Just a secret - One Direction.

Willow Black, er en indelukket pige. På hendes 17 års' fødselsdag er hun flyttet til London, var hendes mor og far er begravet. Willow tilbringer alle sine dage på kirkegården, det får hende til at føle hun har dem omkring sig. En dag i sommerferien, hvor hun sidder ved graven, kommer der en dreng forbi, ved navnet Liam Payne. Hvad vil der ske i mellem dem? Og hvad er det for en hemmelighed Liam har for Willow?

19Likes
17Kommentarer
2499Visninger
AA

5. Starbucks

Willows synsvinkel.

Jeg åbnede øjnene, til lyden af mit vækkeur. Lorte lyd mand. Jeg slog ud efter det og det ramte jorden med et bump, og mit vækkeur stoppede med det samme. Jeg sukkede og rejste mig ufrivilligt fra min dejlige bløde seng. Jeg tog vækkeuret op og så på det, godt det var ikke gået i stykker. Jeg var virkelig dårlig til at passe på mine ting. Jeg ødelægger næsten altid mine ting, men mit vækkeur har nu holdt til meget. Jeg smilede kort inden jeg gik, over til mit skab hvor jeg fandt nogle stramme hvide bukser, en hvis T-shirt, en top, trusser i hvid og en bh i samme kedelige farve. Jeg gik mod badeværelset og trak dovnet mit tøj af og smed det bare på gulvet inden jeg hoppede ind i mit lille og når jeg sagde lille så mente jeg virkelig lille. Jeg tændte vandet og mærkede kort det kolde vand skylle ned af min krop, inden til blev til varmt igen.

Jeg tog min shampoo og kørte det rundt i min hovedbund. Den dejlige duft af hindbær fyldte min næse. Jeg smilede kort inden jeg vaskede det ud og slukkede vandet. Min hånd søgte efter mit håndklæde på den anden side af brusekabinen. Jeg mærkede at jeg fik fat i noget blødt og rev til det til mig. Jeg viklede det omkring min tynde krop. Jeg kig ud badet og hen til mit spejl og så på mit lange brune hår son sad klæbet fast på min hals og ryg. Jeg sukkede kort og bøjede mig fremover og begyndte at tørre min krop og hår.

Jeg så på mig, jeg havde lige fået min paryk på igen. Det sorte hår sad som det skulle. Jeg smilede tilfreds og så på mig en sidste gang, inden jeg forsvandt ud af døren og mod mit arbejde på starbucks. Jeg hoppede på cykelen og var på vej til mit arbejde.

Jeg åbnede døren og gik ind. Jeg blev mødt af lugten af kaffe. Jeg smilede kort og forsvandt om bagi hvor jeg skulle have mit forklæde på. Jeg tog omkring mir liv og gik ud til chefen som vil snakke med mig. Jeg bed mig i læben, den eneste jeg faktisk kunne snakke med var Liam, det var som om jeg kendte ham. En anden end ham, vil jeg bare være stille og bede dem om at gå væk fra mig.

Jeg så på min chef som smilede stille til mig. Jeg så lidt usikkert på hende, ”du skal stå ved kassen i dag.” Sagde hun og flyttede sig til siden. Jeg nikkede bare og gik over og stod ved kassen. Den lille klokke over døren ringede, jeg så op og en flok drenge kom ind. Imellem den kom Liam ind. Jeg bed mig svagt i læben og smilede. Jeg fik øjenkontakt med Liam som smilede stort til mig, jeg smilede lidt nervøst. ”Hvad skulle det være.” Sagde jeg og prøvede at lyde så normal som jeg nu kunne. ”Bare fem kaffer,” sagde en dreng med krøllede hår og grønne. Han så på mig og sendte mig et smil, som skulle være charmerende. Men det fandt jeg det slet ikke. Jeg lavede hurtigt kaffen og gav det til dem. Jeg så på Liam med et smil, da han gik helt hen til mig. ”Hej Liam,” sagde jeg glad og gav ham hans kaffe. ”Hej Willow,” sagde han og trak mig ind i et kram over det bord jeg stod ved. Jeg så kort på drengene som sendte os nogle forvirrende blikke.

Liams synsvinkel.

Jeg gik med drengene hen til bordet, men kiggede på Willow, jeg smilede kort for mig selv og hørte ikke rigtig efter hvad drengene sagde. Før mit navn blev sagt igen og igen, jeg så på Louis som kiggede på mig. ”Ja?” Sagde jeg og så på spørgende på dem, selvom jeg tydeligt vidste hvad de vil snakke om. ”Hvem var det,”  han sagde det langsomt. Som om jeg havde svært ved at fatte når nogle snakkede til mig? Jeg sukkede og så på ham, ”jeg er ikke mongol. Jeg kan godt forstå hvad du siger, uden du snakker langsomt.” Sagde jeg i hans langsomme tempo og smilede. De andre drenge brød ud grin, mens Louis så på mig og smilede lidt flovt.

”Nå, men var det så?” Sagde Niall, da han var færdig med at grine. Jeg så på bare på dem, hvordan skulle jeg dog sige det til dem og ikke mindst hvordan vil de lige tage det. Jeg sukkede bare og så ned i bordet og tænkte over hvordan jeg skulle sige det til dem. Jeg kunne nemt sige de til dem, men det var bare om de vil blive sure når de hørte at jeg havde holdt det hemmeligt i alt den tid. Men jeg synes bare ikke de skulle vide det endnu før de faktisk kendte hende.

Jeg så på dem, de sad og så lidt forvirret på mig. Jeg åbnede munden, men ingen lyd kom ud, ingenting slet ingenting. Jeg bed mig læben og lukkede munden igen. ”Bare en veninde,” fik jeg hviskede. Jeg så på drengene som ikke troede helt på mig, ”seriøst Liam, du er så dårlig til at lyve.” Sagde Zayn helt opgivne og så på mig. Jeg rystede bare på hovedet og drak videre af min kaffe. Jeg sukkede lydløst og så på drengene som heller ikke sagde noget. Jeg havde lige ødelagt det hele, men okay. Jeg kunne sgu da ikke bare sige det her og nu. Og hvis hun hørte det hvad skulle jeg så gøre.

”Fint hvis du ikke vil sige det, så inviterer vi bare din veninde.” Sagde Harry og rejste sig, før jeg nåede at sige noget til det. Jeg sukkede bare og så over mod dem hvor han snakkede til hende og sendte det normale charmende smil. Det gjorde mig faktisk ret vred, men jeg synes ikke at de skulle vide det endnu. Jeg så på Willow som smilede falsk, bare for at se venlig ud. Hun nikkede kort og lidt efter var Harry henne ved os. ”Hvad så?” Sagde Zayn og så nysgerrigt på ham. ”Hun kommer hjem til mig og Louis i aften, så der skal i være der og Liam du skal hente hende hjemme hos hende. Her er hendes adresse.” Sagde han og smilede selvsikkert. Jeg rystede smilede på hovedet inden jeg snakkede med i deres samtale.

 

*

 

Det var nu jeg skulle hente Willow og jeg var på vej hen til hende. Jeg smilede kort inden jeg holdte øje med vejen. Jeg tror, at i aften var der var jeg skulle sige det hele det dem alle. Jeg synes det var på tide at hun fik det af vide, godt nok har vi kun se hinanden to gange før. Jeg se på vejen hvor folk kom kørende forbi vært sekund. Alle så ud til at have det så travlt. Jeg stoppede da jeg var ved et sted, som havde den samme adresse som hende. Det var en fin bygning hvor der var lejligheder i, lidt gammeldags, men det var også rigtig hyggeligt. Jeg gik stille ud af bilen og hen mod døren, jeg åbnede døren, underligt nok var den ikke låst. Jeg smilede bare og gik op af trappen til jeg kom til 6A. Jeg bankede kort på døren og lidt efter blev den åbnet og en pige med sort hår kom ud.

-------------------------------------------------------------------

Så jeg hjemme i Danmark, men i morgen tager jeg til København i tre dage og ved ikke om jeg har min computer med desværre. Skriv gerne en kommentar. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...