Fra skolepige til stjerne

Sofie Sander Jakobsen har altid drømt om at blive noget med musikken. Hun har gået til sang i 8 år og guitar i 4 år. På hendes fødselsdag får hun en chance for at komme ind på en musikskole. Sofie takker ja til tilbuddet og et stort eventyr venter foran hende. Sofie finder hurtigt 2 gode veninder på musikskolen, men ikke alle er lige søde...

4Likes
1Kommentarer
906Visninger
AA

4. Vi er redet

Jeg åbnede øjnene med et sæt. Først kunne jeg ikke huske hvor jeg var, men pludselig kunne jeg huske alt hvad der var sket. Jeg kunne ikke snakke og jeg kunne ikke røre mig. Men jeg kunne trække vejret ud af næsen og jeg kunne se. Det var bare et spørgsmål om tid, hvis vi skulle overleve. Jeg prøvede at dreje mit hoved for at se om Amalie var her. Hun lå med lukkede øjne og sov. Jeg prøvede at bide tapen af, men det var rigtig svært. Jeg havde næsten ingen kræfter tilbage. Pludselig åbnede Amalie sine øjne. Hun kiggede forskrækket rundt. Amalie kiggede ked af te på mig. Jeg så at Amalies snore om armene næsten var gået op. Jeg prøvede at vise hende det, ved at blinke mange gange med øjnene, hen mod hendes arme. Hun kiggede ned på sine arme og opdage det samme som jeg. Hun prøvede at løsne snoren af og til sidst fik hun den af. Hun skyndte sig at rive hendes snore af, der var om benene og efter rev hun hendes tabe af, fra hendes mund. Efter det rev hun mine snore af og min tape. ”Yes, vi er frie!” råbte jeg næsten. ”shy, pas på de ikke hører os” hviskede Amalie. Hvem? Tænkte jeg, men sagde ikke noget. Amalie fiksede sin mobil op af lommen. ”klokken er halv 8, om aftenen!” sagde Amalie overrasket. Jeg fik pludselig kvalme og havde det virkelig dårligt. ”jeg har det skidt” sagde jeg. Amalie kiggede sørg modigt på mig. Hun tog min hånd og holdte så stramt i den, af det næsten gjorde ondt. ”jeg kender ikke vejen tilbage?!” sagde Amalie og begyndte at græde. Jeg krammede Amalie. Der stod jeg sammen med Amalie. Min nye bedste veninde. Jeg var bare så glad for hende. ”hvad laver vi, hvorfor ringer jeg dog ikke til Sasja?!” sagde Anna pludselig og tog sin mobil op af lommen igen. Hun tastede rystende Sasjas nummer ind og ringede hende op. Hun nåede lige at sætte den på højtaler, inden hun tog den. ”hvor er i henne?!” skreg hun næsten ind i telefonen. Amalie fortalte alt hvad der var sket og Sasja lyd meget vred men også bange. ”jeg kommer så hurtigt så muligt!” sagde hun og sluttede opkaldet. Lige nu står jeg nede i en uhyggelig kælder fuld af edderkoppespind. ”jeg er så glad for vi er blevet veninder” sagde Amalie og smilte til mig. ”det er jeg også” svarede jeg og smilte. Jeg kiggede på Amalie. Hun var så smuk med hendes lange krøllede hår og mørkeblå øjne. Pludselig gik døren op og der stod en meget overrasket Sasja og en masse lærere. Vi var redet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...