Fra skolepige til stjerne

Sofie Sander Jakobsen har altid drømt om at blive noget med musikken. Hun har gået til sang i 8 år og guitar i 4 år. På hendes fødselsdag får hun en chance for at komme ind på en musikskole. Sofie takker ja til tilbuddet og et stort eventyr venter foran hende. Sofie finder hurtigt 2 gode veninder på musikskolen, men ikke alle er lige søde...

4Likes
1Kommentarer
938Visninger
AA

3. De onde piger

Det var tirsdag morgen på musikskolen. Der var dejlig stemning i spise salen. Man blev vækket klokken 7:00 og så spise man morgenmad i spisesalen fra 7:30 – 8:00 og så var der skole fra 8:10 til 13:00 hver dag. Jeg spiste et rundstykke med syltetøj på. De to piger jeg havde snakket mest med siden jeg startede var Amalie og Sasja. Amalie og jeg elskede begge at spille guitar og synge. Sasja gik i en klasse der hed kor og klaver for øvede. Sasja havde fortalt lidt om hendes klasse og jeg syndes den lød meget spændende. En høj lyshåret dame med briller rejste sig fra boret og bedte om ro i lokalet. ”jeg har en lille meddelelse til alle!” sagde hun og kiggede rundt. ”Frederikkes mobil er væk og hvis nogle af jer ser den, så skal i aflevere den til mig, på mit kontor!” sagde hun og pegede på en lille brunt håret pige. Anna hviskede til Caroline og pegede på mig. Amalie kiggede tænksomt på Caroline og Anna. Caroline rakte hånden i vejret. Hvad ville hun mon sige, tænkte jeg. ”ja, hvad er der?” sagde damen og pegede på Caroline. ”jeg har set pigen der tag mobilen!” sagde Caroline og pegede på mig. Jeg fik et sug i maven af raseri og sorg. Jeg vidste det ikke var mig, hvordan kunne hun sige det. En masse undrende blikke vendte sig mod mig. ”det passer ikke!” sagde Amalie og rejste sig op. ”nej, hun lyver!” sagde jeg. Caroline sendte et ondt blik mod mig. ”jeg tror lige vi skal have en lille snak på mit kontor” sagde damen og pegede på mig, Amalie og Caroline. ”resten må rejste jer og gå i jeres klasser” sagde damen. Jeg var sur på Caroline. Hvordan kunne hun gøre det mod mig? Nu var vi oppe på damens kontor. Jeg læste på døren, at der stod chefens højre hånd. Så damen måtte være en af dem, der bestemte næst efter chefen. Vi satte os hver på en stol inde på kontoret. Jeg kunne mærke et sug i maven. Amalie smilte medfølende til mig. ”når, jeg hører du har stjålet telefonen” begyndte damen og kiggede på mig. ”det passer ikke, det er noget hun finder på” svarede jeg. ”har du nogen beviser?” sagde damen og kiggede mistænksomt på Caroline. ”hun har den under sin pude” sagde Caroline og smilte grådigt. ”nej, det passer ikke!” sagde jeg. Vi gik ned til vores værelse, for at se om Caroline havde ret. ”Anne Grethe er en streng lærer” hviskede Amalie til mig. Vi skulle deles om at passe på nøglen til vores værelse og i dag havde Caroline den. Hun låste fornøjet døren op og gik direkte hen mod mit værelse. Vi andre fulgte efter. ”se, jeg havde ret!” sagde Caroline og tog min pude væk fra hvor den plejede at ligge. Og der liggede en sort mobil. Amalie kiggede overrasket på mig. ”det var lige den vi ledte efter” sagde Anne Grethe og kiggede på mig. ”det må være Caroline der har stjålet den og lagt den der!” sagde jeg. ”du har desværre ekstra lektier for, som du skal aflevere til mig på næste tirsdag” sagde Anne Grethe og rakte en masse papirer frem til mig. Jeg kiggede surt på Caroline. Caroline puffede til mig så jeg var ved at vælte. Jeg fik tårer i øjnene. ”kom Sofie” sagde Amalie og tog min hånd. Vi gik hen til den nye klasse. ”det var ikke mig, der havde lagt den der!” sagde jeg og kiggede på Amalie. ”jeg tror på dig” svarede Amalie og gav mig et kram. Vi stod ude for vores nye klasse. Der stod guitar og sang for øvede på døren. ”er du klar til at se din nye klasse?” spurgte Amalie og smilte til mig. ”super klar!” svarede jeg. Vi bankede på døren og undskyldte at vi kom for sent. En høj brunt håret dame præsenterer mig for klassen. En masse øjne stirrede på mig. Jeg fik vist lidt røde kinder. Alle børnene sad på sækkestole. Det så ret sjovt ud. ”vælg dig en sækkestol og sæt dig hvor du har lyst” sagde damen og pegede hen på et par sækkestole i et hjørne. Jeg valgte en lilla en med gule stjerner på og satte mig imellem Amalie og en rød håret dreng. ”jeg hedder Fiona og jeg er din nye lærer” sagde damen som så hed Fiona. Jeg nikkede. ”skal vi lige tage en navnerunde” sagde Fiona og pegede på en høj brunt håret pige. ”jeg hedder Emmeline” sagde pigen. Og son gik det rundt i ring. En efter en sagde deres navn. Jeg glemte hurtigt nogle af dem. ”når du skal vi synge” sagde Fiona da de var færdige. Alle rejste sig op. Fiona tog nogle sangbøger frem som blev sendt rundt, så alle fik en. ”kan vi ikke synge solen er smuk?!” sagde Emmeline. ”jo” sagde Fiona og begyndte sangen. Alle sang efter. Det lød smukt. Jeg sang også med, så godt jeg kunne. Efter vi havde sunget den, gav Fiona os hver et vers fra sangen vi skulle synge solo. Man havde 5 minutter til lige at øve det igennem. Der var mange der var gode til at synge. Nu var det min tur til at synge solo. Det kildede lidt i min mave. Alle blikke var vendt på mig. Jeg begyndte at synge og det lød vildt godt. Alle klappede og jeg fik det hurtigt overstået. Efter 4 sangtimer skulle vi spise mad i spise salen. Alle løb glade ned til spise salen. Der var suppe på menuen. Nogle virkede lidt skuffede, mens andre syndes det var fedt. ”jeg elsker bare deres tomatsuppe!” sagde Amalie og smilte til mig. ”glæder mig til at smage den” svarede jeg og smilte tilbage. ”hej tøser!” lød en stemme bag os. Det var Sasja. ”hej Sasja!” sagde Amalie som nær havde spildt suppe ud over sig selv. Jeg grinte lidt af hende. Vi øsede hver suppe op og kig hen til vores spisebord vi plejede at sidde ved. ”det var bare så sjovt i dag!” sagde Sasja og kiggede ud i luften. ”hvad lavede i da?” spurgte jeg. ”vi var delt op i to grupper og så skulle vi synge to forskellige sange på samme tid i kor. ”den leg kender jeg godt!” sagde jeg glad. Efter vi havde spist skulle vi ned i klassen igen. Alle fik hver en guitar og så skulle vi spille efter hvad Fiona spillede. Det var rigtig sjovt. Fiona var en rigtig dygtig lærer, syndes jeg. Timen gik hurtigt og pludselig havde vi fri. Det var rigtig varmt i dag. ”wow skal vi ikke gå hjem og skifte til noget varmere tøj!?” sagde Amalie. ”jo, lad os gøre det!” sagde jeg. Vi fulgtes af sted hen til vores værelser. Caroline og de andre piger var inde på værelset, men der var låst. Vi bankede på døren og Maja åbnede efter nogle minutters tid. Man burde have en nøgle hver, tænkte jeg. Amalie og jeg gik direkte ind på Amalies værelse. ”de er sikkert sure!” sagde Caroline højt, så vi kunne høre det. ”hun er bare så irriterede!” sagde jeg. ”ja Caroline, det har hun altid været!” sagde Amalie. ”hvor lang tid hår du gået på skolen?” spurgte jeg Amalie. ”et års tid” svarede hun. ”vil du ikke med hen i swimmingpoolen?” spurgte Amalie. ”okay, jeg finder lige mit badetøj!” svarede jeg og løb ind på mit værelse og hentede det. Vi tog et håndklæde om os og løb hen til poolen. Der var en masse børn. Pludselig kom Caroline, Anna og Maja bag os. ”vi vil gerne lige snakke med jer!” sagde Caroline. ”hvad er der nu?” sagde Amalie. ”kom nu bare!” sagde Caroline og skubbede os ned til en kælder hvor vi kunne snakke i fred. Mig og Amalie kiggede mystisk på hinanden. Caroline kiggede med dræber øjne på os. Pludselig fik jeg noget tape om munden. Jeg kiggede bange rundt. ”hvad laver du dog, er du sindssyg?!” skreg Amalie bange. ”skal du også have noget om din mund?” spurgte Caroline. ”Nej!” svarede Amalie. Caroline pegede på tappen og efter på Amalie. Anna og Maja tog tape om Annas mund og bandt en snor om hendes hænder så hun ikke kunne røre sig. Jeg fik også bundet en snor om mine hænder. Jeg begyndte at få tårer i øjnene. Amalie kiggede bange på mig. Det var irriterende vi ikke kunne snakke til hinanden. ”så kan i ligge hernede og rådne op!” sagde Caroline og så løb de. Pludselig var alt sort…

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...