Remembered or Forgotten? - One Direction

Kylie er en hel normal pige. Det eneste der er ved hende, er nok hendes venskab til Zayn, som hun dog ikke tror på mere. Hun siger aldrig noget til nogen, om dette men det er altid i hendes hjerne, og hendes hjerte. Hvad sker der så, når han pludselig kommer hjem fra London og USA, og hvor han nu ellers har været, for at være lidt sammen med sin familie, og holde sommerferie?

19Likes
12Kommentarer
2806Visninger
AA

6. Lidt lalleglad, måske?

 

Okay, jeg er oppe igen. Jeg føler mig overhovedet ikke vågen, men mine forældre har tvunget mig. Fra den anden side af døren, selvfølgelig. Gad nok vide hvad det er de har imod mit værelse? De kommer ikke langt med det, hvis de siger, at det er fordi det er rodet, for det gør jeg intet ved. Jeg tørrer støv af og støvsuger, men jeg flytter ikke ting, for ellers vil jeg bare glemme, hvad jeg gør af de ting, og helt ærligt, hvor smart er det lige? Ikke særlig smart, så kan jeg ikke finde opladere eller noget. Jeg hader virkelig når jeg ikke kan finde ting, og det er jeg sikker på, at i kan relatere til. Men helt ærligt, er jeg den eneste, med en iPod og MP3 afspiller, som bruger mobilen til at afspille musik med, når jeg løber? Det er sådan en åndssvag vane jeg har. Jeg har mange åndssvage vaner. Helt ærligt, lige nu har jeg jer med på en lytter? Det er egentlig også ret åndssvagt. Men det er nu meget hyggeligt. Nå, jeg må hellere finde noget tøj. Vil i med igen? Okay, i elsker tøj, ligesom mig. Jeg vil have shorts på – igen. Det bliver nogle beige, med et sort bælte. De er ikke så lange, men de er ret høj taljede. Ikke så meget, at man skal have blusen ned i dem. Men alligevel. Jeg tror jeg tager en blå T-shirt på. Kan i  også lide blå? Personligt er jeg helt vild med farven. Nå, jeg skal jo til stranden med Zayn, så jeg tror jeg tager bikini under. Og det bliver den fra i går, for farverne passer til. Det er egentlig meget fint, med den dybe udskæring, min bluse har.

Okay, klokken er halv elleve, og jeg har ikke fået morgenmad? How the hell am I going to make this? Ah, vi tager bare en bolle. Det tager ikke så lang tid. Så kan jeg tænke videre, mens jeg spiser. Jeg ved nemlig ikke helt hvordan jeg har det med hele den her ”Zayn - Situation” som jeg kalder den nu. Nutella, jeg skal have nutella. Okay, det var et udspring, eller hvad man skal kalde det, men ja. Jeg skulle jo have nutella. Nå, men for ar komme videre; jeg har jo savnet ham, men nu vil han jo bare forsvinde igen, efter ferien, og det magter jeg virkelig ikke. Jeg vil ikke sige farvel igen. Desuden har jeg heller ikke helt styr på mine følelser. Det her bliver værre og værre. Nå, nu har jeg spist, og klokken er snart elleve, så jeg finder lige de sidste ting.

Nu kan jeg høre en lille melodi, hvilket vil sige, at der er en, som ringer på. Uden for døren, står Zayn. Han ser rigtig sød ud. Han er ikke helt så afslappet, som i går, men han ser stadig godt ud. Okay, fortæl mig lige, hvornår ser Zayn ikke godt ud? Jeg ved det i hvert fald ikke. Man føler ligesom altid, at man ikke ser helt godt nok ud.

”Hej,” smiler jeg, en smule forsigtigt måske, men altså. Så ved man det er mig. Jeg er lidt genert. Altså, ikke min tankegang, men min væremåde.

”Hej. Skal vi gå?” han laver det der tegn, ud mod gaden. Jeg smiler, og nikker. Jeg tager lige mine ting, og låser døren. Snart efter, sider jeg endnu engang i Zayns bil.

”Fulgte du mig virkelig, under hele X-Faktor?” han ser lidt spørgende på mig. Jeg griner let.

”Søde, jeg så også ”The Xtra Faktor”, så ja, det gjorde jeg,” svarer jeg ham, med et lille smil. Han ryster på hovedet, men griner let alligevel.

Zayn gemmer sig bag solbriller, og vi ligger egentlig ret langt væk fra alting. Jeg har accepteret det, selvom jeg hader, at være så meget for mig selv. Men jeg gider heller ikke have en masse fangirlende total opdullede piger omkring Zayn hele tiden. For så får jeg jo den kolde skulder, og hvem gider det? Ikke mig, i hvert fald. Jeg ved godt, at det er ondt, at tænke, at Directioners alle sammen bare er nogle duller, for selvfølgelig er de ikke det. Jeg er bare ikke en del af dem, så jeg kan godt lide at lave lidt sjov med dem. Sig ikke, at i ikke kunne finde på det samme. Og så er der jo nogen, i den fanbase, som er nogle være duller, der tror de får mere opmærksomhed, ved at se sådan ud. Sådan er det overalt i verden. Hvor ville verden også være, uden nogle duller her og der? Jeg ved det i hvert fald ikke. Nå, nok snak om duller – vent, jeg er ikke færdig. Jeg vil da lige sige, at jeg heller aldrig skal være dulle, ligesom jeg ikke skal være cutter, eller sulte mig selv. Der var en ting mere til listen, sejt nok.

 

”Ehm, Kylie? Du sidder ligesom i din egen tankegang?” Zayn vifter sin hånd for øjnene af mig, med et grin om læberne.

”Ehm ja? Min tankegang er AWESOME!” griner jeg bare til ham, og smider mig ned på det tæppe, som jeg har med. Zayn griner af mig, højt denne gang, men alligevel ikke for højt. Derefter smider han sig på tæppet ved min side. Vent, jeg fik aldrig fortalt hvad han havde på? Han har badeshorts, og en T-shirt på. Det ser virkelig godt ud. Desuden er den T-shirt ret tight, så man kan tydeligt ane hans flotte mavemuskler. Vores snak er hurtigt i gang igen. Man kan nu godt mærke at to år er ret længe, når man lige tænker sig om. Og så har vi alligevel kun en sommer sammen. Medmindre de kommer tilbage næste sommer. Så kan han være sådan en ”Sommer – Ven”, eller hvad man nu skal kalde det. Okay, ”Zayn – Situationen” ændrede sig lige til ”Sommer – Ven”, eller hvad? Det er egentlig ret sjovt.

 

”En is?” Zayn finder endnu en gang min opmærksomhed. Jeg kan virkelig ikke gøre for, at jeg lige skulle tænke lidt. Oh shit, nu gør jeg det igen – tænker til jer, men reagere ikke i virkeligheden. Det er bare ikke godt nok! Så må jeg nok hellere rejse mig op, hvis jeg vil have min is. Og det vil jeg!

”Nej, vent her, nogen skal passe på vores ting,” Zayn tvinger mig praktisk talt ned at sidde igen. Jeg nikker bare mindre forvirret.

”Stadig jordbær?” spørger Zayn. Jeg nikker.

”Hvordan kunne du huske det?” Zayn trækker bare på skuldrene og forsvinder. Så kan jeg tænke videre, med jer, u guys! Det er egentlig typisk, nu hvor jeg har fri til at tænke, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal tænke? Okay, det gav ingen mening,, men jeg tror alligevel i fattede det. Jeg har det bare sådan på fornemmelsen. Hm.. Så tænker jeg jo egentlig alligevel. Så kan jeg vel spørge jer om et spørgsmål? Ja, okay? Hvad er jeres yndlings is? Så kan i jo tænke lidt over dén. Smiley. Bvadr, sms sprog! Tsk, det er i altså virkelig vant til nu. Nå, jeg vil tage mine shorts og T-shirt af, så kan jeg måske få lidt sol, på min i forvejen alt for blege mave. Jep, jeg er en blegfis. Men, det skal solen gøre noget ved, nu! Ups, nu kommer Zayn vidst. Han var da hurtig? Eller tænker jeg langsomt? Who knows? Nå, men nu er bare med på sidelinjen, igen.

 

”Her,” smiler Zayn, da han rækker mig min is. Han har fået den største, det er jeg helt hundrede på, men den er fyldt med jordbær is, præcis som jeg elsker det. Han selv spiser vanilje, og lakrids. Hm, det må vel være det han kan lide? Jeg husker altså ikke lige så godt som ham, det indrømmer jeg gerne. Men det er altså også ret sindssygt, at han kan huske min yndlings is? Kan i huske jeres venner, som i ikke har set i to år, yndlings is? Nej det tror jeg heller ikke. Men der er jo et eller andet, helt specielt ved Zayn. Om det så er det, at han kan huske min yndlings is, det ved jeg ikke. Men hvis det er noget andet, så ved jeg faktisk ikke om jeg vil finde ud af det. Jeg orker nemlig ikke at miste ham igen, selvom jeg godt ved, at det vil ske.

”Kylie? Du er altså helt væk igen,” endnu en gang vifter Zayn med sin hånd foran mine øjne. Jeg griner bare til ham.

”Undskyld, jeg har fået for vane, at tænke ret meget. Jeg skal nok prøve at lade være,” forklare jeg mig. Det var da en rimelig god undskyldning, var det ikke? Det synes jeg det var.

”Nej, bliv dog endelig ved med at tænke! Jeg gider ikke en hjernedød blondine,” griner han, og hiver op i mit mørke hår.

”Ahrem, mit hår er altså mørkt!” mukker jeg, med et smil om læberne.

”Sikker på det ikke er farvet,” Zayn fortsætter med at hive op i mit hår.

”Dorh, stop det nu bare,” jeg dasker ham over skulderen. Han hat efterhånden kigget ret grundigt, på mit hår, helt inde ved hårrodden for at finde lyse hår. Der er stadig ingen folk på denne del af stranden, så det er ikke fordi folk bliver generet af mit lidt for høje grin, som jeg hader alt for meget, men sådan er det jo.

Vi har fået spist vores is, så nu sidder vi bare og snakker. De to år, skal altså virkelig indhentes, men ingen kan rigtig fortænke os i det, for jeg vil vædde med, at i ville have det på samme måde.

”Vil du ikke med hjem? Det er ved at være ret sent,” forklare Zayn, da han rejser sig op. Jeg nikker.

”Vi kunne også tage hen til mig?” spørger jeg. Jeg ved ikke hvorfor, men vi har ligesom været hjemme ved Zayn. Jeg ved godt, at det helt sikkert er en åndssvag begrundelse. Men i hvert fald, så begynder jeg at tage mit tøj på igen, og Zayn tager også den trøje på, som han havde taget af tidligere. Jep, da han så mig i bikini, så tog han også sin bluse af. Ikke at jeg klagede. På ingen måde, overhovedet ikke. Det er faktisk helt ærgerligt, at han tager den på igen, men alligevel. Det ville måske lyde lidt desperat, hvis jeg bad ham lade være med at tage den på, og desuden er jeg overhovedet ikke interesseret i mere end et venskab. Jeg skal aldrig i mit liv, være mere end venner, med en kendt person. Jeg vil nemlig gerne have muligheden for at være sammen med min kæreste, og ikke bare se ham, igennem de tusind billeder, der er på computeren, og snakke med ham, på skype. Ikke at det ikke ville være ret, at kunne snakke med ham. Det må jeg lige snakke med ham om. Husk mig lige på det. Tak, det var sødt af jer. Men husk! – det er en hemmelighed. Jeg aner ikke hvorfor, men det er det altså bare. Det respektere i, gør i ikke? Det skal i gøre! Magt fikserede mig. Nå ja, magt er jo rart. Elsker i ikke også bare magten. I får lige en opdatering, vi er næsten henne ved mit hus, så ja, vi er forsvundet fra stranden, jeg blev bare lige så optaget af min egen tankegang, så der har i grunden. Men jeg har magt. Uha, nu er jeg jo blevet helt magt syg. Det vil jeg vædde med, at i også bliver ind i mellem. Gør i ikke det? Det vil jeg vædde på at i gør. Uha, det var så væddemål nummer to, bare for i dag. Jeg må stoppe det, jeg mister bare alle mine penge, og så kan jeg ikke købe is mere. Eller tøj, for den sags skyld. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige tænkte på is, men det gjorde jeg altså. Nå, men vi holder foran mit hus, så jeg må hellere gå med ind. Det virker ligesom lidt åndssvagt, at Zayn går ind, og så sidder jeg her i bilen? Det synes jeg i hvert fald.

 

”Kylie?” Zayn ser en smule nervøs ud – han bider sig nemlig i læben.

”Ja?” ved jeg ikke, hvad det er han vil, men han har vakt min interesse.

”Jeg tænkte på, om ikke du ville med ud og spise i aften, i stedet for at jeg går med ind? Vi kan bare mødes en anden dag, også?” han er stadig nervøs. Jeg smiler bare beroligende til ham.

”Selvfølgelig vil jeg det, Zayn. Hvis nu du henter mig klokken syv? Jeg skal nok love, at tage noget lidt pænere på,” griner jeg. Han nikker roligt. Derpå krammer han mig, og smutter så. Nu skal jeg så ud med Zayn. Jaja, det skal vel nok blive spændende.

 

______

 

Så fik i et kapitel. Jeg havde ligesom ikke rigtig tid i går.. Nå, men jeg får muligvis tid i morgen, men det er ikke sikkert, eftersom jeg skal pakke. Men som sagt, går jeg ud fra, at jeg får tid. Efter i morgen tager jeg så en uge væk, men jeg tager min iPad med, så jeg kan sikkert skrive, men ikke ligge noget ud. Men så har jeg noget klar, når jeg kommer hjem. Hyg jer, og god ferie, alle sammen (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...