender sig rundt i mit kram, så vi nu står i et normalt kram.

”Du er lidt for sød,” mumler jeg, inden jeg vender mig om. På bordet står der lidt yoghurt, to skåle, og ymerdrys  til at have på. Jeg rynker på næsen, og vender mig om mod Zayn igen.

”Men så opdagede jeg, at du ikke rigtig havde andet end det der…” mumler han undskyldende. Jeg smiler, og lader mine læber omfavne hans.

”Det er perfekt,” smiler jeg, da jeg har trukket mig væk. Zayn smiler bare, og flytter mig så hen til bordet. Én er nok sulten. Jeg satte mig overfor Zayn, og tog lidt mad.

”Nå, hvad skal vi så lave i dag, love?” spørger han med et smil. Jeg trækker på skuldrene. Han smiler bare dumt af mig.

”Det skulle blive varmt i dag… Det er alt jeg ved,” siger jeg roligt. Zayn smiler.

”Vi kunne tage til stranden?” Zayn smiler stadig væk. Har han spist smile yoghurt? Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tænke, altså!

”Zayn, vi er altid på stranden,” mumler jeg. Han nikker.

”Du har ret,” siger han bare, og spiser videre, stadig med hans smil.

”Hey, hvorfor tog Harry telefonen i går?” spørger jeg lidt efter. Nu smiler Zayn for alvor.

”De kom i går, lige før jeg kom hjem fra dig. Et overraskelses besøg, åbenbart. Jeg har dog regnet lidt på det. Vejret er ikke specielt godt de andre steder. Så Harry vågnede da min telefon ringede,” forklarer han. Og han bruger hænderne. Han sidder og kaster rundt med hænderne. Eller nej, det gør han ikke, men i ved; overdrivelse fremmer forståelse.

”Vi kunne tage dem med til stranden?” foreslår jeg. Vi har begge spist, så i mellemtiden rejser jeg mig op, og begynder at tage af bordet.

”Okay, for det første, prinsesse: sæt dig ned. Jeg skal nok klare det,” smiler han, og tvinger mig til at sidde, hvorefter han fortsætter:

”For det andet, så er det en rigtig god idé. Når du tager tøj på, ringer jeg. Eller, jeg ringer bare efter det her er ordnet. Du er så smuk i det der,” siger han med en fræk undertone, og blinker. Jeg sukker.

”Zayn, man er ikke smuk, når man har T-shirt og undertøj på,” forklare jeg. Han nikker lidt.

”Du har ret. Du er lækker,” griner han. Jeg sukker, men smiler alligevel lidt, mens jeg kan mærke blodet stige mig til hovedet. Zayn ser det heldigvis ikke, for han har travlt med at rydde op efter os. Det tager dog ikke specielt lang tid.

Vi sidder inde i sofaen. Zayn har holdt fast i mig, siden han blev færdig med at rydde af efter morgenmaden. Han har lavet en eller anden regl om at jeg ikke må tage tøj på. Set i bakspejlet, skulle jeg måske have taget tøj på, og så ledt efter Zayn? Nå, men det ville jo heller ikke være sjovt, vel? Men altså lige nu har han smidt sig i sofaen, og jeg sidder på skødet af ham. Han leder vidst efter sin telefon lige nu. Men som venlig som jeg er, rækker jeg ham den bare. Han kunne vidst ikke se den på bordet. Det ville i hvert fald undre mig.

”Hey, må jeg ikke ringe til Harry?” spørger jeg. Det kunne være sjovt at lave lidt sjov med ham. Okay, det lød underligt. Nevermind.

”God idé,” griner Zayn, som tydeligvis har fattet joken. Han sætter mobilen på ukendt nummer, og så ringer jeg ellers op, da Zayn har skrevet nummeret.

Det’ Harry,” lyder hans hæse, men lidt friskere stemme, i røret. Jeg smiler lidt, inden jeg falder ind i rollen.

”H- Harry? Dig igen? Ja.. Jamen..” mumler jeg skingert og usikkert. Zayn griner ikke, men det er tydeligt, at han er tæt på det.

Hvem er det?” spørger Harry. Mister han da aldrig modet? Åbenbart ikke. Nå, men så må man vel bare fortsætte.

”K… Kylie? Jeg skulle snakke med Zayn,” jeg ved, at jeg gentager næsten det samme som dagen forinden.

Dig igen? Zayn er da hos dig?” nu virker Harry forvirret. Yes!

”Nårh… Må jeg så snakke med Louis?” spørger jeg.

You gotta be kitting me! Du kender til Louis, men ikke mig? Hvad…” mere når han ikke at sige, så tager Louis telefonen.

Hvad så, babe?” griner han. Jeg kan lige forestille mig, at han skubber Harry væk, mens han siger det.

”Zayn og jeg ville bare høre, om i kom til stranden i dag? Ved du hvad, du får bare Zayn, så tager jeg noget tøj på,” siger jeg, og rækker Zayn røret. Først da det er gjort, går det op for mig, hvad jeg lige sagde. Noget siger mig, at Louis lige har spurgt Zayn til det, for jeg kan høre at han forklare, at jeg altså har tøj på. I mens vinker han mig væk, så jeg kan komme op og få noget tøj på. Så kan man bare håbe på en god dag. 

 

Undskyld jeg først skriver nu, men jeg har haft lidt travlt. Og det er jo ferie. Med det vil jeg sige, at denne historie desværre lakker mod enden, men hvis jeg og i føler for det, kan jeg muligvis overvejer en to'er. Har bare ikke rigtig idéerne - endnu. (:

Men god ferie til jer alle.!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...