Im in love with you | Niall Horan

Dette er bare en af de andre One Direction fanfictions. Denne fanfic er på dansk, og omhandler en pige på 14 år, der tager til Irland en sommer hvor hun møder sit livs kærlighed, og idol. Hun får den bedste sommer i sit liv, men der er også nogen nedture. Livet er ikke altid lige godt, og alle parforhold har problemer en gang i mellem.

62Likes
56Kommentarer
11029Visninger
AA

8. Shopping!

Jeg vågnede lige pludselig, og klokken var allerede blevet 10. Niall lå helt tæt op ad ryggen på mig, og med armen om mig. Jeg vente mig rundt og kiggede på hans smukke ansigt. Han lignede en engel, virkelig en smuk smuk engel. Jeg kyssede hans læber blidt selvom han lå og sov. Det vækkede ham åbenbart, for lige pludselig mærkede jeg begge hænder nede på midten af min ryg, og jeg kunne mærke han deltog i kysset. "Godmorgen skat" hviskede han forsigtigt og kyssede mig så igen. "Godmorgen elskede" sagde jeg og puttede mit hovede lige ind under hans hage. "Hvad har du lyst til at lave i dag?" sagde han og jeg tænkte i et par minutter imens jeg puttede. "Min mor har lige overført 3000 til mit bankkort, så måske kunne vi tage ud for at shoppe også bagefter en tur i biografen og på restaurant? - på min regning, selvfølgelig" sagde jeg til ham. Han sagde det lød som en god idé. "Niall? Ved du hvad? Jeg har fødselsdag på fredag, den dag hvor jeg skal med til dig og drengenes koncert!" sagde jeg. Jeg glædede mig altid som et lille barn før min fødselsdag, men ja. Jeg regnede ikke med nogen gave fra Niall, men nu da jeg var i London, ville den bedste gave jo være at være med til one direction koncerten. Jeg ville jo få de andre gaver når jeg kom hjem om søndagen. "Tillykke prinsesse! Jeg håber du får en god dag!" sagde han og gav mig et kram midt i vores putte stilling i sengen. "Vi burde nok gøre os klar" sagde jeg og grinede, men vi blev alligevel liggende i et kvarter.

Jeg stod op og tog tøj på. Jeg tog en sort bh top på, og en grå blondetop udover og ned i et par lyse cowboy bukser. Niall lå bare i sengen og gloede på at jeg skiftede tøj. Ubehageligt, men han kunne vel lide hvad han så. Da jeg først begyndte at redde mit hår, begyndte han også at tage tøj på. Jeg kunne bedst lide dengang hvor han gik i t-shirts, så derfor tog han en t-shirt på. Han tog bare sine hænder og løb dem igennem sit hår, og det sad bare fantastisk. Det gjorde det nu altid, men det var bare helt utroligt hvor hurtigt han kunne sætte hår. Også var der mig, jeg brugte nærmest hundrede år på det. Mit hår var også blevet rigtig langt, og endnu lysere end det plejer pga. sommer solen. Jeg flettede en side fletning og glattede mit pandehår så det faldt elegant. Jeg tog et par øreringe på som jeg havde fået af min mor dengang jeg fyldte 12 år. De var lavet af schwarowzki krystaller, og formede som små diskokugler. Jeg gad ikke rigtigt at lægge makeup, så jeg tog bare en lille smule mascara på og noget concealer, så jeg ikke gik rundt og lignede et lig. "Skat, du ser fantastisk ud uden alt det der" kom Niall ind på værelset og sagde, og jeg fik det største smil på mine læber. Ingen havde nogensinde fortalt mig at jeg så pæn ud uden make-up, og jeg havde heller ikke regnet med at det nogensinde ville ske, men det gjorde det så. "Harry har lavet morgenmad til os!" sagde Niall som om han var et lille barn der var ved at dø af sult. Men det var han jo på en eller anden måde også. 

Vi gik ned ad trappen for at finde Harry i køkkenet med nærmest en hel brunch forberedt. Niall var sulten som altid, så han var ikke længe om at have tømt de fleste af fadene. Harry og jeg sad og spiste langsomt og snakkede imens, men Niall var så optaget af alt den dejlige mad, at han først havde tid til at snakke når alt maden var væk. "Skal vi tage afsted skat?" sagde Niall og tog sine solbriller på og lavede et ansigtsudtryk så han lignede en idiot. Både Harry og jeg grinede så meget at vi var ved at falde ned af stolene. Jeg tog tallerkenerne og stillede dem ned i opvaskeren. "God pige du har fået dig, Niall" sagde Harry og klappede Niall på skulderen da han var ved at forlade køkkenet. "Han har helt ret" sagde Niall, og kom hen bagved mig og lagde armene rundt om mig. Han kyssede mig blidt i nakken, og hviskede i mit øre "Jeg elsker dig" Jeg var udmærket godt klar over at han elskede mig nu, han havde sagt det 1000 gange, men jeg fik stadigvæk en varm følelse inden i hver gang han sagde det. "Jeg elsker også dig" sagde jeg, snurrede rundt og kyssede ham. "Lad os komme afsted!" sagde jeg, og hev ham i hånden.

Vi gik ud på gaden, og da vi boede i central London behøvede vi ikke at tage bussen, vi kunne gå rundt fra huset. Vi havde kun 3 timer inden filmen gik igang, og jeg havde brug for nyt tøj. Virkelig meget! Jeg ved godt at jeg lige havde fået tøj dagen før, men der er ingen andre steder man kan få det samme tøj som i London! Vi gik tilfældigvis forbi en one direction merchandise butik og jeg trykkede næsen op af ruden. "ååårh" sagde jeg. Jeg sagde altid "ååårh" hver gang der var noget jeg virkelig gerne ville have, men jeg ikke havde råd til. "Vil du have alt det der?" sagde Niall, jeg kiggede på ham med triste øjne og nikkede. Han tog fat i min hånd og vi gik ind i butikken. Han tog solbrillerne af og gik hen til ekspedienten. "Hvor meget skal du have for en af hver ting i butikken?" spurgte han med et smil. "OMG! DU LIGNER NIALL HORAN!" sagde ekspedienten. "Det er mig" sagde Niall og smilede sit vidunderlige smil. "Du kan tage alt hvad du vil have! Gratis!" sagde hun. "Skat, du hørte det. Tag hvad du vil have!" råbte han hen til mig. "Må-må-må-må jeg få et billede med dig og en autograf?" sagde ekspedienten, og imens Niall tog billede og skrev autograf, fik jeg samlet mig en masse merchandise sammen. Forskellige t-shirts, og en crewneck hvor der stod "I AM MRS.HORAN!". Jeg tog den på allerede da vi kom ud af butikken, og Niall syntes det var så sjovt at vi blev nødt til at gå ind i en anden butik, og få manden til at lave en med trykket "I AM MR. HORAN!". Der er nok ikke mange folk der ville forstå det, men jeg syntes nu det var sjovt. Vi gik ind i en masse butikker, jeg fik købt ekstremt mange forskellige toppe! Det var helt vildt så mange fede toppe der var i London! 

Vi gik ind i biografen, og vi skulle se "the hunger games". Det var så sørgeligt den del hvor Ruth dør, og Niall blev nødt til at holde armen rundt om mig. Det var et stort skridt for ham, for han spurgte nemlig om jeg ville have nogen af hans popcorn! Niall deler aldrig mad med folk, måske var jeg virkelig speciel? Niall havde armen rundt om mig næste hele filmen, og i den hånd der gik rundt om mig, holdt fast i min hånd. Selvom filmen ikke var særlig romantisk, syntes jeg vi formåede at få en romantisk aften ud af det. Vi skulle på en restaurant ved navn "The Venice" som skulle være en romantisk italiensk restaurant. Det var første gang vi skulle sådan ud og spise formelt, og vores påklædning var nok ikke det rigtige, men det kunne da være ligegyldigt. Under middagen fik vi snakket om en masse ting. Jeg fortalte Niall om min fortid, om hvor usikker jeg havde været på mig selv, da han gav mig en roman om hans følelser for mig: "Cecilie. Du er det der lyser min hver dag op, jeg er så glad for at jeg har mødt dig. Du er det bedste der er sket for mig i hele mit liv, sammen med at jeg kom med i one direction. Du er den fantastiske, smukkeste, dejligste, mest perfekte pige jeg nogensinde har mødt. Du betyder alverden for mig, og jeg ville ikke kunne leve uden dig. Du er slet ikke klar over, hvor perfekt du er i mine øjne. Jeg elsker dig Cecilie." Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare. Ikke fordi at jeg ikke følte det samme, for det gjorde jeg godt nok, men jeg var bare målløs. Overvældet af alt det han havde fortalt mig. Jeg var virkelig faldet for ham, og det lød også som om han var faldet for mig. "En dag. En eller anden dag, om det så bliver om 2 år, eller 5 år, bliver vi gift, og får børn. Vi får os en familie, og vi lever lykkeligt for altid." sagde han til mig, imens han kiggede mig dybt i øjnene. Han mente det virkelig, og det var jo også min største drøm. I al den tid hvor jeg havde fangirlet over one direction, savlet over hvor pæne de var, været ved at tisse i bukserne af grin over forskellige videoklip med dem, grædt hver gang de græd, og meget mere, og nu var Niall min kæreste. Han var forelsket i mig. Det var jo en overvældende følelse at have. "Kan vi ikke godt tage hjem nu, Niall?" sagde jeg til ham, og han nikkede. Han tog min hånd og vores fingre flettede sig ind i hinanden. "Du skal vide at jeg føler præcis det samme for dig. I mine øjne er du perfekt, du er den smukkeste skabning, den mest fantastiske skabning, jeg nogensinde har kendt til. Forskellen er bare, at jeg har vidst du eksisterede i over et år, men du har kun vidst jeg eksisterede i en måned" sagde jeg til ham, imens vi gik igennem London en sen aften med lys på bygningerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...