Fra skolepige til stjerne

Sofie Sander Jakobsen har altid drømt om at blive noget med musikken. Hun har gået til sang i 8 år og guitar i 4 år. På hendes fødselsdag får hun en chance for at komme ind på en musikskole. Sofie takker ja til tilbuddet og et stort eventyr venter foran hende. Sofie finder hurtigt 2 gode veninder på musikskolen, men ikke alle er lige søde...

4Likes
1Kommentarer
908Visninger
AA

5. Weekend

Ugen havde gået stærkt på musikskolen. Der havde både været glæde og sorg. Jeg havde fået 2 nye veninder, men jeg havde også fået 3 fjender. Det var fredag eftermiddag og Sasja og jeg lå og tegnede på hinandens rygge. Caroline, Anna og Maja havde fået bortvisning fra skolen hele næste uge, efter hvad der var sket i tirsdags. Sasja var også meget overrasket over hvad de 3 piger kunne finde på. Jeg tegnede en elefant med fingeren, på Sasjas brune hud. ”hvorfor er du så brun?!” Sagde jeg og grinte. ”jeg har været i Spanien for 2 uger siden” svarede hun og blinkede med hendes ene øje. Amalie var lige blevet hentet. Hun skulle hjem til sin familie til på søndag. Jeg havde fået lov til at tage med Sasja hjem i weekenden. Vi blev hentet om en times tid. ”er det en flodhest?!” spurgte Sasja. ”tæt på” svarede jeg. ”en elefant?” spurgte Sasja. ”ja!” svarede jeg. Sasja satte sig op på min seng og kiggede lidt rundt på mit værelse. Hun kiggede hen på billedet med Emma og Rebecca og jeg. Jeg smilte lidt til hende. ”er det dine gamle veninder?” spurgte hun. ”ja” svarede jeg. ”de ser søde ud” sagde Sasja. ”vil du med op og have en kakao i chokoladeautomaten?” spurgte Sasja og fandt to 10 kroner frem fra lommen. ”ja, jeg er hunde tørstig!” svarede jeg og tog mine sutsko på. Vi tøffede op af gangen sammen. Pludselig støtte vi ind i to drenge der kom løbende fra et hjørne. Jeg fik et chok, og pludselig lå der en høj lyst håret dreng oven på mig. ”hey, det må du meget undskylde!” sagde han og tog min hånd for at hjælpe mig op. Sasja grinte lidt. ”wauw nogle flotte øjne du har!” kom det pludselig ud af mig. HVORFOR SAGDE DU DET?! Tænkte jeg. ”øh tak” svarede han. ”kom lad os smutte” sagde hans ven. Han blinkede til mig og så løb de videre. Sasja grinte helt vildt og puffede til mig. ”hvor kom det fra?” sagde hun og smilte. ”jeg ved helt seriøst ikke hvad der skete!” svarede jeg. Vi gik over til chokoladeautomaten. Sasja puttede først en 10 krone i og efter 1 minuts tid var hendes klar. Jeg gjorde det samme. Vi satte os ved et lille bord og nød kakaoen. ”hvert år er der årets sangkonkurrence, som så er om en måned” sagde Sasja. ”skal du deltage?” spurgte jeg. ”ja da, ved bare ikke helt hvad jeg skal deltage med” svarede hun. ”jeg gad også godt deltage” sagde jeg og kiggede drømmende ud i luften. Jeg forstillede mig jeg stod med min guitar i hånden og en mikrofon i den anden og skrålede for ca. 1 million mennesker. ”er det ikke Peter Sander, der er din far?” spurgte Sasja. ”ja, det er det” svarede jeg. ”min far er stor fan af ham, hvis de en dag mødes kan din far så ikke give min far en autograf!?” sagde Sasja. ”selvfølgelig” svarede jeg og smilte. Anne Grethe kom gående hen imod os. ”piger, i bliver hentet nu” sagde hun. Sasja og jeg rejste os og løb hen til vores værelse for at hente vores mini kufferter. Det var Sasjas mor der hentede os. Hun var mindst lige så brun som Sasja og så havde hun en lang smuk kjole på. ”hej jeg hedder Esther og jeg er Sasjas mor” sagde damen og gav mig hånden. ”hej, jeg hedder Sofie” svarede jeg og rødmede lidt. Vi satte os ud i deres bil. Sasja boede heldigvis kun 20 kilometer fra musikskolen så turen gik hurtigt. Jeg glædede mig til at komme hjem til Sasja.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...