Im in love with you | Niall Horan

Dette er bare en af de andre One Direction fanfictions. Denne fanfic er på dansk, og omhandler en pige på 14 år, der tager til Irland en sommer hvor hun møder sit livs kærlighed, og idol. Hun får den bedste sommer i sit liv, men der er også nogen nedture. Livet er ikke altid lige godt, og alle parforhold har problemer en gang i mellem.

62Likes
56Kommentarer
11031Visninger
AA

17. The biggest mistake.

Dagene gik og gik, og vi stod på dagen ved koncerten. Dagene før havde Julie og jeg været på tur i Irland. Vi havde set en masse, fået spillet noget fodbold, været på shoppingtur i Dublin, i biografen, og alt muligt andet. Jeg havde ikke set Niall siden vi var taget afsted fra hans hus efter vores lille "gyseraften". 

Klokken var omkring 14.00. Niall skulle komme hen til mig for at vi lige kunne være lidt sammen inden koncerten. Drengene var ankommet til Irland aftenen inden, og jeg glædede mig til at se Harry igen, og de andre drenge selvfølgelig. Harry var bare som en rigtig god ven for mig. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det er han bare. Midt i det hele bankede det på døren til mit værelse, og jeg lod Niall komme ind. Han smilede og løb hen for at kysse mig. Jeg gav ham et langt kram, og fortalte ham at jeg havde  savnet ham. Han sagde han også havde savnet mig, og at han elsker mig. Niall satte sig ned på min seng, og jeg gik hen ved skrivebordet for at tjekke min twitter. Der var ikke sket noget særligt, kun en masse tweets fra directioners. Jeg havde faktisk slet ikke modtaget noget hate, indtil videre. Jeg tjekkede min facebook, og faldt i snak med en directioner der skrev til mig i chat. Hun var virkelig venlig. 

Min mobil vibrerede og Niall kiggede på den. Han blev helt rød, rejste sig op og løb ud af døren og smækkede den i efter sig. Jeg kiggede på min mobil. Det var Dave. Ham jeg havde givet mit nr den første dag Niall og jeg tilbragte sammen. Han havde skrevet "Hej<3 hvad laver du smukke?<3" Det må betyde at Niall tror at jeg har noget kørende med ham. "Åh nej.." tænkte jeg og løb ned ad trapperne og ud på gaden. "NIALL!" råbte jeg efter ham imens jeg så ham sidde på trappetrinet foran hans hoved dør og tørre øjnene. "GÅ VÆK MED DIG!" råbte han, tydeligvis oprevet og løb indenfor. "Hvad er det dog der sker.." tænkte jeg til mig selv. Jeg havde aldrig skrevet med Dave, også skriver han lige pludselig? Det var da virkelig også bare underligt. Og der stod jeg. Midt ude på en af de små gader i Mullingar, med tåre ned ad kinderne og bare stirrede hen på min kærestes hus. Hvordan kunne han tro sådan noget? Jeg havde jo ikke engang fået lov til at forklare! Men hvis det var det han ville have, så var det han skulle få. Jeg vendte mig om og gik tilbage til huset, løb op på værelset og lukkede døren. Alle tårerne strømmede ud. Jeg havde aftalt med Julie at mødes med hende inde til koncerten, og hun var allerede taget ind til byen. Jeg ville bestemt ikke med til den koncert nu. Det var den værste dag i mit liv. Hvad nu hvis Niall ikke ville have noget at gøre med mig mere? Jeg ville blive så knust. Jeg troede virkelig det skulle være mig og ham for altid..

"Timeskip"

Det bankede på døren til mit værelse. Det var min mor. "Skat, du har gæster.." sagde hun. Jeg tørrede mine øjne af i ærmet på min bluse og gik ned for at åbne døren. Og der stod Harry. Flottere end nogensinde. Jeg prøvede at smile men jeg kunne bare ikke. "Hvad laver du her" sagde jeg grådkvalt imens tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder. Han trak mig tæt ind til ham og krammede mig. "Schhh, det skal nok gå alt sammen" sagde han stille og roligt. "Nej det gør ej! Han hader mig!" svarede jeg i en vredtone. "Kom, vi går lige en tur" sagde han, greb fat om min hånd og trak mig med ham. Jeg gik bare og småsnøftede hele vejen. "Han hader dig ikke." sagde han tørt imens vi satte os ned på den bænk hvor Niall og jeg havde kysset for første gang. "H-h-harry, det var her vi kyssede første gang" sagde jeg og trak mig tæt ind til ham og græd ned i hans skulder. "Jeg hader at se dig være så ked af det.." sagde Harry, og jeg kunne høre på hans stemme at han skulle til at græde. Jeg krammede ham. "Jeg elsker dig, du er en virkelig god ven" hviskede jeg i hans øre. "Jeg elsker også dig" hviskede han tilbage.

"Hvad er det egentlig han er blevet så sur over?" spurgte Harry og jeg rystede på hovedet. "Jeg ved det ikke helt. Det var bare en sms fra en af hans venner der hedder Dave." svarede jeg tørt og kiggede ned på åen der lå ved siden af bænken. "Han skrev hjerte til mig, men vi har aldrig skrevet før." fortsatte jeg og Harry kiggede tvivlende på mig. "Nåårh, det hele er en misforståelse.." sagde han, og jeg nikkede. "Det må man nok sige. Jeg har overhovedet ikke lyst til at tage med til koncerten i aften" sagde jeg, og en tåre trillede ned ad min kind. Jeg ville skuffe Julie. Jeg ville skuffe alle. Men jeg havde bare ikke lyst til at se Niall. "Jeg ringer lige til ham.." sagde Harry og rejste sig imens han tog sin telefon frem og gik væk. Det efterlod mig alene med alle mine tanker. Jeg lagde mig ned på bænken og kiggede op på skyerne. "Hvad har jeg dog gjort.." sagde jeg og kiggede op i himlen.. Jeg lukkede øjnene, og lod mig drømme afsted.

"Cecilie..." sagde Harry, og jeg vågnede med et sæt. Jeg var faldet i søvn på bænken. "Jeg har snakket med Niall" fortsatte han. "Vi har altså travlt. Vi skal nå med til den koncert!" sagde han og hev mig i armen. "Jamen! Jeg har jo ikke make-up på eller noget som helst! Og jeg har ikke lyst til at tage derhen!" protesterede jeg og prøvede at standse ham. "Jeg har en kjole i bilen, og der er make-up backstage derude." sagde han tavst og løftede mig op i hans arme og løb med mig hen til hans bil. Jeg satte mig ind på forsædet og Harry kørte afsted. Jeg kunne egentlig godt forstå ham. Han kunne jo ikke bare komme for sent til sin koncert, og den startede om præcis 1 time. 

Harry standsede bilen og jeg skyndte mig ud imens han fandt kjolen frem i bagage rummet. Han rakte mig den i hånden og førte mig ud til omklædnings rummet hvor Lou Tesdale ventede. "Og du må så være Nialls kæreste" sagde hun og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig i sminkør stolen. "På en måde vel" svarede jeg og lukkede øjnene så hun kunne sminke mig. "Er der knas i parforholdet?" spurgte hun mig. Jeg nikkede bare imens hun fortsatte med at lægge min make-up. Hvad lavede jeg egentlig her? Det ville blive så pinligt når han ser mig i publikum. Han vil bare stå der med alt sit had til mig og bare stå der.. Jeg vil jo ødelægge hans aften fuldstændig! Hvad er det dog jeg laver! Lou begyndte at pille ved mit hår. Hun glattede det, så det hang langt og fint ned om skuldrene på mig. "Voila!" sagde hun og jeg rejste mig for at beundre mig selv i spejlet. Hun havde gjort et godt stykke arbejde. Jeg lignede ikke lort mere. Tværtimod! Jeg tog kjolen på. Den var lille og sort med strutskørt. Lige min stil. Harry vidste hvad jeg kunne lide tænkte jeg og smilede ved mig selv. Jeg burde virkelig ikke være her! Jeg måtte hellere komme ud i en fart!

Jeg gik hen mod døren for at lede efter en udgang da jeg stødte ind i Harry. "Hvad laver du dog?" spurgte han mig, tog fat om mit håndled og førte mig hen til døren ind til salen. "Koncerten er næsten færdig" sagde han. "Vi er lige ude for at skifte tøj" fortsatte han og skubbede mig ind igennem døren ind til salen. Jeg spottede Julie og løb hen til hende. "Hvor i alverden har du været?!?!" udbrød hun og ruskede i mig. "Jeg blev bare lidt forsinket.. Det går ikke så godt med mig og Niall" svarede jeg, og jeg kunne mærke tårerne presse på. "Det her bliver så akavet" tænkte jeg da drengene løb ind på scenen. Vi stod midt for, og jeg stod helt ude ved trappe gangen. 

"Før vi går igang, vil Niall gerne sige noget" sagde Harry og kiggede hen på Niall med et blik der sagde: "Kom nu. Du kan godt gøre det" "Ja.. Jeg har lavet en stor fejl. Jeg har været en stor idiot." startede Niall imens publikum råbte "Neeeeej!" "Vi elsker dig Niall!" Niall fortsatte: "Jeg har såret en jeg elsker." "Og det er jeg meget ked af" Harry hoppede ned fra scenen og løftede mig ud på trappegangen. Niall gik hen mod scenekanten. "Kan du tilgive mig?" sagde han og kiggede mig i øjnene oppe fra scenen. "AAAAAWWWW" lød det fra publikum. Jeg nikkede og han smilede og lavede et luft kys til mig. Han løb tilbage og alle drengene begyndte at synge igen. Måske var det ikke en særlig slem aften alligevel. Det var deres sidste nummer de spillede., og jeg kunne ikke vente til at komme ud backstage og få snakket med Niall.. 

Salen blev tømt, og jeg løb med det samme ud backstage for at lede efter Niall. "Niall?" råbte jeg forgæves i min søgning efter den rigtige dør. "Niall?" blev jeg ved med at råbe da jeg pludselig hørte noget bag mig. Jeg vendte mig om og så Niall komme ud af døren. Jeg løb hen i hans arme og begyndte at græde. "Jeg er så ked af det! Jeg har aldrig skrevet med ham før! Det sværger jeg!" udbrød jeg. "Det ved jeg godt skat. Det ved jeg. Du må virkelig undskylde jeg blev så sur" sagde han og holdt mig tæt. "Det er okay. Bare vi er okay igen" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han kyssede mig. "Jeg håber det var svar nok for dig" sagde han og kyssede mig igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...